Inden man begynder at arbejde med farlig kemi, skal man være instrueret i brugen af det.

Introduktion til arbejdet med Kemiske stoffer

Inden man begynder at arbejde med farlig kemi, skal man være instrueret i brugen af det. Det vil sige:

  • man skal vide hvordan man beskytter sig imod kemien,
  • hvad man gør i tilfælde af spild og/eller uheld,
  • hvordan man håndterer rester
  • og hvordan man finder nyt sikkerhedsudstyr.

Som udgangspunkt skal disse instruktioner være mundlige, men for særligt farlige kemikalier skal instruktionen suppleres af en skriftlig instruktion.

Der skal forefindes to brugsanvisninger, nemlig:

  1. Leverandørens sikkerhedsdatablad (tidl. leverandørbrugsanvisning)
  2. En arbejdspladsinstruktion (WPI)

Ad 1: Leverandøren skal sørge for en letforståelig vejledning (sikkerhedsdatabladet) på dansk. Den skal indeholde ganske bestemte oplysninger om blandt andet produktets sundhedsfare, forholdsregler ved arbejde med produktet og førstehjælp ved uheld.

Ad 2: Arbejdsgiveren skal sørge for instruktion om produkternes farlige egenskaber og rutiner for, hvordan arbejdet kan foregå sikkert og sundt.

Det skal dokumenteres, at instruktion har fundet sted. Det kan f.eks. stå i en retningslinje i e-Dok, men behøver ikke at være i en speciel retningslinje for kemiske produkter.

Kemidatabasen RETOX indeholder arbejdspladsinstruktioner(WPI) for mange kemiske produkter.

Hvilke stoffer og materialer?

Farlige stoffer er stoffer, hvor der er en sundhedsrisiko ved indånding, indtagelse eller kontakt, og/eller der er brand- eller eksplosionsfare forbundet med brugen af det. Stoffet betegnes også som farligt, hvis det kan skade det ydre miljø.

Det gælder:

  • Stoffer der er mærket med faresymbol og/eller risikosætninger (H-sætninger) på etiketten.
  • Stoffer der er optaget på grænseværdilisten (Arbejdstilsynets vejledning C.0.1).
  • Stoffer der anses for farlige efter særskilte bekendtgørelser, for eksempel svejseelektroder, asbest og epoxyharpikser

Farlige produkter er produkter, som indeholder farlige stoffer over en vis mængde. Grænsen er fastlagt i lovgivningen og varierer fra stof til stof. Kemidatabasen RETOX viser, om et produkt er over eller under faregrænsen.

Særligt farlige produkter skal have en skriftlig instruktion. Særligt farlige produkter er produkter med mærke for akut giftmærke og nogle af produkterne med kronisk giftmærke.

Faremærket

Faremærket kronisk sundhedsfare

Faremærket kronisk sundhedsfare sidder på produkter med stoffer, som kan være kræftfremkaldende, give skader på arveanlægget, eller som kan skade din evne til at få børn. Symbolet er også trykt på kemikalier, som kan give allergi, organskader eller lungeskader, hvis du indånder dem.

Faremærket akut gifti

Faremærket akut giftig bruges på produkter, som er giftige ved alle eksponeringsveje. Det vil sige, hvis du får det i munden, på huden eller indånder det. Kemikalierne i produkter med dette symbol kan være livstruende.

Mindre farlige produkter

Selv om et produkt ikke er farligt i lovens forstand, kan det stadig være hensigtsmæssigt at udforme en arbejdspladsinstruktion(WPI), da produkterne eksempelvis godt kan virke irriterende på huden, eller hvis produktet kan støve. Der kan også være særlige forhold på arbejdspladsen, som man skal være opmærksom på ved brug af produktet. Kemidatabasen RETOX indeholder en skriftlig instruktion for alle disse produkter.

Det er arbejdsgiverens/ledelsens ansvar, at der udarbejdes arbejdspladsinstruktioner. Det vil dog være oplagt at inddrage arbejdsmiljøgruppen/-udvalget eller MEDudvalget i udarbejdelsen - i samarbejde med de daglige brugere af produktet samt eventuel pedel. (Leverandøren og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan inddrages efter behov).

Inden I går i gang!

Registrer alle produkter: rengøringsmidler, malevarer, lim, smøreolie m.v. Sørg for at få det hele med - også de ting I ikke bruger ret meget. Ofte overraskes man over, hvor meget der egentlig gemmer sig på hylder og i skabe.

Når alle produkter er registreret, så gennemgå listen kritisk!

  • Er der nogen produkter, der ikke anvendes længere?
  • Er det nødvendigt at beholde alle produkter?
  • Er der to eller flere produkter, der kan anvendes til det samme, så I kan nøjes med ét af produkterne?
  • Er der forskellige leverandører, der leverer samme produkt, eventuelt til forskellige afdelinger?

De produkter, der er tilbage, skal I nu vurdere nærmere for at finde ud af, hvilke I vil beholde på arbejdspladsen. Til det skal I bruge sikkerhedsdatabladet på produkterne. Formålet med den nærmere vurdering er at sikre, at eventuelle farlige produkter bliver erstattet af mindre farlige/ufarlige produkter. Dette kaldes substitution.

I udvælgelsesfasen skal der også tages hensyn til miljø og økonomi.

Nu er I ved at være klar til at udarbejde arbejdspladsinstruktion på de endeligt udvalgte produkter!

Hvad skal en arbejdspladsinstruktion indeholde?

Arbejdspladsinstruktionen behøver ikke at indeholde de samme 16 punkter som sikkerhedsdatabladet. Der er ingen krav til udformning, brug af bestemte overskrifter eller særlig rækkefølge af oplysningerne. Forskellen ligger i, at leverandøroplysningerne skal suppleres og tilpasses, så de svarer nøjagtigt til den situation, hvori produktet skal anvendes på jeres arbejdsplads.

  • Arbejdspladsinstruktionen (WPI'en) skal beskrive arbejdsforholdene, som de er
  • En arbejdspladsinstruktion kan være udformet på flere forskellige måder - det afhænger af situationen og behovet

Arbejdspladsinstruktioner kan laves i kemidatabasen RETOX, hvor der er et skema til hvert produkt og mulighed for at kopiere skemaet fra produkt til produkt.

Hent mere viden