Sikkerhedsdatablade
Alle ansatte som arbejder med farlig kemi, skal have adgang til leverandørens datablad. Der er ikke krav om, at de læser det, men de skal vide, hvordan de får fat i det. Hvis man benytter Regionens kemidatabase, kan man vælge at instruere medarbejderne i, hvordan de finder sikkerhedsdatabladene i databasen.
Liste over kemikalier
I alle afdelinger, hvor der arbejdes med farlig kemi, skal der være en liste over kemikalierne. Denne liste skal, på samme måde som for sikkerhedsdatabladene og risikovurderingerne, være tilgængelig for medarbejderne.