Vejledning til lønseddel

Der udskrives Lønseddel som dokumentation for:

  • Udbetalt løn.
  • Udskrevne feriekort for år -1 og år -2.
  • SH-godtgørelse og holddriftsgodtgørelse i forbindelse med årsafslutning.

Lønseddel over feriekort udskrives blandt andet for at vise akkumuleret lønindkomst, skat m.m. inkl. feriegodtgørelse.

Lønsedlen fra Silkeborg Data bliver leveret i e-Boks og er den samme til måneds- og timelønnede, ligesom det er samme layout til alle personalegrupper.

Lønsedlen er opdelt i en forside, en bagside samt eventuelt en side med løn- og ansættelsesoplysninger. Som udgangspunkt står beløbene på forsiden og timerne på bagsiden - dog med undtagelse af Specifikation af efterregulering og løbende beskatning af feriegodtgørelse, som står på bagsiden.

Bagsiden består af en række bokse. Hvis du fx ikke har mere ferie m.m. tilbage, skrives boksen ikke ud.

Lønsedlen dokumenterer

Forsiden:

  • Fast løn
  • Skattepligtig efterregulering
  • Særydelser
  • Udbetaling fra afspadseringsregnskabet
  • Diverse skattepligtige tillæg/fradrag
  • Samlet løn før skat
  • Skatteberegning mv.
  • Ikke skattepligtig efterregulering
  • Diverse ikke skattepligtige tillæg/fradrag
  • Beløbet der overføres til din konto
  • Akkumulerede felter

Bagsiden:

  • En uddybning af tal fra forsiden
  • Ferieregnskab
  • Afspadseringsregnskab
  • Optælling af timer
  • Specifikation af pensionsbidrag til pensionskasse.

 

Hent vejledning til hvordan du læser lønsedlen (pdf)

Specielt for tjenestemandspensionister

Alle nye tjenestemandspensionister bliver som udgangspunkt oprettet til at modtage pensionsopgørelsen i e-Boks. Er du fritaget for at modtage digital post, modtager du i stedet opgørelsen som brev.

Får du i dag opgørelsen på papir, og ønsker du fremover at få opgørelsen i din elektroniske postkasse, kan du let tilmelde dig. 

Hvis du er tilsluttet e-Boks, skal du blot logge dig på, og på forsiden klikke på ”Regioner” og herefter vælge Region Midtjylland – ”Vælg afsender” – så får du fremover din pensionsopgørelse leveret i e-Boks.

Hvis du er tilsluttet borger.dk, skal du blot logge dig på, og på forsiden under fanebladet ”Tilmeldinger” vælge ”Regioner” og ”Region Midtjylland”, så får du fremover din pensionsopgørelse leveret i din postkasse på borger.dk.

Hvis ikke du er tilmeldt e-Boks eller borger.dk, men fremover gerne vil have dine pensionsopgørelser digitalt, skal du først bestille MitID og dernæst oprette en digital postkasse på borger.dk. Herefter tilslutter du dig den digitale post fra Region Midtjylland, som beskrevet herover. 

Kontakt

Cathrine Hyllested Jensen

Lønkonsulent

Tlf: 3035 1042
Mail: cathje@rm.dk