Ansættelse med løntilskud
Formålet med ansættelse med løntilskud er at give ledige mulighed for oplæring, genoptræning eller indslusning på arbejdsmarkedet.
Muligheder for ansættelse
Ansættelse med løntilskud kan tilbydes alle ledige, også ledige der er godkendt til fleksjob.
Kan dog ikke tilbydes ledige syge- dagpengemodtagere.
Ansættelsen kan oprettes inden for alle regionens ansættelsesområder og stillingskategorier.
Tilbage til det ordinære arbejdsmarked
Formålet er også at udbygge faglige og personlige kvalifikationer så personen forbedrer sine muligheder for at opnå beskæftigelse på den ordinære arbejdsmarked.
Varighed og jobindhold
Varigheden på et typisk løntilskudsforløb kan gives i op til fire måneder til ledige dagpengemodtagere. Hvis det drejer sig om et løntilskudsforløb til personer på kontanthjælp, kan et forløb gives i op til et ½ år.
For grupper med andre problemer end ledighed kan der gives et forløb på op til et år. For personer på pension eller revalidering kan forløbet gives på mere end et år.
Generelt skal man have været ledig i seks måneder for at komme i løntilskud. Der er dog mulighed for at det sker tidligere, hvis man er over 50 år, er enlig forsørger eller ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse. Den max. periode man kan være i løntilskud hos samme arbejdsgiver er 6 måneder.
Ansættelse med løntilskud har til hensigt at kvalificere den enkelte til at få ordinært arbejde eller til at påbegynde uddannelse. Det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt at kombinere ansættelsen i løntilskud med relevante kurser og uddannelse.
Der skal ved ansættelse med løntilskud tilrettelægges et jobindhold, som er naturligt for det pågældende område. Ansatte i disse job skal tilbydes samme vilkår som de øvrige ansatte. Såfremt der er tale om skiftende arbejdstider, gælder dette også ansatte med løntilskud. Hensigten med ansættelse med løntilskud er, at den ansatte får træning og oplæring i alle de funktioner, der knytter sig til jobbet.
Det er derfor vigtigt, at der som supplement til arbejdet tilbydes kurser, som er relevante for en god kompetenceudvikling. Arbejdspladsen har ansvaret for, at der finder oplæring sted og et medansvar for, at der tilbydes relevante kurser.
Nødvendige kurser bør være afklaret inden aftalen indgås. Kurser der er nødvendige af hensyn til arbejdsstedets særlige forhold, betales normalt af arbejdspladsen. Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et tilbud om ansættelse med løntilskud.
Hvordan gør man
Initiativer til oprettelse af ansættelse med løntilskud kan tages af institutioner/afdelinger/hospitaler.
Det er den enkelte afdeling, der gennem Vitas ansøger om en person i løntilskud. Herefter får Koncern HR, LPS tilsendt en godkendelse for oprettelse af løntilskud, hvor jobcentret har udregnet ansættelsesbrøken.
Koncern HR, LPS opretter herefter personen i lønsystemet og udfærdiger et ansættelsesbrev.
Koncern HR, Stab udfærdiger og vedligeholder vejledninger. Spørgsmål kan rettes til:
-
Anders Kristensen, anders.kristensen@stab.rm.dk, tlf.: 5127 0740
Spørgsmål til regneark til beregning af løn og arbejdstid og ansættelsesbrev kan rettes til:
-
Koncern HR, Løn og Personale, lps@stab.rm.dk
Modelbillede i Silkeborg Data
For at sikre, at en jobtræningsperson altid bliver korrekt oprettet, kan der oprettes et modelbillede i Silkeborg Løn hvor refusionskode F og andre nødvendige oplysninger sikre, at personen altid kommer med på de grønne refusionslister og at man derved altid er sikker på, at der bliver søgt refusion hjem fra Socialministeriet.
Ansøgning
Følg vejledning i Vitas og på Virk.dk
Beregning af løn og antal arbejdstimer pr. uge
For at kunne beregne korrekt løn og arbejdstid, skal man kende personens individuelle dagpengesats. Jobcentret skal oplyse den individuelle dagpengesats. Beregningsskemaet udfyldes og der sker en beregning af løn og arbejdstid. Husk kopi til lønkontoret. Beregningsskema findes under "Hent blanket".
Hvis en person har vagter, der udløser ulempetillæg, skal der indhentes en gennemsnitlig vagtplan for hele ansættelsesperioden så hurtig som muligt. Ud fra vagtplanen beregnes et fast månedligt tillæg, der omregnes til et ugetillæg. Derudover beregnes, hvor meget der optjenes til afspadsering. Husk kopi til lønkontoret.
Refusion for ansættelse med løntilskud
Refusion for ansættelse med løntilskud søges hjem fra det enkelte jobcenter.
Ansættelsesbrev
Ud fra beregningsskemaet kan der nu udfærdiges et ansættelsesbrev, som sendes til den ansatte med underskrift. Ansættelsesbrevet udfyldes ved brug af F11 (hoppefelter).
Hjælpemidler og mentor
Der kan ydes støtte i form af hjælpemiddel, hvis det vurderes nødvendigt. Dette sker ved en konkret vurdering i samråd med jobcentre.
Der kan ydes støtte til en mentorfunktion, såfremt der er behov for en oplæring, vejledning eller en introduktion der ligger udover det, arbejdsgiveren sædvanligvis varetager. Det er i tilfælde, hvor den ledige har behov for en ekstra støtte for at kunne varetage jobbet. Mentoren skal derfor kunne håndtere arbejdsmæssige, sociale og personlige problemer.
Refusion for ansættelse med løntilskud
Refusion for ansættelse med løntilskud søges hjem fra det enkelte Jobcenter.
Refusion for servicejob
Der er udarbejdet en vejledning til indhentning af refusion for servicejob.
Skema til brug for indhentning af refusion ved afslutning af hvert kvartal kan hentes her. Spørgsmål vedrørende refusion kan rettes på mail til:
Per Grønborg Pedersen, Per.Groenborg@stab.rm.dk
Løn- og ansættelsesforhold
Lønnen skal svare til den overenskomstmæssige løn på området, dog maksimalt 129,37 kr. pr. time (1. januar 2020). Arbejdstiden beregnes ud fra personens individuelle dagpengesats. Arbejdstiden vil normalt være mellem 29 - 37 timer pr. uge.
Tillæg for forskudt tid m.v. skal også indregnes som en del af max. lønnen, hvorfor arbejdstiden for ansatte med sådanne tillæg nedsættes yderligere.
Ved oprettelse af en ansættelse med løntilskud skal de øvrige ansatte på arbejdsstedet høres, og deres eventuelle synspunkter skal fremgå af skemaet. Den pågældende faggruppes tillidsrepræsentant skal inddrages. Den forhandlingsberettigede organisation skal desuden have adgang til at forhandle en række forhold omkring jobbet, herunder udarbejdelse af jobbeskrivelse, eventuelt behov for introduktionsforløb, opkvalificeringsbehov og / eller behov for opfølgning, f.eks. i form af en opfølgningssamtale /medarbejdersamtale.
Ved ansættelse med løntilskud gælder et mer- beskæftigelseskrav. Det betyder, at oprettelse af ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antal medarbejdere på den pågældende arbejdsplads. Nyuddannede med handicap er undtaget herfra. Der må ikke oprettes job med løntilskud som erstatning for nedlagte stillinger.
Ferie, opsigelse og fratrædelse
For ansatte med løntilskud gælder ferielovens almindelige bestemmelser.
For ansatte, som er ansat med løntilskud, gælder de almindelige regler om prøvetid og opsigelsesvarsler. De første tre måneder er altid gensidig prøvetid. Såfremt det bliver nødvendigt at overveje afskedigelse, skal problemet beskrives, og der skal søges fundet en løsning evt. ved samtale eller lignende.
Udeblivelse
Såfremt en ansat udebliver, skal grunden hertil undersøges straks første dag. Det sker ved, at der ringes til pågældende. Kan pågældende ikke træffes pr. telefon – da skal én af følgende kontaktmuligheder benyttes:
- Personlig henvendelse
- Efterlade brev (kom til samtale)
Det samme skal være sket, hvis der senere skal ske bortvisning eller andre sanktioner. Når der holdes møde om ovennævnte, skal der udfærdiges et referat af samtalen, som skal underskrives af parterne. Af referatet skal fremtidige konsekvenser fremgå.
Hvis disse regler ikke overholdes, kan der ikke ske afskedigelse med forkortet varsel. De almindelige opsigelsesbestemmelser vil så gælde.
Kombination af ordinær ansættelse og ansættelse med løntilskud
En person som er ansat med løntilskud må godt have ordinært arbejde ved siden af.
Den ugentlige arbejdstid i ansættelse med løntilskud nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt.
Økonomi
Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales, sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte.
Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 118,04 kr. pr. time. for ledige dagpengemodtagere.
Institutioner/afdelinger/hospitaler udbetaler løn til den ansatte og får refunderet fra Socialministeriet
Opfølgning
Hensigten med ansættelse med løntilskud er, at den ansatte forbedrer sine færdigheder i jobbet både fagligt og personligt. Derfor kan arbejdslederen og den ansatte i fællesskab løbende evaluere forløbet. Opfølgningen kan omfatte:
- arbejdsopgavernes indhold og udførelsen deraf
- arbejdets relevans i forhold til ønske om fremtidig beskæftigelse
- behov for kurser/uddannelse
- søgning efter ordinært job
- trivsel i jobbet.
Lov og aftalegrundlag
Kontakt
Anders K. Kristensen
Tlf: 5127 0740
Mail: andkri@rm.dk
Anders Arbejdsområde