Tillidsrepræsentantbeskyttede

Tillidsrepræsentantbeskyttede (TR, suppleant for TR, MEDudvalgsmedlemmer (på personalesiden) og suppleant for MEDudvalgsmedlemmer og AMIR)

En tillidsrepræsentantbeskyttet kan kun afskediges, hvis der er tvingende årsager. Det betyder, at hvis en anden medarbejder (herunder også tjeneste-mænd) kan omplaceres eller afskediges, så må den beskyttede ikke omplaceres eller afskediges. I en besparelsessituation kan der kun peges på en tillidsrepræsentantbeskyttet, hvis der ikke er andre medarbejdere, der kan peges på.

Hvis en tillidsrepræsentantbeskyttet skal omplaceres i forbindelse med strukturændringer o. lign., skal der ved vurderingen af tillidsrepræsentantens kompetencer indgå de kompetencer, som den pågældende har erhvervet i forbindelse med sit tillidsrepræsentant arbejde.

Ved vurderingen af, om en medarbejder med tillidsrepræsentantbeskyttelse kan omplaceres eller afskediges, skal det indgå, om denne ved en ”oplæring” /eller efteruddannelse i en periode på op til 9 måneder, vil kunne varetage en af de stillinger, der er tilbage i området.

Inden en medarbejder, der har tillidsrepræsentant-beskyttelse, kan afskediges eller omplaceres, skal der være sket en forhandling med den organisation, som den pågældende er anmeldt af. Organisationen kan efter denne forhandling forlange, at sagen forhandles med de centrale parter. Hvis der kommer et sådant krav, har denne forhandling opsættende virkning i forhold til påtænkt afsked.

Medarbejdere omfattet af lige- og forskelsbehandlingslovene

Medarbejdere, der er:

  • gravide eller på barsel
  • særlig unge
  • særlig gamle
  • handicappede
  • af anden etnisk oprindelse
  • mv.

er beskyttede af lovgivningen om lige- og forskelsbehandling.
Disse medarbejdere kan lige som andre medarbejdere afskediges eller omplaceres i forbindelse med besparelser eller omstruktureringer. Det samme gælder medarbejdere i flexjob.

Ledelsen skal imidlertid være opmærksom på, at ledelsen skal kunne løfte bevisbyrden for at valget af den pågældende ikke er begrundet i denne medarbejdes særlige forhold (graviditet, barsel, alder, handicap osv.)

Kontakt egen HR afdeling, hvis det overvejes at pege på en medarbejder, der er omfattet af lovgivningen om lige – og forskelsbehandling.

 

Kontakt

Mette Flemming

Telefon: 2464 1898

Mail: metfle@rm.dk