Graviditetsundersøgelser (§ 5)

§5 i Aftale om fravær af familiemæssige årsager giver en kvindelig ansat ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdende på arbejdspladsen.

Læs aftale om fravær af familiemæssige årsager (pdf)

 

Barsel

Ansattes ret til frihed og løn i forbindelse med barsel fremgår af Barselsloven, samt Aftale om fravær af familiemæssige årsager (barselsaftalen).

Læs Barselsloven på retsinformation.dk

Læs Aftale om fravær af familiemæssige årsager -barselsaftalen (pdf)

Herudover har Danske Regioner, KL og forhandlings-fællesskabet udarbejdet et administrationsgrundlag, der skal medvirke til at sikre at barselsaftalen kan administreres sammen med den nuværende barselslov, der finder anvendelse i Danmark for børn modtaget den 2. august 2022 eller senere.

Nedenfor vil de mest almindelige bestemmelser blive beskrevet overordnet. Men såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende for dig, f.eks. at din partner er selvstændig eller ledig, at der er barselshindringer, at I har særlige ønsker til afvikling eller andet, så anbefales det at tage kontakt til din lokale HR-afdeling.

Behandling for barnløshed (§ 4)

§ 4 i Aftale om fravær af familiemæssige årsager giver ret til fravær med fuld løn under sygdom på grund af undersøgelser og behandlinger for barnløshed, som skyldes sygelige forhold

Det er ikke afgørende, hvem af parterne der er årsag til barnløsheden, men at det er en forudsætning for retten til fravær med løn, at den ansatte undersøges og behandles.

Det er en lægelig vurdering, hvorvidt der er tale om sygelige forhold.

Der kan evt. indgås aftale efter lov om sygedagpenge § 56, hvis betingelserne er opfyldt.

Ansatte, som ikke er berettiget til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens bestemmelser herom.

Læs Aftale om fravær af familiemæssige årsager (pdf)

Koncern HRs kommentar

Ledelsen kan anmode om lægelig dokumentation for at der er tale om et sygeligt forhold. Arbejdsgiveren skal betale lægeerklæring.  

Nødvendigt transporttid til undersøgelse og behandling betragtes som fravær med fuld løn under sygdom.