Konflikt - OK 2021 - information til ansatte
Konflikten er slut efter politisk indgreb
Folketinget har fredag den 27. august 2021 grebet ind i sygeplejerskernes strejke. Derfor ophørte konflikten med virkning fra lørdag den 28. august 2021 .
Sygeplejerskerne har stemt nej til mæglingsforslaget
Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) har stemt nej til mæglingsforslaget fremsat af forligsmanden. Da DSR har varslet strejke, vil konflikten bryde ud efter midnat den 19. juni 2021.
Konflikten genoptages som nævnt ovenover fra den 19. juni 2021 ved døgnets begyndelse. Medarbejdere, som er på arbejde ved konfliktens påbegyndelse færdiggør deres tjeneste/vagt og omfattes først af konflikten herefter.
Arbejdsstandsningen omfatter udvalgte overenskomstansatte medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, der er dækket af opsagt overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Parterne er blevet enige om nødberedskaber i regionerne. Dermed tages der fra den 19. juni stadig hånd om livsvigtige og uopsættelige opgaver, så de patienter, der ikke kan vente på behandling, får den behandling de skal have.
Udvidelse af konflikt
DSR har varslet øgede strejkeudtag med virkning fra august og september.
Med virkning fra d. 10. august
DSR har 12. juli 2021 varslet øget udtag gældende fra d. 10. august for regionale arbejdspladser.
Med virkning fra d. 17. august
DSR har 19. juli 2021 varslet øget udtag gældende fra d. 17. august for regionale arbejdspladser.
Med virkning fra d. 25. august
DSR har 27. juli 2021 varslet øget udtag gældende fra d. 25. august for regionale arbejdspladser.
Med virkning fra d. 7. september
DSR har varslet øgede strejkeudtag med virkning fra 7. september for regionale arbejdspladser.
Med virkning fra d. 22. september
DSR har varslet øgede strejkeudtag med virkning fra 22. september for regionale arbejdspladser.