Ansatte i Region Midtjylland tilbydes hvert år en mulighed for at bestille bruttolønsordninger, hvor du kan vælge en række personalegoder mod fradrag i din bruttoløn (altså før skat).

Næste bestillingsrunde er fra den 6. september til og med den 13. oktober 2024.

Bruttolønsordningerne er gældende fra den 1. januar 2025, og er bindende i ét år med udløb 31. december 2025

Alle medarbejdere, der er berettiget til at vælge bruttolønsordninger til 2025, modtager fra den 6. september og et par uger frem en mail i deres regionsmail.

Hvem kan bestille bruttolønsordning?

For at være berettiget til at bestille bruttolønsordning er det en forudsætning, at du er månedslønnet og fastansat eller midlertidigt ansat i minimum 12 måneder fra 1. januar 2025.

Alle ansatte der er berettiget til at bestille bruttolønsordning til 2025, får en mail tilsendt deres regionsmailadresse fra og med den 6. september og et par uger frem.

Der sendes også en mail til dem, som ikke er berettiget til at bestille bruttolønsordning til 2025.

Du kan vælge

  • Avis (både landsdækkende og lokale)
  • Bredbånd/fiberbredbånd (TDC, Norlys, Aura, Fibia, Hiper og Fastspeed)
  • Parkering til: Regionshospitalerne i Randers, Horsens og Silkeborg, Aarhus Universitetshospital og Universitetsbyen/Peter Sabroes Gade