Hvis arbejdsgiveren i forbindelse med den generelle fakturakontrol konstaterer,
- at der for en medarbejder med skattefri arbejdsmobiltelefon sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" i form af en markant stigning i udgiften til telefoni/dataforbrug uden nogen arbejdsmæssig grund, eller
- at en medarbejder har brugt den skattefri arbejdsmobiltelefon til betaling af private udgifter, f.eks. donering af penge til indsamlinger, køb af varer osv.,
- skal der foretages en nærmere individuel kontrol af, om medarbejderen har anvendt arbejdsmobiltelefonen i strid med det aftalte (Tro og love erklæringen).
En sådan individuel kontrol vil kunne foretages med udgangspunkt i en undersøgelse af, om medarbejderen uden arbejdsmæssig grund har anvendt arbejdsmobiltelefonen i forbindelse med ferie og/eller weekender.
Det skal bemærkes, at det er aftalt med TDC, som pt. er Region Midtjyllands teleleverandør, at alle abonnementer er såkaldt ”flatrate-abonnementer”. Det indebærer, at indenlandsk samtale, indenlandsk SMS og indenlandsk dataforbrug afregnes til en fast pris. En markant stigning i udgiften til telefoni vil derfor som udgangspunkt kun forekomme ved udlandstelefoni eller andre tjenester. De indenlandske flatrate priser er pr. kvartal ekskl. moms: Ren telefoni 60 kr., telefoni og lille datapakke 100 kr. og telefoni og stor datapakke 190 kr.
Det er samtidig aftalt med TDC, at alle abonnementer er spærret for opkald til betalingsnumre (inkl. numre til erotiske tjenester), SMS afstemninger og donationer m.v., hvorfor udgifter til sådanne tjenester kun vil forekomme, hvis der er sket fejl.
Endelig anbefales det generelt at spærre for internationale kald i de tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at have disse muligheder i arbejdsmæssig sammenhæng. (Spærring skal ske direkte til TDC, Heidi Rasmussen, tlf. 7028 3352, mail: public@tdc.dk).