Ved byggesager med såvel nybygning som ombygning af eksisterende lokaler, er det et krav at arbejdsmiljøorganisationen inddrages i processen.
Inddragelse
Det er afgørende at leder og medarbejdere involveres i processen. For det er medarbejdere og de lokale arbejdsmiljøgrupper, der er eksperter i, hvordan lokalerne anvendes til dagligt, og kender arbejdsopgaverne og eventuelle problemstillinger til bunds. Når medarbejdernes erfaringer inddrages grundigt og tidligt i planlægningen kan det betyde et bedre arbejdsmiljø i de nye eller ændrede lokaler.
Medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation kan blandt andet bidrage med:
- Bygningsdisponering
- Bygningslogistik, arbejdsgange
- Pladsbehov
- Arbejdsmiljø omkring tekniske installationer
- Kendskab til nuværende problemstillinger
Dagslys
Solindfald på skærmen kan give generende spejlinger. At have vinduet som baggrund for skærmen kan give generende blænding.
Dette undgås ved at placere skærmen vinkelret på vinduet og helst 1-2 meter fra vinduet.
Under alle omstændigheder bør vinduet kunne afskærmes, hvis der forekommer generende lysindfald.
Computerskærmen
Skærmen placeres midt foran kroppen, så du undgår at vride eller dreje i nakke og ryg. Overkanten af skærmen skal være i øjenhøjde. Afstanden til skærmen skal være en arms længde - med strakte fingre - helst ca. 70 cm. Jo større skærm, jo større synsafstand.
Manuskriptholder
Arbejder du med manuskript, skal manuskriptholderen placeres mellem skærm og tastatur, så du ikke skal dreje hovedet for at se på manuskriptet.
Pladsforhold generelt på kontoret
Hvor meget plads, der skal være omkring en kontorarbejdsplads.
Ved nybygning eller nyindretning af et medicinrum er der mange forhold, der skal overvejes. Koncern HR, Arbejdsmiljø har udarbejdet en tjekliste, der kan bruges som støtte eller huskeliste, når planlægningsarbejdet går i gang.
Deri er forslag til, hvordan man kan lave en funktionsanalyse for rummet, og derefter en række anbefalinger omkring bl.a.:
- Ventilation i medicinrummet
- Affaldshåndtering
- Computerarbejdsplads
- Hylder, bordplader, skuffer
- Hygiejne, håndvask, handsker
Hvad kan Koncern HR, Arbejdsmiljø gøre for dig?
Vi har udarbejdet en tjekliste, der kan bruges som huskeliste, og derudover hjælper vi gerne med konkrete forslag til indretning af medicinrum.
Koncern HR, Arbejdsmiljø yder rådgivning i forbindelse med indretning af sengestuer, både når det drejer sig om indretning af eksisterende lokaler og ved ny- og ombygninger.
Arbejdet på en sengestue kan være præget af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, statisk muskelarbejde og mange uhensigtsmæssige bevægelser.
Vi vejleder og underviser personalet i arbejdsteknik og forflytningsteknik
I det omfang arbejdets organisering er en del af arbejdsmiljøproblematikken, vil dette blive inddraget i rådgivningen.
Indretning af nye og ombygning af eksisterende køkkener kan være en kompliceret affære, og det er vigtigt at indarbejde hensigtsmæssige arbejdsmiljøforhold i projekteringsfasen, så rammerne bliver så gode som muligt.
Hvad kan Koncern HR, Arbejdsmiljø gøre for dig?
Koncern HR, Arbejdsmiljø kan rådgive om både tekniske og ergonomiske problemstillinger i køkkener. Sammen med institutionen afdækker vi hvilke behov og opgaver, der er relevante for jeres køkken.
Vi kan desuden rådgive om ergonomisk hensigtsmæssige redskaber og inventar. I det omfang arbejdets organisering er en del af den ergonomiske problematik, vil dette også blive inddraget i rådgivningen.
Koncern HR, Arbejdsmiljø yder rådgivning i forbindelse med indretning af lagre og depoter, både når det drejer sig om indretning af eksisterende lokaler og ved ny- og ombygninger. Vi rådgiver om ergonomisk hensigtsmæssige hjælpemidler til løft og transport af varer og til inventar, der sikrer muligheden for hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Arbejdet på et lager eller depot kan være præget af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, statisk muskelarbejde og mange gentagende bevægelser.
Hvad kan Koncern HR, Arbejdsmiljø gøre for dig?
Vi vejleder og underviser personalet i arbejdsteknik, brug af hjælpemidler og hensigtsmæssig organisering af arbejdsopgaverne.