Anvendelsen af merudgiftsbetragtningen kan illustreres med nedenstående eksempler, der viser, hvor mange km, der kan ydes godtgørelse for. Eksempel 1-4 er fra Moderniseringsstyrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV).
Alle eksempler tager udgangspunk i den situation, hvor medarbejderen normalt kører i bil fra sin bopæl til sit faste tjenestested.
I det følgende er B = bopæl, MT = midlertidigt tjenestested og FT = fast tjenestested.
Som midlertidigt tjenestested anses alle former for arbejdssteder (bortset fra den ansattes bopæl). Det afgørende er, om medarbejderen transporterer sig til det pågældende sted på baggrund af et konkret arbejdsmæssigt formål. Jf. SKAT
Eksempel 1
I dette eksempel, hvor MT ligger på vejen mellem B og FT, kan der ikke ydes godtgørelse, uanset hvorledes tjenesterejsen tilrettelægges med B som start- og /eller slutpunkt (hvilket er en forudsætning for alle eksempler).
Eksempel 2
- a) B => FT => MT => B = (20+30+30) - (20+20) = 40 km
- b) B => MT => FT => B = (30+30+20) - (20+20) = 40 km
- c) B => MT => B = (30+30) - (20+20) = 20 km
Dette eksempel viser, at uanset hvordan en tjenesterejse planlægges, med bopæl som start eller slutsted, så vil man altid beregne den samlede tjenesterejses længde med bopæl som både start og slutdestination og den samlede længde mellem bopælen og det faste tjenestested tur-retur skal altid fratrækkes.
Det gælder uanset om man først møder ind på det faste tjenestested, eller først møder ind på det midlertidige tjenestested.
Eksempel 3
- a) B => FT => MT => B = (90+60+50) - (90+90) = 20 km
- b) B => MT => FT => B = (50+60+90) - (90+90) = 20 km
- c) B => MT => B = (50+50) - (90+90) = 0 km
Dette eksempel viser, som det ovenstående eksempel, at kørslen mellem bopæl og fast tjenestested tur-retur altid skal fratrækkes.
Eksemplet viser yderligere, at i de tilfælde, hvor den samlede transportafstand er kortere end afstanden mellem fast tjenestested og bopæl tur-retur vil der ikke være ret til befordringsgodtgørelse.
Eksempel 4
- a) B => FT => MT => B = (30+130+150) - (30+30) = 250 km
- b) B => MT => FT => B = (150+130+30) - (30+30) = 250 km
- c) B => MT => B = (150+150) - (30+30) = 240 km
Dette eksempel viser det samme som eksempel 2 og 3, blot med andre afstandsangivelser.
Eksempel 5
- a) B => MT1 => MT2 => FT => B = (25+30+25+40) - (40+40) = 40 km
- b) B => MT1 => MT2 => B = (25 + 30 + 30) - (40+40) = 5 km
- c) B => MT2 => FT => B (30+25+40) - (40+40) = 15 km
Dette eksempel viser, hvordan tjenesterejsen skal beregnes, hvis der på en tjenesterejse køres til flere midlertidige tjenestesteder i løbet af dagen.
Eksemplerne illustrerer, at man beregner længden for den samlede rute – uanset, hvor mange stop der er på vejen – og herfra fratrækker afstanden fra bopælen til det faste tjenestested tur-retur.
Dette gælder uanset, hvordan tjenesterejsen planlægges.
Eksempel 6
- a) B => MT => B = (40 + 40) – (20+20) = 40 km.
I dette eksempel, hvor bopælen ligger mellem MT og FT, fratrækkes den daglige kørsel mellem B og FT, når der køres mellem B og MT.
Eksempel 7
- a) B => MT1 => B => MT2 => B
I dette eksempel køres til 2 forskellige midlertidige tjenestesteder. Men medarbejderen er retur til bopælen mellem de to besøg.
Hovedreglen er fortsat, at transport mellem hjem og arbejdsplads er arbejdsgiver uvedkommende.
Derfor skal beregningen af ruten i ovenstående splittes op således, at man beregner hver tjenesterejse med bopælen som omdrejningspunkt for sig.
I ovenstående eksempel vil det sige, at beregningen ser sådan ud:
B => MT1 => B = (20 + 20) – (50 + 50) = 0 km.
B => MT2 => B = (100 + 100) – (50 +50) = 100 km.
Alt i alt kan medarbejderen altså få godtgjort 100 km.
Ved kørsel, hvor man kører til og fra egen bopæl flere gange, så kan man få kørselsfradrag fra skat for den kørsel, der overstiger 24 km. jf. SKAT
I forhold til tjenestetiden, så fratrækkes alene den tjenestetid, som medarbejderen normalt ville bruge på transport mellem bopæl og det faste tjenestested tur-retur.