Der er fortsat stillinger i opslag, da der ikke er tale om et fuldstændigt ansættelsesstop. Herudover kan der også (frem til der er truffet endelig afgørelse om afskedigelse) ske omplacering i stillinger, som ikke er kommet i opslag, men hvor det vurderes, at stillingen skal genbesættes.
På den baggrund vurderes det kvalificerede ansættelsesstop ikke, at forhindre muligheden for omplacering. Det forventes, at ansættelsesstoppet vil bidrage til at skabe flere "tomme stillinger" og færre påtænkte omplaceringer / afskedigelser selvom antallet af stillingsopslag mindskes under det midlertidige kvalificerede ansættelsesstop. I forhold til fortrinsretten til ledige stillinger, efter afskedigelsen er modtaget, så forventes det heller ikke at få betydning her. Idet opsigelsesperioden, for langt de fleste medarbejdere, først udløber efter det kvalificerede ansættelsesstop er ophørt.