Ergonomi
Få hjælp til at indrette din arbejdsplads, både med og uden skærm, med det rette udstyr, samt bruge de korrekte ergonomiske arbejdsstillinger.
Ergonomisk arbejdsmiljø
Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø vejleder i ergonomi indenfor alle fagområder. Vi ser på de fysiske belastninger, som enkelte eller flere medarbejdere oplever. Anledningen kan være gener hos en medarbejder, ændring af indretning eller indkøb af nye redskaber og inventar. Belastningerne kan ligge i håndtering af store ting eller små finmotoriske bevægelser.
Til vurdering af det ergonomiske arbejdsmiljø tager vi udgangspunkt i Ergonomifirkløveren.
Metoden kan bruges som ”tjekliste” for at sikre, at alle facetter af en problemstilling afdækkes. Ergonomifirkløveren kan også give jer idéer til diskussioner og handlinger, der kan føre til, at I får et bedre ergonomisk arbejdsmiljø.
Ergonomifirkløveret
Ergonomifirkløveret består af fire blade:
- Arbejdsteknik og arbejdsstillinger
- Redskaber
- Indretning
- Organisering
Og en stilk:
- Holdninger, vaner og kultur