Sygemelding med stress
Vi reagerer forskelligt på belastninger, og derfor er det en individuel vurdering, om der skal en sygemelding til for at hjælpe dig af med dine symptomer.
Vi reagerer forskelligt på belastninger, og derfor er det en individuel vurdering, om der skal en sygemelding til for at hjælpe dig af med dine symptomer.
Formålet med en sygemelding er at mindske eller fjerne belastningerne, så du får det bedre. Afhængigt af varigheden og sværhedsgraden af dine symptomer kan der være behov for hel eller delvis sygemelding.
Det kan være svært selv at vurdere, hvad man har brug for. Søg råd hos egen læge eller personalepsykologen.
Overvej før du sygemelder dig
Kan du blive aflastet på arbejdet?
Kan du i en periode blive skånet for særligt belastende arbejdsopgaver eller -funktioner? Hvilke muligheder er der på din arbejdsplads?
Sygemelding på deltid eller fuld tid?
Måske er en delvis sygemelding en tilstrækkelig aflastning i din situation? Eller måske er det nødvendigt med en sygemelding på fuld tid, så du kan få ro til at restituere? For nogle er det en hjælp i den rigtige retning at være væk fra arbejdet i en kortere periode.
Hvem kan hjælpe?
Bed andre om hjælp, når du overvejer sygemelding. Tal f.eks. med:
- Din leder
- Dine kollegaer
- Familien
- Venner
- Din tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant
- Din læge
- En psykolog
Hvad gør personalepsykologen?
Personalepsykologen kan hjælpe med at vurdere, om du har brug for en delvis eller fuld sygemelding.
Personalepsykologen kan hjælpe med at identificere, hvad der kan aflaste dig på arbejdet. Han eller hun vil også rådgive dig om, hvordan du tager dette videre til din leder.
Kontakt og telefontider
Du kan selv ringe til os
Du kan selv ringe til os, og du behøver ingen henvisning fra hverken din leder eller din læge. Du vælger selv, om du vil ringe til Aarhus eller Gødstrup.
I første omgang taler du med en sekretær, der vil stille dig nogle få spørgsmål, for at vurdere, om det er det rette tilbud til dig. Herefter vil du evt. få en tid hos én af personalepsykologerne.
Telefonnumre
Aarhus: Tlf. 7845 0906
Gødstrup: Tlf. 7843 3500
Telefontider
Mandag til fredag i tidsrummet kl. 8-14.
OBS: I juli 2024 er telefonen lukket i ugerne 28, 29 og 30. Bookinger modtages igen fra 1/8.
Telefonen er lukket for henvendelser i vinterferien (uge 7), påske og helligdage, efterårsferien (uge 42) samt mellem jul og nytår.
Personalepsykologerne - Aarhus
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
Indgang C – Krydspunkt C-107
DK-8200 Aarhus N
Arbejdsmedicin - Gødstrup (Herning)
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 16, Fløj C, plan 0, venteområde 36
7400 Herning