Uanset hvem du er, og hvor du arbejder i Region Midtjylland, så er du afhængig af at samarbejde med dine kolleger omkring dig.

Det gode samarbejde

Samarbejde er et af temaerne i 3-meter kampagnen, for samarbejde er også nødvendigt for at udvikle den sikkerhedskultur blandt alle ansatte i regionen, som 3-meter kampagnen skal fremme.

Der er mange måder at fremme det gode samarbejde på – både for dig selv, hvor et venligt tonefald og en lyttende tilgang er en tydelig invitation til samarbejde.

Mellem dig og din kollega er det vigtigt, at jeres opgaver er kendt og forstået af jer begge. På afdelingen og i teamet, er vi hver især ansvarlige for, at der er en ordentlig omgangstone og en god samarbejdskultur. Et godt samarbejde fremmer, at opgaver kan blive koordineret på tværs – og giver alle de bedste forudsætninger for en sikker adfærd, når vi udfører vores arbejde.

IGLO - samarbejde

For at fremme et godt samarbejde skal:

Individet

(se actioncard om ‘Samarbejde’)

  • Bidrage til en god samarbejdstone.
  • Undersøge om opgaven er forstået.
  • Sikre at opgaven er koordineret.
  • Bidrage til psykologisk tryghed.
  • Inviterer til samarbejde og lytte aktivt.
  • Give og modtage feedback.

Gruppen

  • Understøtte kollegaerne i at sikre en ordentlig omgangstone og samarbejdskultur.
  • Skabe rum til at tale om svære emner/dilemmaer.
  • Tilskynde at samarbejdssituationerne bliver analyseret og talt igennem, hvis de er gået skævt.
  • Undersøge, hvordan man sammen kan sikre et godt samarbejde i afdelingen.
  • Vurdere om ledelsen skal involveres for bedste løsning.
  • Undersøge, hvordan man kan sikre et godt samarbejde med psykologisk tryghed/sikkerhed i afdelingen.

Ledelsen

  • Følge op på og være kulturbære for arbejdspladsens samarbejdskultur og psykologiske tryghed/sikkerhed.
  • Sikre adgang til de rette metoder til det gode samarbejde - både mono- og tværfagligt.
  • Inddrage medarbejderne i løsninger og tiltag ud fra en psykologisk tryg/sikker tilgang.
  • Sikre den nødvendige introduktion og instruktion samt tilsyn af (ny)ansatte, vikarer mv i forhold til arbejdsopgavens krav og metoder
    Understøtte psykologisk tryghed/sikkerhed ved at føre en åben og konstruktiv dialog, hvor det er legalt at tale om det der er svært
    Videns dele om arbejdsmiljøtiltag på P-møder.

Organisationen

  • Følge op på indsatser og data, der er iværksat for at styrke trivsel fx TULE og APV.
  • Vurdere mulige årsager til når samarbejdet på en afdeling ikke er optimalt og går i dialog herom.
  • Sikre rammen for den nødvendige og tilstrækkelige instruktion, sparring, tryghed og oplæring.

Værktøjer til samarbejde

BFA arbejdsfællesskaber - stærkere sammen 

Et arbejdsfællesskab er en gruppe mennesker, der er afhængige af hinanden for at lykkes med en fælles kerneopgave. Læs om arbejdsfællesskaber og ”Stærkere sammen”, om det der skal være til stede for et stærkt arbejdsfælleskab. 

Gå til "Stærkere sammen. Brikker til et velfungerende arbejdsfællesskab" på godtarbejdsmiljo.dk

BFA Social Kapital: Samarbejde og relationer på arbejdspladsen 

Et godt samarbejde og en oplevelse af tillid og retfærdighed er hjørnestenene i social kapital. Grundtanken er, at I ved at opbygge og udnytte stærke relationer på arbejdspladsen kan gavne kvaliteten og effektiviteten - og samtidig styrke trivslen og det gode arbejdsmiljø.

Gå til "Social Kapital: Samarbejde og relationer på arbejdspladsen" på godtarbejdsmiljo.dk

Lederweb: 7 råd - Sådan skaber du psykologisk tryghed

Hvordan skaber du et godt team? Forskningen viser, at det ikke har så meget med sammensætningen af teamet at gøre. De mest effektive teams er dem med psykologisk tryghed. Her er syv råd om, hvordan du skaber og styrker den psykologiske tryghed på arbejdspladsen.

Gå til "7 raad: Sådan skaber du psykologisk tryghed på lederwb.dk (pdf)

Rigshospitalet: Psykologisk tryghed - En guide til ledere, AMR og TR

Denne guide handler om at skabe teams og andre arbejdsfællesskaber, hvor medarbejderne stiller spørgsmål, er åbne omkring fejl og tør komme med idéer og forslag. Hvor man ikke holder sig tilbage af frygt for at virke dum eller blive stemplet som inkompetent, emsig eller negativ.

Gå til "Psykologisk tryghed på rigshospitalet.dk (pdf).

Prøvehandling: Dilemmadrøftelser i fredstid

Bed hver af de ansatte nedskrive et typisk dilemma, der vedrører kerneopgaven. Træk et tilfældigt dilemma og diskuter dilemmaet i mindre grupper. Opgaven: Find så mange ”højt til loftet” løsninger som muligt og del dem med hinanden i teamet. I kan lede i løsningerne, næste gang I møder en lignende udfordring. Det er en rar og fri måde at tale om det, der kan være svært – taget ud af den kontekst dilemmaet opstår i.

Materiale til arbejdsmiljøgrupperne