Ved OK-24 aftaltes der et vagttillæg. Vagttillægget er aftalt for at øge vagtfleksibiliteten ved at belønne dem, der arbejder på skæve arbejdstider.
Om vagttillægget
Under trepartsforhandlingerne for overenskomst 2024 er der aftalt nyt vagttillæg for regionalt ansat personale på sundheds- og socialområdet og det pædagogiske og socialpædagogiske døgnområde, der går i vagt.
Vagttillægget tildeles til de af de omfattede medarbejdere, der har mindst 300 vagttimer om året.
Ved vagttimer forstås effektive tjeneste, som ligger ud over almindelig dagsarbejdstid.
Vagttillægget gælder for medarbejdere, der er omfattet af følgende arbejdstidsaftaler:
Med virkning fra 1. maj 2024
Arbejdstidsaftale 11.05.9.1 Indgået med Sundhedskartellet
- Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (sygeplejersker, radiografer, bioanalytikere, laboranter, ernæringsassistenter, farmakonomer, kliniske diætister m.fl.)
- Ernæringsassistentelever og ernæringshjælperelever
Arbejdstidsaftale 33.21.3 indgået med Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen
- Ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre
Arbejdstidsaftale 11.05.1.1. indgået med FOA, HK og DL
- Lægesekretærer m.fl.
- Ledende Servicepersonale og oldfrueass.
- Sygehusportører
- Audiologiassistenter og audiologiassistentelever
- Neurofysiologiassistenter og -elever
- Servicemedarbejdere /-assistenter v. sygehuse
- Social- og sundhedspersonale
- Rengøringsassistenter
- Erhvervsuddannede serviceassistenter mv.
- Husassistenter
- Telefonister
- Tilsynsførende ass., forsorgshjem
- Tandklinikassistenter
Med virkning fra 1. januar 2025
Arbejdstidsaftale 11.05.04.1 indgået med FOA, SL og 3F
- Pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv:
- Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter
- Ledende værkstedspersonale
- Socialrådgivere (der er ansatte ved døgninstitutioner)
På sundheds- og socialområdet udgør tillægget:
- Fra 1. maj 2024 6.077 kr. (31.3.18-niv.) årligt
- Fra 1. januar 2026 11.167 kr. (31.3.18-niv.) årligt
På det pædagogiske område udgør tillægget:
- Fra 1. januar 2025 6.370 kr. (31.3.18-niv.) årligt
Vagttillægget udbetales månedligt sammen med den almindelige månedsløn.
Tillægget træder i kraft den 1. maj 2024 og udbetales i september måned 2024 (med tilbagevirkende kraft) til medarbejdere, som opfylder kravet om minimum 300 timers vagtarbejde i optjeningsåret 2023.
For nyansatte i perioden 1. januar 2024 til 30. april 2024 er der opgjort forholdsmæssigt på baggrund af data for den periode, de har nået at være ansat i perioden 1. januar til 30. april 2024.
For nyansatte fra 1. maj 2024 og frem, så sker tildelingen baggrund af en konkret vurdering.
Ved nyansættelser skal ledelsen i forbindelse med indstilling til ansættelse og lønforhold vurdere, om det forventes, at den ansatte opnår 300 vagttimer og dermed skal have vagttillæg.
Eksempel: En ansat tiltræder pr. 1. juli 2025, leder vurderer, at vagttimer udenfor dagsarbejdstid vil udgøre 200 timer resten af 2025, hvilket er mere end de 150 timer (svarende til 300 timer på årsniveau), som var det forholdsmæssige optjeningskriterie. Den ansatte honoreres derfor med vagttillæg fra 1. juli 2025 og indtil 31. januar 2026, hvor den igangværende udbetalingsperiode udløber. Tilsvarende er medarbejderen ud fra denne vurdering også berettiget til tillægget i udbetalingsperioden, der løber 1. februar 2026 og indtil 31. januar 2027. Fra og med 1. februar 2027 optjenes vagttillæg baseret på data for kalenderåret 2026.
Vagttimerne optælles på baggrund af det forudgående kalenderår (optjeningsperioden) og udbetales året efter i en 12 måneders periode fra 1. februar (udbetalingsperioden).
EX: Vagttillæg optjenes i perioden 1. januar - 31. december 2025 og udbetales i perioden 1. februar 2026 – 31. januar 2027.
Alle timer (faktiske præsterede timer) der udbetales særydelser for (tillæg for at arbejde på særlige tidspunkter), altså timer ud over almindelig dagsarbejdstid på hverdage. Det vil sige aften/nat/weekend og helligdage.
Hvis der i optjeningsperioden ikke er præsteret 300 timers vagtarbejde, udbetales tillægget ikke.
Hvis du på baggrund af optjeningsperioden har fået vagttillæg, og du i den efterfølgende optjeningsperiode ikke har haft 300 vagttimer, bortfalder tillægget i den efterfølgende udbetalingsperiode uden yderligere varsel.
Eksempel: Hvis du i kalenderår 2025 ikke har haft 300 timers vagtarbejde udenfor dagsarbejdstid, bortfalder tillægget med virkning fra 1. februar 2026 og de næste 12 måneder. Hvis du i kalenderåret 2026 har 300 timers vagtarbejde uden for dagsarbejdstid, udbetales tillægget igen med virkning fra 1. februar 2027 og 12 måneder frem.
I forbindelse med ændringer i vagthyppigheden tager ledelsen stilling til, om ændringen er varig og dermed betyder, at tillægget skal udbetales i indeværende udbetalingsperiode. Hvis ændringen ikke er varig, skal der ikke ske ændring af udbetaling af vagttillæg.
Hvis medarbejderen ændrer timetal, og dermed forventes at opfylde optjeningskriteriet i den resterende del af optjeningsperioden, skal vagttillægget udbetales fra dette tidspunkt og i den efterfølgende udbetalingsperiode.
Deltidsansatte får beregnet vagttillæg på samme vis som fuldtidsansatte. Alle timer (faktiske præsterede timer) der udbetales særydelser for (tillæg for at arbejde på særlige tidspunkter), altså timer ud over almindelig dagsarbejdstid på hverdage. Vagt-tillægget reduceres ikke i forhold til beskæftigelsesdecimal.
Du optjener timer som, hvis du fortsat havde haft din oprindelige vagtplan som før graviditet.
Hvis du er på barsel, optjener og får du udbetalt vagttillæg som, hvis du havde været på arbejde.
Hvis du har haft orlov uden løn i optjeningsåret (den periode der danner grundlag for udbetaling af vagttillæg), skal der laves et skøn over, om du ville have opnået over 300 timer, hvis du ikke havde haft orlov uden løn. Hvis det skønnes, at du ville have haft over 300 timer, skal du have tillægget.
EX: Hvis du har haft en kombination af barselsorlov og forældreorlov i sidste halvdel af 2025, skal der laves en optælling af de faktiske vagttimer for den første halvdel af året og en vurdering af anden halvdel af året. Din leder vurderer derefter om det forventes, at du opfylder timetallet på 300 timer.
Ved tilkald hvor der honoreres for min. 6 timer, men der kun faktisk er præsteret 4 timer, er det de 4 timer, der tæller med i vagttimeopgørelsen.
Under en rådighedsvagt, er det kun de faktiske præsterede timer, der tæller med i vagtopgørelsen. (effektive timer).
Alt effektivt arbejde, hvor der i henhold til overenskomsten udbetales tillæg for at arbejde på særlige tidspunkter, tæller med i vagttimer.
Tilkaldevikarer får ikke udbetalt vagttillæg, da hver enkelt vagt er en enkeltstående vagt.
Tillidsrepræsentanter kan også være berettiget til tillægget. For tillidsrepræsentanter, som er delvis eller helt frikøbte, og som kompenseres for manglende særydelser og andre tillæg, indgår vagttillæg også i beregningen af kompensationen.
Region Midtjylland afventer, at EG Silkeborg Data udvikler en teknisk løsning til løbende at kunne følge med. Der er desværre ikke mulighed for løbende at følge med p.t. Koncern HR opdaterer vejledningen, når denne løsning er på plads.