Ledersiden

Pernille Blach Hansen (regionsdirektør), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Gødstrup), Thomas Balle Kristensen, (hospitalsdirektør, HE Midt), Rikke Degn, (sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup), Kim Kofod Hansen (udviklingsdirektør, Regional Udvikling), Lone Winther Jensen (lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers), Ann-Britt Wetche (socialdirektør, Socialområdet), Ditte Hughes, (vicedirektør, Koncern HR), Jørn Mørup (vicedirektør, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).

Medarbejdersiden

Anja Laursen (kredsformand, DSR Midtjylland), Karin Vestergaard (regionsformand, Dbio Midtjylland), Ulla Gram (formand, FOA Silkeborg), Rene Lodal Christensen (Granbakken, SL), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernæring), Christina Thisted-Høeg (radiograf, RAR, Hospitalsenhed Midt), Laila Garsdal Petersen (sygeplejerske, DSR, Hospitalsenheden Vest), Jens Boe Krag, (plejer, FOA, Psykiatri), Lene Thorbjørnsen (bioanalytiker, Dbio, Hospitalsenhed Midt), Alexander d`Amore (reservelæge, AC/YL, AUH), Henrik Ørskov (sygeplejerske, DSR, Psykiatri), Mette Højbjerg Skjødt (lægesekretær, HK, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, HK, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, AC/DJØF, Regionshuset Viborg), Tanja Lyth (jordemoder, AC/Jordm., AUH), Kirsten Hansen (sygeplejerske, DSR, AUH), Morten Krogh Christiansen (reservelæge, AC/YL, Regionshospitalet Horsens), Lone Skov (faglig sagsbehandler, 3F, Viborg), Mikkel Frost Frøkjær (ambulanceredder, Præhospitalet), Michael Møller Dalsgaard (SOSU, RH Randers), Pernille Eriksen (fysioterapeut, AUH), Helle Larson (civilingeniør, Regional Udvikling - suppleant).

Afbud

Anders Kjærulff (koncerndirektør), Tina Ebler (hospitalsdirektør, Psykiatrien), Palle Juelsgaard (lægefaglig direktør, Præhospitalet), Niels Jørgen Nielsen (sygeplejerske, DSR, Regionshospitalet Horsens), Holger Lyngklip (geolog, Regional Udvikling - suppleant Helle Larson deltager i stedet), Lone Skov (faglig sagsbehandler, 3F, Viborg) - suppleant Jane Dam deltager, Pernille Eriksen (fysioterapeut, AUH), Poul Blaaberg (hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital), Nethe Lunden (faglig sekretær, 3F Aarhus Rymarken),

Øvrige deltagere

Charlotte Lund Pallesgaard, juridisk konsulent, Juridisk Kontor, og Anja Amdisen, specialkonsulent, Koncern Kommunikation, deltager under punktet om Politik for billed- og lydmedier og Patienten i pressen. Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR, og Sabina Bjørn Vinther, jurist, Juridisk Kontor, deltager under punktet om whistleblowerordning. Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR, deltager under punktet om repræsentation af Yngre Læger i Præhospitalets HMU og LMU.

Dagsorden og referat af RMU-mødet den 19. januar 2023 godkendes.

Dagsorden og referat af det ordinære møde den 19. januar 2023 godkendes. Referat er vedlagt som bilag.

Pernille Blach Hansen bød velkommen til mødet.

Dagsorden og referat af møde 19. januar 2023 blev godkendt.

Der blev fra medarbejderside med henvisning til drøftelsen om efternavn på ID-kort på sidste RMU-møde gjort opmærksom på, at det har vist sig, at når man udfylder vejled-ningen om, at man ikke ønsker efternavn på ID-kort som beskrevet i midtnyt nr. 5, så får man ikke automatisk tilsendt et nyt kort. Processen med bestilling af kort varetages af de enkelte tekniske afdelinger på hospitalerne.

Vejledningen på intranettet vil blive opdateret med oplysning herom.

• Referat af RMU-møde 19. januar 2023

Det nyvalgte RMU skal konstitueres på mødet, og i den forbindelse skal der vedtages en forretningsorden. Der lægges op til en kort gruppedrøftelse om, hvilke emner og indsatsområder, der er væsentlige at fokusere på i den kommende tid samt ønsker til samarbejdet/arbejdsformen. Der indledes med en præsentationsrunde.

Punktet indledes med en kort præsentationsrunde.

Det nyvalgte RMU skal konstitueres på mødet, og i den forbindelse skal der vedtages en forretningsorden. Der vedlægges udkast til en forretningsorden, som er udformet med afsæt i den hidtidige forretningsorden. Forslag til ændringer er lavet på baggrund af den reviderede MED- og arbejdsmiljøaftale og markeret med gult.

Derudover vedlægges en oversigt over RMU-medlemmer og suppleanter, en opgaveoversigt samt mødeplan for 2023.

Der lægges op til en kort gruppedrøftelse ved bordene om, hvilke emner og indsatsområder, der er væsentlige at fokusere på i den kommende tid samt ønsker til samarbejdet/arbejdsformen i den kommende periode med kort opsamling i plenum (20 min i alt).

RMU's formelle opgaver i henhold til MEDaftalens § 17 fremgår af den vedlagte opgaveoversigt. Opgaveoversigten vil blive tilrettet på baggrund af drøftelsen på dagens møde, og den vil løbende blive opdateret på MED-hjemmesiden og fungere som "årshjul".

Derudover kan der henvises til den "bruttoliste" med foreliggende forslag til emner/dagsordenspunkter, som fremgår af punktet om kommunikation fra mødet og planlægning af kommende møder.

Der lægges endvidere op til, at der på RMU's døgnseminar 24.-25. august kan følges op på drøftelsen på dagens møde vedrørende ønsker til samarbejdsform og temaer.

MED- og Arbejdsmiljøaftale for Region Midtjylland og andet relevant materiale kan findes på MED-hjemmesiden: https://www.hr.rm.dk/medhjemmeside/med--og-arbejdsmiljoaftale/

RMU konstituerede sig med Pernille Blach Hansen som formand, Anja Laursen 1. næst-formand og René Lodal Christensen 2. næstformand.

Forslaget til forretningsorden blev godkendt. Det blev præciseret, at suppleanter har ad-gang til dagsorden/referater via First Agenda og får besked på mail om, at dagsor-den/referat er tilgængelig. HMU-formandskaber får ligeledes besked på mail om, at dagsorden/referat er tilgængelig (de fleste videresender til hele HMU).

Der blev opfordret til at suppleanter og andre interesserede abonnerer på RMU-dagsordener, så de automatisk får besked, når der frigives dagsorden/referat. Det kan man gøre via nedenstående link (tryk på abonner i højre hjørne): https://www.hr.rm.dk/medhjemmeside/regions-medudvalget/dagsordner/

Herefter var der dialog i grupper om foreløbige input vedrørende RMU’s opgaver, ønsker til temaer/drøftelser i den kommende tid samt ønsker til udvalgets samarbejde og ar-bejdsform.

Opsamling på dialog i grupper:

• Kan RMU være med til at skabe vertikal sammenhæng og synliggøre
MED-strukturen og ledelsesstrukturen - og også arbejde med svære emner?

• Vi ved, at der bliver behov for store forandringer. Kan RMU være en aktiv spiller og medskaber i de forandringer, der skal ske? Vi bør betragte os som et team og ikke repræsentanter for to forskellige sider.

• Drøftelse af rekruttering og fastholdelse, som fortsat fylder enormt meget, men meget gerne i sammenhæng med de relevante personalepolitikker.

• Vi skal passe på, at der ikke kommer til at stå hospitalsvæsen/klinikken hen over det hele. Der er også andre driftsområder.

• Hvilken forskel kan RMU gøre i forhold til at inspirere og få hele det vertikale MED-system engageret?

• Kan medarbejdersiden selv være mere aktive i forhold til at indbringe temaer til dagsordener?

• Formen på møder: vi skal fastholde en blanding af drøftelser i plenum og i grup-per. Det fungerer rigtig godt.

• Ønsker RMU-perspektiver på prioriteringer fremadrettet og i det hele taget på, hvordan kan vi fx kan udbrede nye gode ideer.

• Trivsel/onboarding.

• Vi bør også se udad. Er der noget vi kan blive klogere på ved at inddrage vi-den/personer udefra?

• RMU skal være med til at tale alt det gode op og hjælpe med at gøre opmærksom på at det meste af det vi laver er godt og fungerer.

• Starte på døgnseminaret med at drøfte, hvilken type MEDudvalg vil vi gerne være, så vi får en forventningsafstemning. Det gjorde vi sidst, da vi startede som nyt MED-udvalg, og der er også kommet en del nye til denne gang.

• Hvordan interesserer vi os for det arbejde, der foregår i strukturkommissionen? Hvad betyder det for os, har RMU en rolle i det, og hvordan kan det evt. påvirke os?

Konklusion

RMU konstituerede sig og godkendte udkastet til forretningsorden. Input vedrørende RMU’s opgaver, ønsker til temaer/drøftelser i den kommende tid samt ønsker til udval-gets samarbejde og arbejdsform vil indgå i det fremtidige arbejde i udvalget. Der vil blive mulighed for videre dialog om temaer og arbejdsform mv. i forbindelse med det kom-mende seminar.

• Udkast til forretningsorden for RMU
• Opgaveoversigt RMU 2023
• Mødeplan RMU 2023
• Oversigt over RMU-medelmmer

Der vil på mødet blive orienteret om Akutplanens indhold og om direktionens udmeldinger til hospitalerne på baggrund af indgåelse af aftalen om Akutplanen. I forlængelse heraf vil der endvidere blive orienteret om status vedrørende arbejdet med robustgørelse af akutområdet i Region Midtjylland.

Regeringen og Danske Regioner indgik den 23. februar 2023 'Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet' ('Akutplanen'). På mødet vil koncerndirektør Poul Michaelsen orientere nærmere om Akutplanens indhold samt om direktionens udmeldinger til hospitalerne på baggrund af indgåelse af aftalen om Akutplanen. I forlængelse af dette vil Poul Michaelsen orientere om status vedrørende arbejdet med robustgørelse af akutområdet i Region Midtjylland.

Akutplanen

Med aftalen om Akutplanen er parterne enige om tre overordnede målsætninger for en normalisering af situationen på landets hospitaler:

1. Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, så de erfarede ventetider er normaliseret i forhold til niveauet før COVID-19-pandemien.
2. Den samlede kirurgiske aktivitet (inklusive private) skal i gennemsnit i 2023 være 3 % højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvist forøges, så det svarer til niveauet før covid-19.
3. Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normaliseres i forhold til niveauet før COVID-19-pandemien.

Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om at igangsætte en række indsatser inden for følgende fem spor:

• Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer
• Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft
• Bedre brug af kapaciteten på de offentlige sygehuse
• Robustgørelse af akutmodtagelser
• Brug af kapacitet på private sygehuse (Delaftale indgået herom den 10. februar 2023).

I udgangspunktet er der allerede initiativer/projekter i gang i Region Midtjylland inden for mange af de områder, som indgår i Akutplanen, herunder også i forhold til udnyttelse af den private sektors kapacitet. Regeringen vil prioritere 2 mia. kr. frem til udgangen af 2024 til arbejdet med Akutplanen. Det forventes, at Region Midtjylland tilføres ca. 170 mio. kr. i 2023 som følge af aftalen.

Robustgørelse af akutområdet

Sundhedsvæsnet står nu og i de kommende år over for en række store udfordringer. Udfordringerne stammer i nogen udstrækning fra den demografiske udvikling og indebærer både en forventet stigning i antal ældre og multisyge borgere og et deraf følgende pres på Præhospitalet, psykiatri, akutafdelinger og akuthospitalerne generelt. Dertil kommer udsigt til et generelt fald i arbejdsstyrken. Der er derfor brug for at se strategisk på, hvordan akutområdet bedst robustgøres i de kommende år.

Regionsrådet godkendte i oktober 2022 en overordnet model for arbejdet med en langsigtet strategi for robustgørelse af akutområdet. I januar 2023 godkendte regionsrådet en procesplan for arbejdet med udarbejdelsen af strategien. Frem til omkring sommerferien 2023 gennemføres en større analyse af det akutte område. Der er til formålet nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalerne. Sideløbende hermed planlægges aktiviteter, der har sigte på involvering af borgere og politisk niveau. Indtil videre forventes september/oktober 2023 brugt til at udarbejde udkastet til selve strategien, der forelægges til politiske behandling og godkendelse i relevante udvalg og i regionsrådet i løbet af november 2023.

Poul Michaelsen orienterede indledningsvist om Akutplanens indhold, og om direktionens udmeldinger til hospitalerne på baggrund af indgåelse af aftalen om Akutplanen, og der-næst om status vedrørende arbejdet med robustgørelse af akutområdet i Region Midtjyl-land.

Der henvises til de vedlagte plancher herom.

Pernille Blach Hansen bemærkede afslutningsvist, at der er afsat et beløb fra regeringen til Akutplanen, og med det tempo vi har i øjeblikket på at afvikle ventelister og sende pa-tienter til privathospitaler, så kommer det snart til at udfordre økonomien. Danske Regio-ner er i dialog med regeringen herom. Vores strategi er indtil videre at køre med fuld gas for at få afviklet så mange patienter som muligt.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Det handler også om fastholdelse. Vi hører, at der ikke er midler til fastholdelse, og at det handler om at nedbringe ventelister, men kan man det, hvis der ikke er fast personale til daglig drift? Det er en kæmpe udfordring, som vi bør adressere.

• Med hensyn til fastholdelse og rekruttering - både i forhold til akutområdet og re-sten af organisationen – så er det ikke et "enten eller", men et "både og". Der ar-bejdes massivt med, at vi fastholder personalet og lykkes med rekruttering og god introduktion.

• Vi kører med fuld kraft i 2023. Hvordan ser prognosen ud for ventelister efter 2023 og 2024? Hvad sker der på sigt, og hvordan ser I på det? Det ser ikke ud til, at det er overstået lige med det samme. På nogle områder går det stilfærdigt den rigtige vej, på andre områder ser det mere "broget" ud. Det går hurtigt med at bruge de 170 mio. kr. Vi kommer formentligt til fremover at skulle prioritere end-nu hårdere.

• Det er bekymrende, at det går langsomt fremad, og pengene snart er brugt op. Betyder det, at de 170 mio. kr. bliver brugt til daglig drift? De 170 mio. kr. bliver brugt til de tre formål, som står i dagsordensteksten. En del af forklaringen er, at en del af pengene bliver brugt til privat aktivitet, som er dyrt.

• Når man er nødt til at købe ude i byen, hvad så med den daglige drift på hospita-lerne? Hvordan sikrer vi os, at ventelisterne ikke bliver endnu længere? Det må være fordi, at der ikke er personale nok, at man køber ude i byen. Svært at se, hvordan det skal blive udlignet.

• Vi har gang i at afvikle ventelister. På det elektive område udover kræftområdet afvikler vi pt. mere end tilstrømningen, men bekymringen deles. Får vi ikke flere penge i indeværende år, så får vi ikke afviklet ventelisterne. Vi er også udfordret på almindelig drift. Vi er ramt af, at vi i 2022 fik finansieret en del aktivitet af CO-VID-19-midler fx i akutafdelingerne til ekstra bemanding og ekstra beskyttelse mv. De penge får vi ikke mere, og det betyder, at vi skal rulle noget af den be-manding tilbage i akutafdelingerne, og det gør ondt. Fremover kommer vi til at drøfte, om vi kan blive ved med at holde gang i alle aktiviteter.

• Ledelserne er også hårdt presset. Alle de opgaver vi gerne vil udføre må ikke ko-ste penge. Man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. Hvis man ikke stil-ler ressourcer til rådighed, og der ikke er personale nok, så går det ikke. Det bud-skab bør Christiansborg være bekendt med.

• Vi bør skille tingene ad. Der er udfordringer, som er samlet op under covid. Vi har ikke det samme forhold mellem aktivitet og ressourcer som før covid, og det skal vi have gjort noget ved. Vi har også nogle gamle udfordringer, som vi havde før covid - fx for lidt ortopædkirurgisk kapacitet, og de udfordringer er ikke forsvun-det. Der er noget, som vi kan bidrage til i fælleskab - fx at får styr på forskellen mellem aktivitet og ressourcer nu set i forhold til tidligere. Vi kan også godt stille noget op i forhold til den private aktivitet, og vi kan bidrage til at påvirke forvent-ningsafstemningen i samfundet.

• Bliver vi i bedste intention ved med at cykle rundt om det samme med forskellige perspektiver? Skal vi dybere ned og se på, hvor det er vi pt. konkret har venteli-ster, så vi opnår samme billede? Hvor er det, man kan lave noget grundlæggende om uden, at man kommer til at påvirke andre områder, så vi ikke bare flytter rundt på problematikken? Den ene dag handler det om daglig drift, den anden om ventelister. Vi får ikke taget hul på hele problemstillingen, og vi kommer til at gribe i den på forskellige tidspunkter.

• Det er fornuftigt at se udad. Vi har også en kommunal del, hvordan kan de være med til at afhjælpe problemerne? Bliver vi straffet, hvis vi ikke når de 3 pct. høje-re kirurgisk aktivitet i år sammenlignet med 2022?

• Poul Michaelsen takkede for gode refleksioner og nuanceringer. Der er tale om nogle store ubalancer - også på samfundsplan, som er svære at løse. Det er me-get vigtigt, at vi fortsætter dialogen. Sundhedsvæsenet kan ikke fortsætte som i går og løse de store ubalancer i fremtiden. Vi ved ikke, hvad sker der, hvis vi ikke når 3 pct.

• Pernille Blach Hansen bemærkede afslutningsvist, at vi har data på, hvordan det går med at afvikle ventelister, som RMU kan få et link til. Det var Hospitalsudval-gets dagsorden 13. april 2023. Vi skal have fundet ud af, om vi eventuelt skal grave os længere ned i emnet enten på juni-mødet eller døgnseminaret.

Konklusion

Orienteringen om Akutplanen og arbejdet med robustgørelse af akutområdet blev taget til efterretning, og RMU drøftede forskellige perspektiver herpå.

Link til de nyeste data for, hvordan det går med afvikling af ventelister. Hospitalsudvalget 13. april punkt 9 "Orientering om status på afvikling af udsatte aktiviteter på hospitals-området: https://dagsorden.rm.dk/vis?id=7d6528d9-de07-4650-a3da-a51042156c25

• Oplæg om akutområdet RMU 24. april 2023

Aarhus Universitetshospital har igennem længere tid haft svært ved at levere behandling af kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling indenfor de maksimale ventetider, og i nogle tilfælde er patienterne ikke blevet informeret korrekt om deres rettigheder. Der er arbejdet på at rette op på denne problematik, afdække andre eventuelle problematiske områder samt skabe værktøjer, der skal sikre, at sådanne problematikker fremadrettet bliver rapporteret videre. På den baggrund har regionsrådet vedtaget en 7-punktsplan, som ligger i tråd med dette arbejde.

DR har i en række artikler og nyhedsindslag gjort opmærksom på de udfordringer man ser på Aarhus Universitetshospital med at levere behandling af kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling indenfor de fastlagte maksimale ventetider. Man har på hospitalet igennem længere tid haft svært ved at behandling patienterne indenfor 14 dage, og i nogle tilfælde har man ikke informeret patienterne korrekt om deres rettigheder. Administrationen og direktionen har i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og de andre hospitaler arbejdet på at rette op på denne problematik, afdække andre eventuelle problematiske områder samt skabe procedurer og værktøjer, der skal sikre, at sådanne problematikker fremadrettet bliver rapporteret videre, så der er kendskab til dem. Arbejdet er foregået i samarbejde med flere forskellige stabe og afdelinger på de enkelte hospitaler – der er således en stor gruppe medarbejdere, der har været involveret i arbejdet.

På denne baggrund har regionsrådet vedtaget en 7-punktsplan, der ligger i tråd med dette arbejde (vedlagt).

På baggrund en kort orientering på mødet, lægges der op til at RMU drøfter, hvilke konsekvenser 7-punktsplanen vil have internt, og hvad vi skal blive bedre til fremadrettet.

Poul Michaelsen orienterede kort om status vedrørende behandlingen af kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han henviste til, at RMU er bekendt med baggrunden for 7-punktsplanen, og den medie-storm, som mave-og tarmkræftsagen har medført. Det har påkaldt sig meget stor poli-tisk bevågenhed. Som et element i denne proces og for at finde nogle veje til at komme videre har regionsrådet bakket op om 7-punktsplanen, som direktionen har udformet. 7-punktsplan blev herefter gennemgået punkt for punkt.

Der er to udredninger i gang i disse dage. Direktionen har bedt kammeradvokaten vurde-re, om den praksis, der har været, er i overensstemmelse med lovgivningen. Det bliver således ikke en ansvarsplacering. Konsulentfirmaet Implement Consulting Group laver en foranalyse til kerneårsagsanalysen, som ser på, hvordan vi kunne ende med en sådan situation under de givne ledelsesstrukturer. Direktionen får de to foreløbige analyser i løbet af søndag, som præsenteres for forretningsudvalget på et ekstraordinært møde mandag den 1. maj, hvor direktionen skal give deres første ledelsesmæssige overvejelser om situationen.

Der blev herefter lagt op til drøftelse af, hvilke konsekvenser 7-punktsplanen vil have internt, og hvad vi skal blive bedre til fremadrettet.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Man kan været rigtig ærgerlig over, at regionen og politikere synes, at ansvaret skal skubbes nedad. Medarbejdersiden har i årevis påtalt mangelsituationen, som alt andet lige vil medføre sådanne situationer. Vi har påtalt, at der mangler perso-nale. Regionsrådet burde påtage sig en del af det politiske ansvar for ikke at handle på den mangelsituation, der er.

• Analyserne er ikke færdige, så det er svært at kommentere på endnu. Står lidt med en følelse af, at det er problemer omkring økonomi og personaleressourcer – det er i hvert fald en del af problemet. Bekymret for, at vi nu fokuserer på kræftområdet og løser problemet der, men at problemet så blot vil blomstre op et andet sted om lidt. Hvordan sikrer vi en mere robust løsning fremadrettet?

• Man vælger at sætte et konsulentfirma på, hvilket er set før, og det koster mange penge, som kunne bruges meget bedre. Det løser ikke noget. Politikerne "sender aben nedad".

• Det er vanskeligt at kommentere på for direktionen – vi modtager det som input. Vi har forsøgt at lægge et lærende og systemisk perspektiv på det, så vi får fat på nogle af de mere grundlæggende årsager og får nogle mere generiske læringer.

• Ser vi tilbage på DSR's tidligere strejkevarsler og nødakutberedskabsplanerne, så kan de give et godt billede på, hvor der er udfordringer. Mange steder kunne man ikke bedrive konflikt på grund af for lidt personale.

• Det er de midler, som vi får stillet til rådighed, og de politiske målsætninger for behandlinger, der er sat, som er problemet. Vi bør kunne stå på mål for, at alle har lige adgang til sundhed. Ingen bør kunne komme foran i køen. Vi har et an-svar som organisation for, at det ikke sker.

• Det er godt, at der også er noget om ledelseskommunikation i 7-punktsplanen. Medarbejderne har forsøgt at kommunikere ad de veje om de problemer, der har været. Det er afrapporteret mange forskellige steder hen. Det bør man tage al-vorligt som arbejdsplads. På medarbejdersidens formøde drøftede man, om den vertikale sammenhæng mellem LMU, HMU og RMU kan fungere bedre, så sagerne kommer frem på en bedre måde. Det kræver en kulturforandring at tale om, når vi ikke gør det godt nok. Positivt det er nævnt i 7-punktsplanen.

• Det aspekt, som her rejses, er helt den samme frustration, som er i regionsrådet.
De er helt bevidste om, at ressourcerne er knappe og behovene større, og det kræver vanskelige valg at prioritere.

• Det omkring ulighed i sundhed og forrest i køen afdækkes også i analyserne. Vi må se, hvad de kommer frem til. Det kommer til at fylde - også politisk.

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning, og konsekvenser af 7-punktsplanen, og hvad vi fremadrettet skal blive bedre til, blev drøftet.

• Syvpunktsplan for forbedret patientsikkerhed

Der ønskes en involverende dialog og proces for arbejdet med budget 2024 og hvad der bør prioriteres for at imødegå og forebygge personalerelaterede udfordringer på regionens arbejdspladser de kommende år. Derfor foreslås RMU at drøfte forslag til økonomiske prioriteringer, som kan viderebringes som input til regionsrådet i forbindelse med budgetprocessen for budget 2024. Der lægges op til, at RMU-formandsskabet får mandat til at aftale, hvilke input der formidles videre til regionsrådet.

Regionsrådet vedtog den 25. januar 2023 den politiske budgetvejledning for budget 2024, hvor tidsplanen for budgetprocessen er fastlagt, herunder tidsplanen for inddragelse af MED-systemet. Af den politiske budgetvejledning fremgår det også, at Region Midtjylland fortsat oplever opdrift og økonomisk pres på mange områder, blandt andet på grund af den demografiske udvikling, hvor der bliver flere borgere og flere ældre. Et stigende indbyggertal samt en voksende gennemsnitsalder i regionen medfører et større behov for behandling og dermed et større pres på hospitalerne.

Det betød, at forligspartierne bag budget 2023, prioriterede en del af det økonomiske råderum til demografimidler til hospitalerne. Udfordringen som følge af den demografiske udvikling kan dog ikke udelukkende løses med tilførsel af demografimidler. Det vil derfor være nødvendigt at finde nye løsninger for at finde balancen mellem økonomi, vores medarbejdere og patienternes efterspørgsel og forventninger. Løsningerne kan blandt andet findes gennem transformation af sundhedsvæsnet.

Der ønskes en involverende dialog og proces for arbejdet om budget 2024 og derfor foreslår direktionen, at RMU drøfter budget 2024, og hvordan man i budgetprocessen kan have fokus på at imødegå og forebygge personalerelaterede udfordringer på regionens arbejdspladser.

Drøftelsen kan sigte på at prioritere og tydeliggøre de emner, som RMU finder væsentlige at tage med i den videre budgetlægning og prioritering. Der lægges op til, at RMU-formandskabet får mandat til at aftale, hvilke input der formidles videre til regionsrådet i forbindelse med den kommende budgetproces.

I lighed med sidste år får RMU-formandsskabet på Budgetseminar I den 22. maj 2023 mulighed for at præsentere forslag til emner og mærkesager, som de ønsker, at regionsrådet har fokus på i processen for udarbejdelse af budget 2024.

I den politiske budgetvejledning 2024 er der planlagt fællesmøde mellem forretningsudvalget og RMU den 16. maj 2023. RMU's input kan indgå i udgangspunktet for drøftelsen af økonomien for 2024.

Pernille Blach Hansen orienterede indledningsvist om status for processen for arbejdet med budget 2024. Hun lagde op til en drøftelse af, hvad det er som presser sig på, og hvad der kan være relevante input fra RMU til politikerne.

Der er budgetseminar i maj, hvor der er afsat tid til, at RMU kan fremlægge deres input, inden politikerne lægger næste års budget. Sidste år havde formandskabet en fælles fremlæggelse, tidligere har det alene været medarbejdersiden. Hun foreslog, at formand-skabet kan se på, hvad der kommer af input på dagens møde, og om de kan få det sam-let til noget, de kan stå sammen om. Kan de ikke det, bliver det alene medarbejdersiden, som kommer med deres input på budgetseminaret.

Pernille Blach Hansen sagde, at der er meget, som peger på, at vi får en rigtig svær budgetforhandling. Vi bruger lige nu mange penge til venteliste-afvikling, og vi vil fortsat have ventende patienter og komme til at mangle penge. Hun fornemmer, at mange af de ud-gifter, som vi plejer at holde øje med som fx medicin, indikerer risiko for et merforbrug i år. Der skal forhandles budget med regeringen ultimo maj eller primo juni. Vi ved, at der er flere områder, hvor der mangler ressourcer som fx til medikoteknisk udstyr, it-drift mv. Der forventes således et meget presset driftsbudget.

Derudover er der i regeringsgrundlaget beskrevet, at kommuner og regioner skal spare 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 på administration, som skal gå til løn på sundhedsområdet. Vi kender endnu ikke fordelingsnøglen og dermed heller ikke beløbet for Region Midtjylland. Det bliver en stor og vanskelig opgave at finde disse administrative besparelser.

På investeringsbudgettet bliver det også presset. Priserne er steget, og vi fik færre midler sidste år end forventet. Vi har to store anlægsprojekter foran os, som regionsrådet har besluttet, nemlig Fase 3 på Regionshospitalet Rander og psykiatrien i Viborg.

Det blev bemærket fra medarbejderside, at man bliver indigneret, når politikerne siger, at vi skal skære på administration. Administration er også velfærd. Det bør bringes videre til Christianborg, at det er en farlig vej at gå. Meget af administrationen er nødvendig, for at vi kan udøve en god og kvalificeret sundhedsfaglig velfærd. Naturligvis skal man lø-bende afskaffe unødvendig administration, men det er svært at pege på, hvor det er.

Pernille Blach Hansen konstaterede, at det kan være relevant at tage med ind i drøftel-sen med regionsrådet, da det er dem, som skal bringe drøftelsen videre op. Omlægnin-gen af administration til løn på sundhedsområdet er med i regeringsgrundlaget, så der er ingen tvivl om, at det kommer.

Herefter var der dialog i grupper om foreløbige input til regionsrådet om prioritering i budget 2024.

Opsamling på dialog i grupper:

• Prioritere medarbejdere og attraktive arbejdspladser. Prøve at gøre tingene mere konkrete fx i forhold til fuldtidspolitikken og det at tage flere vagter. At det i højere grad bliver noget, der er attraktivt. Anerkendelse frem for pisk.

• Fastholdelse og prioritering apropos drøftelserne på dagens møde.

• Prioriteringer – kan vi finde et fælles rum politisk, ledelsesmæssigt og medarbej-dere i forhold til at drøfte prioritering af fag-faglige ting og samtidig prioritere at ressourcerne og opbakningen er der.

• Investeringer i fremtiden - altså til at gøre nogle af de ting, som skal gøre det bedre og lettere fx digitalt og omlægning af patientforløb.

• Tilknytning til arbejdspladsen. De unge vil nok ikke opnå 40 års jubilæum. Er man fx tilfreds med at arbejde 20 timer, og hvad gør det ved arbejdspladsen, når man mangler dem?

• Samfundskontrakten – hvilke midler har vi til at udføre opgaverne, og hvad kan vi sige til politikerne i forhold til, hvad er det, vi ikke skal lave?

• Prioritering – opfordre til politisk at stå ved de ubehagelige prioriteringer. Tage an-svar for, at der ikke er penge og personale nok.

• Pernille Blach Hansen sagde opsamlende, at de administrative besparelser på 1 mia. kr. kan være en rammesætning i forhold til input til politikerne. I dagens drøf-telse er der fremkommet følgende tre temaer:

1) prioriteringsrum og den politiske rolle i prioriteringerne,

2) medarbejder/arbejdsplads med lidt forskellige vinkler omkring fastholdelse og tilknytning, hvordan gør vi det attraktivt at være på fuld tid og tage vagter mv. og

3) hvordan sikrer vi, at fremtiden er bedre end nutiden – altså penge til at inve-stere i det, som på sigt skal bringe os et bedre sted hen.

Konklusion

RMU drøftede foreløbige input til regionsrådet om prioriteringer i budget 2024. Formand-skabet forholder sig til input fra drøftelsen og overvejer, hvad og hvordan de viderebrin-ges. RMU orienteres under det videre forløb.

Forslag til temaer på mødet med forretningsudvalget drøftes.

RMU drøfter, hvilke temaer der skal lægges op til at fokusere på i forbindelse med mødet med forretningsudvalget den 16. maj 2023.

Forslag:

1. Orientering om og drøftelse af Region Midtjyllands økonomi og input til budgetprocessen (formelt obligatorisk punkt)

2. Drøftelser om opfølgning på 7-punktsplanen og mave- tarmkræft sagen

3. Region Midtjylland som uddannelsesarbejdsplads

4. Andre forslag?

Pernille Blach Hansen efterlyste forslag til temaer på det kommende møde med forret-ningsudvalget 16. maj 2023.

Hun oplyste, at det på ledelsesformødet havde vist sig, at der ikke kommer hospitalsle-delsesrepræsentanter til mødet, da de alle skal til en længe planlagt IHI-konference (In-ternational Forum on Quality & Safety in Healthcare). Derfor er punkt 2) om mave- og tarmkræft og 7-punktsplan svær at drøfte. Ledelsessiden foreslår derfor, at man drøfter punkt 1) budget og 3) uddannelsesarbejdsplads.

Pernille Blach Hansen skal som altid have aftalt med regionsrådsformanden, om det
er emner, der ønskes drøftet med RMU.

Der var fra medarbejderside forslag om også at drøfte rekruttering og fastholdelse. Der kunne godt sendes svar retur til regionsrådet om, at de delte stillinger mellem klinik og dagafsnit i 360 graders planen ("Sprede vagtbelastning og få flere til at tage vagter") bevirker, at medarbejderne kan få stress på grund af usikkerhed om, hvem der skal rykkes rundt.

Pernille Blach Hansen henviste til akutplanen, hvor der bl.a. står, at "regeringen og Dan-ske Regioner er enige om, at opgaver med vagtbelastning i dag hviler på for få skuldre. Der er i forlængelse heraf enighed om, at andelen af medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund, som deltager i vagtarbejdet og tager et minimum af vagter pr. år, skal øges". Måske skal vi faktisk vurdere, om der skal skrues mere op for dette.

Det blev bemærket, at man fra ledelsesside vil se noget anderledes på det. Det ser for-mentligt meget forskelligt ud fra hospital til hospital og fra afdeling til afdeling. Når det fylder så meget, så skylder vi måske hinanden af få det drøftet igen i RMU og få et mere nuanceret fælles billede af det.

Konklusion

Der arbejdes videre med at forberede mødet med afsæt i de fremsatte
forslag til punk-ter og de øvrige input fra mødet.

Der lægges op til, at Region Midtjyllands politik for billed- og lydmedier og politikken Patienten i pressen revideres. Bl.a. på baggrund af databeskyttelsesforordningen (25. maj 2018) er der identificeret en række områder i politikkerne, der kræver en revidering.

(Charlotte Lund Pallesgaard, juridisk konsulent, Juridisk Kontor og Anja Amdisen, specialkonsulent, Koncern Kommunikation, deltager under behandlingen af punktet).

Region Midtjyllands politik for billed- og lydmedier er vedtaget af regionsrådet (juni 2014) og senest drøftet på RMU 1. december 2016. Politikken Patienten i pressen senest drøftet på RMU 5. december 2013 inden vedtagelse i regionsrådet (juni 2014).

De to reviderede udgaver er vedhæftet som bilag, bilag 1: Politik for billed- og lydmedier, bilag 2: Patienten i pressen.

Politik for billed- og lydmedier – følgende større ændringer:

1. Følgende sætning er slettet:

"Området vedrørende medarbejderes optagelser med mobiltelefoner og iPad i de tilfælde, hvor fotografering er klart defineret som en del af arbejdsopgaven, er under afklaring." (s.3).

Fremgangsmåden er i dag, at der skal foretages en juridisk- og it-sikkerhedsvurdering af den konkrete løsning set i forhold til formålet med at optage. Dette beskrives ikke i politikken, da det vil være at gå for meget i detaljer og for omfattende at beskrive de forhold, der skal sikres og vurderes i hver enkelt situation.

2. I følgende afsnit er sidste del ændret:

"Det er op til den enkelte medarbejder, om han/hun vil medvirke ved fotografering og filmoptagelse, også når ledelsen har givet tilladelse. Ledelsen respekterer altid den enkelte medarbejders udmelding om, at han/hun ikke ønsker at medvirke på fotos eller film. Som udgangspunkt indhentes skriftligt samtykke." (s.3).

Sidste sætning "Som udgangspunkt indhentes skriftligt samtykke" er ændret til: "Afhængig af situationen, skal der indhentes skriftligt samtykke. Se Guide til at håndtere billeder og video, pkt.4."

Guidens punkt 4 omhandler "Hvornår må jeg tage billeder uden at have samtykke fra personer på billeder og hvornår må jeg ikke?" og giver konkrete eksempler på dette.

3. Følgende sætning er slettet:

"Er medarbejderen informeret og samtykker mundtligt, kan medarbejderen fotograferes eller filmes ved små og enkeltstående optagelser." (s.3).

Der er desuden foretaget en række mindre ændringer.

Den korte version af politikken (én side) revideres efterfølgende.

Som opfølgning på drøftelse på RMU-møde 1. december 2016 blev udarbejdet en række hjælpespørgsmål til politikken. Der er ikke ændret i dette dokument. Vedhæftet (bilag 3)

Patienten i pressen – følgende større ændringer:

1. Følgende afsnit er ændret:

"Løbende produktion af nyheder Her skal medierne naturligvis leve op til lovgivningen. Men krav om skriftlig kontrakt vil være umuligt og urimeligt at håndtere i en sammenhæng, hvor elektroniske/digitale medier opererer med deadlines her og nu." (s.2)

Ændringen er følgende:

"Medierne skal leve op til lovgivningens rammer, når de tv-optager i forbindelse med Region Midtjyllands behandling af patienter. Der skal altid indgås en skriftlig aftale. Hvis dette i situationen ikke er muligt skal den indgås snarest muligt".

Baggrunden for ændringen er, at der også ved løbende produktion af nyheder er et dokumentationskrav til aftalen, både af hensyn til patienter og medarbejdere, der medvirker.

Der udarbejdes i den forbindelse en kort aftale-skabelon, hvor de vigtigste punkter i forbindelse med løbende produktion af nyheder, fremgår, fx formål og medvirkende. Det vil være en kort version af den omfattende skabelon for aftale om tv-optagelser mellem produktionsselskab og Region Midtjylland. Denne omfattende version anvendes i forbindelse med produktioner over et længerevarende tidsforløb, som også beskrives i politikken (afsnit B, s.3).

Desuden er tilføjet:

• Nyt afsnit m databeskyttelsesforordning (s.10)
• Nyt afsnit om oplysningspligt (s.12)

Der er desuden foretaget en række mindre justeringer.

En kort version af politikken (én side), revideres efterfølgende.

Der er desuden i tilknytning Patienten i pressen udarbejdet forskelligt materiale, der revideres samtidig med politikken:

• Aftale om tv-optagelser

• Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger

• Information om tv-optagelser

• Samtykke til at deltage i tv-optagelser – patienter og pårørende

• Samtykke til at deltage i tv-optagelser - medarbejdere

Politikkerne og tilhørende dokumenter opdateres i e-DOk og kan desuden findes på intranet på https://fotojura.intra.rm.dk/

Politikkerne er overordnede og giver derfor ikke konkrete svar på håndtering. Der er konstateret et behov for en mere konkret ramme for anvendelse af sociale medier i kommunikationsmæssig sammenhæng. En sådan ramme med udgangspunkt i dataretlige aspekter som fx gyldighed af samtykke og dataminimering udarbejdes i løbet af 2023 i regi af Chefforum for Kommunikation.

Pernille Blach Hansen orienterede om, at der lægges op til, at Region Midtjyllands politik for billed- og lydmedier og politikken Patienten i pressen skal revideres bl.a. på baggrund af databeskyttelsesforordningen. Der vil formentligt blive tale om at sætte punktet på RMU igen med eksempler på, hvad man må, og hvordan det håndteres.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Der lægges op til skriftlighed i forhold til samtykke, og det bekymrer. Der er fak-tisk tale om en lempelse i forhold til den forrige udgave. Udgangspunktet er, at de steder, hvor man har direkte lovhjemmel til ikke at indhente samtykke, så behø-ver man ikke gøre det. I politikken er der henvisning til en billedguide, som er en meget "hands on" guide i forhold til, hvad man må og ikke må med konkrete ek-sempler.

• Det bør tydeliggøres, at det ikke alene handler om patienter og borgere på regio-nens matrikler, men også om løbende opgaveløsning fx når Regional Udvikling ta-ger fotos udenfor borgernes boliger, på virksomheder osv. Hvad skal man være opmærksom på i den forbindelse?

• Hvordan er det at man som medarbejder risikerer at blive lagt ud med billede på sociale medier? Hvordan kan man få fjernet et billede på sociale medier og på Re-gion Midtjyllands hjemmeside? Det er vigtigt at vide, hvornår der kræves skriftligt samtykke.

• Der vil blive lavet en selvstændig retningslinje om sociale medier. Når alle produk-ter/retningslinjer er færdige, skal der laves en samlet kommunikation herom.

• Der skal samtykke til fra en medarbejder, hvis der kommunikeres om vedkom-mende på sociale medier. Det handler ikke alene om det juridiske, men om hvor-dan vi ønsker det skal være i Region Midtjylland, hvis man ikke har lyst til at delta-ge i fotografering.

• Hvis man bliver interviewet på en p-plads, skal man så spørge hospitalsledelsen om lov, inden man bliver interviewet? Man skelner mellem, om man udtaler sig som medarbejder eller privatperson. Det pågældende afsnit i Politik for billed- og lydmedier omhandler fotografering på hospitalets område, hvor der gælder andre regler end i det offentlige rum. Her henviser Politik for billed- og lydmedier bl.a. til Dansk Journalistforbunds vurdering. Men måske er det et område i politikken som bør præciseres?

• Det har en stor værdi, at vi som ansatte kommunikerer med åbenhed.

• Der er lokale spilleregler for, hvordan vi håndterer, hvis medarbejdere bliver kon-taktet af pressen. Det er faktisk en beskyttelse af medarbejderen. Ofte ønsker medarbejderne faktisk ikke at udtale sig. Ved siden af det at udtale sig på vegne af arbejdspladsen, er der fuldstændig ytringsfrihed.

• I praksis er det ikke altid hospitalsledelsen, der godkender, men de skal ori-enteres om interview, og de vil gerne have, at kommunikationsafdelingen yder professionel bistand til medarbejderen/afdelingen.

• Hvad hvis man på et tidspunkt har sagt ja til at deltage i en tv-optagelse, kan man så flere år senere risikere figurere i en anden udsendelse – fx i baggrunden som radiograf, der scanner patienter?

• Det er ikke hensigten med politikkerne at indskrænke nogen former for yt-ringsfrihed. Der er måske mere fokus på forhold vedr. ytringsfrihed nu, end da politikken blev lavet?

• Med hensyn til tilbagetrækning af samtykke i en gammel tv-optagelse, så ligger der i politikken nogle ret detaljerede skabeloner til kontrakter i forhold til optagelser, fx med tv-produktionsselskaber. Begrundelsen for disse kon-trakter er netop at sikre en beskyttelse af patienter og medarbejdere hvad angår brug af optagelser.

Konklusion

Opdatering af Politik for billed- og lydmedier og Patienten i pressen/GDPR drøftes igen i RMU senere på baggrund af input på mødet.

• Bilag 1_Revideret Politik for billed og -lydmedier 2023
• Bilag 2_Revideret politik Patienten i pressen_RMU 24. april 2023
• Bilag 3_Hjælpespørgsmal_billedpolitik_2017

Der er fra medarbejderside ønske om at drøfte, hvordan Region Midtjylland/RMU kan understøtte de arbejdsskadesager, der afvikles som følge af COVID-19.

Der er fra medarbejderside ønske om at drøfte, hvordan Region Midtjylland/RMU kan understøtte de arbejdsskadesager, der afvikles som følge af COVID-19.

Der er fra medarbejderside samtidig fremsat ønske om at få en orienteret om, hvor mange, der som følge af COVID-19, er blevet indstillet til afskedigelse, omplacering, nedsættelse af timetal mv. (bilag vedlagt). Der vil på mødet blive orienteret om status og givet eksempler på tiltag, som har været iværksat for at fastholde medarbejderne.

Vedlagt notat om erstatning i COVID-sager, som var vedlagt en "henvendelsessag" vedrørende ansattes corona-senfølger på forretningsudvalgets møde den 18. april 2023 (punkt 20). Link: https://dagsorden.rm.dk/vis?id=47c1f97e-14a1-4841-844f-32582d788d91

Pernille Blach Hansen orienterede om, at emnet også er på dagsordenen til et møde i re-gionsrådet på onsdag med særlig fokus på det med arbejdsskader. Der har også været politiske drøftelser af, om det er noget, som regionerne bør gå sammen om at rejse i forhold til Danske Regioner.

Anja Laursen præciserede, at det ikke er mengraden, men erhvervstabsevnen, der er afgørende. Kommer det på regionsrådets dagsorden, at man nogle steder er kommet til at lave aftaler om, at man er nødt til at gå ned i tid?

Jørn Mørup forklarede, at alle sager har været vurderet enkeltvist. Regionen har generelt strukket sig meget langt i disse sager. Det kan godt være, at nogle sager er resulteret i, at man er kommet frem til, at løsningen er en stilling på et mindre timetal.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Man har strukket sig langt i en del af sagerne, men nogen har fået stillet i udsigt, at enten går de ned i tid eller også vil de blive opsagt. Man får en lavere mengrad for kognitive men i forhold til fysiske men som fx mistet lugte- eller smagssans. Medarbejdersiden har tænkt, om vi fra ledelse- og medarbejderside kunne rejse denne problematik sammen.

• Vi har oplevet det samme - ned i tid eller afskedigelse eller eventuelt fleksjob. Der er stor variation i forhold til, hvordan tabet bliver vægtet i sagerne - om man overhovedet kan få en mengrad. I forbindelse med behandling af sagerne går de sågar tilbage og ser, om der er tidligere sygdom, som kan have en snært af at have indflydelse på det.

• Region Midtjylland er ikke inde i erstatningssagerne. Overblikket over sagerne og om det er rimeligt eller ej har de faglige organisationer mere overblik over. Regi-onsrådet vil formentligt ønske at drøfte det med Danske Regioner. Måske er det klogt at tage denne politiske drøftelse, før vi begynder at agere. Det ender jo samme sted.

• Det bør medtages, at hvis man i bedste intention går ned i tid, så kommer det til at hænge til en fremtidig sag. Det er simpelthen gift under ansættelsesforholdene og de domme, som evt. siden kan afgøre erhvervstab for den enkelte og dermed også mengradsudmåling.

• Pernille Blach Hansen sagde, at Region Midtjylland ikke har de konkrete eksempler, hvis de skal videregives til Danske Regioner. Medarbejdersiden kan evt. sende 2-3 anonymiserede eksempler til Jørn Mørup, som vi kan samle sammen. Og hvis der så kommer en politisk drøftelse i Danske Regioner, vil vi kunne fremsende ek-semplerne. Skal der mere pres på, må medarbejdersiden selv agere. Der er tale om statslig lovgivning, og hvis man ændrer den statslige lovgivning inklusiv de ge-nerelle erstatningsregler, så vil det kunne få betydning for alle erstatningssager, ikke kun covid-sager. Så det er umiddelbart svært at forestille sig.

Konklusion

Orienteringen om status blev taget til efterretning. Det blev aftalt, at medarbejder-siden evt. kan fremsende anonymiserede eksempler til Jørn Mørup i løbet af maj måned, som vil kunne fremsendes til Danske Regioner, hvis der kommer en politisk drøftelse af situationen.

• Notat - Erstatning i COVID-sager
• Notat vedr. afskedigelse mv. efter langvarigt sygefravær som følge af COVID-19

I forbindelse med etableringen af regionens lovpligtige whistleblowerordning traf RMU den 12. oktober 2021 beslutning om, at ordningens evaluering skal i høring i RMU, forud for evalueringen af regionens whistleblowerordning på mødet i regionsrådet den 21. juni 2023.  

(Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR, og Sabina Bjørn Vinther, jurist, Juridisk Kontor, deltager under behandling af punktet).

Region Midtjylland har siden den 17. december 2021 haft en lovpligtig whistleblowerordning. Ordningen giver medarbejdere, samarbejdspartnere og leverandører mulighed for i god tro at indberette begrundet mistanke eller viden om alvorlige fejl eller forsømmelser i regionens administration og borgerbetjening. Forretningsudvalget orienteres årligt om antallet af indberetninger i regionens whistleblowerordning. Orienteringen offentliggøres på Region Midtjyllands hjemmeside.

Organisering af whistleblowerordningen

Region Midtjylland samarbejder med advokatfirmaet Bech-Bruun om ordningen. Indberetning sker således gennem deres internetportal, og Bech-Bruun vurderer indledningsvist, hvorvidt indberetningerne falder inden for ordningens anvendelsesområde. Hører en indberetning til i ordningen, sendes den videre til regionen for en realitetsbehandling af indberetningen. I 2022 har Bech-Bruun vurderet, at en enkelt indberetning faldt uden for ordningens anvendelsesområde. De øvrige indberetninger er blevet realitetsbehandlet.

Når en sag videresendes til realitetsbehandling i regionen, er det regionens vurderingskomité, som sørger for den videre behandling. Vurderingskomitéen består af vicedirektøren for Regionssekretariatet, økonomidirektøren og vicedirektøren fra Koncern HR, (løn og personale). Vurderingskomitéen sekretariatsbetjenes af jurister fra Regionssekretariatet og Koncern HR. En nærmere beskrivelse af regionens rammer for ordningen kan findes her.

Erfaringer fra whistleblowerordningen

Region Midtjylland har i 2022 modtaget ni indberetninger. En enkelt sag blev afvist, da den ikke var omfattet af whistleblowerordningen.

Der er to af de indberettede sager, som har givet anledning til yderligere undersøgelser med henblik på at ændre procedurer og sagsgange. De to sager har begge omhandlet de tematikker på Mave-Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som for nyligt også har været genstand for meget medieomtale.

Der er indtil videre ikke foretaget ansættelsesretlige skridt i anledningen af indberetninger i ordningen.

Temaet for de færdigbehandlet sager i whistleblowerordningen har, ud over ovenstående på Mave-Tarmkirurgisk afdeling, indtil videre været: Mistanke om en medarbejders fortielse af helbredsmæssige forhold, privat brug af et af regionens køretøjer, brud på tavshedspligten på sociale medier, samarbejdspartners misligholdelse af kontrakt, vagtplanlægning, misvisende regnskab og dårligt arbejdsmiljø.

Til sammenligning havde Region Hovedstaden 29 indberetninger i 2022. Region Nordjylland havde 3 indberetninger i 2022. Region Sjælland havde 16 indberetninger pr. 16. maj 2022. Region Syddanmark havde 13 indberetninger i 2022. Det formodes, at regionen fremadrettet vil modtage flere indberetninger i whistleblowerordningen.

Opmærksomhedspunkter

I forbindelse med realitetsbehandlingen af sagerne i whistleblowerordningen er der opstået nogle opmærksomhedspunkter, som ikke er beskrevet i regionens ordning i dag, men som Vurderingskomitéen i denne indledende fase har taget stilling til fra gang til gang.

1) Orientering af medarbejdere, der nævnes direkte i en indberetning

2) Kommunikation om ordningen og herunder også kommunikation til direktion og regionsråd

3) Kontakt til indberetter

4) Opmærksomhed på hvordan den bedste undersøgelse af sagen sikres i et tilfælde, hvor et medlem af koncernledelsen er under anklage

5) Indledende sundhedsfaglig screening

Ad 1) Ved realitetsbehandling af sagerne kan der opstå situationer, hvor der på den ene side er en lovbestemt beskyttelse af indberetterens anonymitet og på den anden side et hensyn til den person, som bliver undersøgt i forbindelse med realitetsbehandlingen af sagen. Der vil i den kommende periode blive forsøgt udarbejdet en generel ramme for, hvornår en medarbejder, der konkret er nævnt i en indberetning, orienteres om indberetningen.

Ad 2) Det kan konstateres, at der er indberettet sager til whistleblowerordningen, som kan undersøges bedre og hurtigere i det ordinære kvalitetssystem. På den baggrund vil kommunikationen om ordningen på hjemmesiden blive tilpasset – og herunder vil det blive fremhævet, at medarbejderne altid er velkomne til at henvende sig direkte til direktionen, såfremt de ikke føler sig hørt af lederne i egen del af organisationen, eller der er opmærksomhedspunkter, som man ønsker at videregive.

Det vil herunder også blive tydeliggjort, hvem der informeres om hvad i forbindelse med håndteringen af sagerne.

Vurderingskomiteen anbefaler, at det fremover vil være sådan, at direktionen får en mundtlig orientering i forbindelse med førstkommende direktionsmøde efter Vurderingskomiteens indledende behandling af sagen, når der kommer nye sager i ordningen. I forbindelse med orienteringen vurderer direktionen i de konkrete sager, om der er behov for en indledende orientering af regionsrådet.

Ad 3) På grund af den anonymitet, der er forbundet med ordningen, så kan kommunikation med indberetter kun ske gennem portalen, og det er ikke muligt at give en påmindelse, når der er nyt i portalen. Indberetter skal derfor aktivt tilgå portalen for at se, om der er nyt. Det betyder, at sagsbehandlingen ofte bliver forsinket, da det ofte sker, at indberetter ikke ser, hvis der fx er stillet uddybende spørgsmål.

Det er uhensigtsmæssigt, og Region Midtjylland vil på den baggrund gå i dialog med Bech-Bruun med henblik på at afsøge, om systemet kan sættes op til, at der sendes en påmindelse på mail eller sms, når der er ny besked i portalen til indberetter. Er det ikke muligt, vil vi afsøge, hvorvidt det i forbindelse med indberetningen kan tydeliggøres, at det er nødvendigt at indberetter løbende logge ind på portalen og tjekker, om der er nyt.

Ad 4) Det er afgørende for Vurderingskomitéen, at realitetsbehandlingen grundigt belyser sagen, og at det sker på et objektivt grundlag. Vurderingskomitéen skal sikre, at det ikke er den anklagede, som undersøger sig selv. Der kan opstå sager, hvor dem der normalt vil være nærmest til at belyse en sag selv anklages i en indberetning eller på anden måde vil kunne anses for ikke at være upartisk. I disse tilfælde vil Vurderingskomitéen skulle tage stilling til, hvordan sagen skal undersøges, når den ikke kan følge den normale procedure.

Udfordringen kan i den forbindelse være, at det kan være vanskeligt at foretage en tilstrækkelig dybdegående og kvalificeret undersøgelse af fx Vurderingskomitéens sekretariat suppleret med fagpersoner fra relevante centrale stabsfunktioner, da de ikke vil have det lokale kendskab – eller måske tilstrækkelig indsigt i de forhold, der indberettes i forhold til. En anden problemstilling kan være, at det, for at sikre indberetterens anonymitet, ikke vil være muligt at undersøge sagen tilstrækkeligt konkret.

Vurderingskomiteen har opmærksomhed på vigtigheden af, at der hurtigt skal nedsættes et team af medarbejdere, som tilsammen har kompetencer til at vurdere problemstillingerne. Vurderingskomiteen vil, ved nedsættelse af et fagligt team, være ekstra opmærksomme på at sikre, at det faglige team frigøres tilstrækkeligt fra andre opgaver, så de kan fokusere på at gennemføre undersøgelsen hurtigst muligt.

Ad 5) Vurderingskomiteen vil fremover sikre, at der ved sager omhandlende patienter indledningsvist foretages en sundhedsfaglig vurdering af, om der er risiko for patientsikkerheden (eller andre alvorlige forhold), som gør, at sagen skal prioriteres og behandles særligt hurtigt.

Vurderingskomiteen er løbende opmærksom på at udvikle procedurer og rammer for ordningen, så den opfylder sit formål bedst muligt. Ordningen er fortsat meget ny og har kun realitetsbehandlet få og meget forskellige sager, hvorfor det må forventes, at der også i den kommende periode vil vise sig behov for at videreudvikle rammerne omkring håndtering af ordningen.

Pernille Blach Hansen orienterede om, at det hele tiden har været meningen, at whistleblowerordningen skulle evalueres efter et års tid for at se, om der var noget, der skulle justeres. Siden da har ordningen været i vælten i forbindelse med den aktuelle mave- tarmkræftsag. Så nogen af de justeringer, som er beskrevet i sagsfremstillingen, har ikke noget med mave- og tarmkræftsagen at gøre, mens andre er udløbere af den. Der er nævnt fem områder, som bør justeres.

Der fulgte herefter en gennemgang af de fem områder.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Da vi drøftede whistleblowerordningen i sin tid var der en gensidig forventning om, at sundhedsfaglige sager ikke var den type sager, der ville ende i en whistleblo-werordning. Vi tænkte oprindeligt mere i retning af fx økonomisk svindel. Det her sætter os i et helt ny situation, når sådanne sager kommer i ordningen, og de kan være svære at behandle herigennem.

• Det blev drøftet, om sådanne sager overhovedet hører hjemme i ordningen. Det er også nogle drøftelser, der har været med Bech-Bruun, som vurderer, at når det er noget generelt, så hører det hjemme i whistleblowerordningen.

• Der opfordres til, at der generelt er en opmærksomhed på at gå i dialog med Bech-Bruun om deres vurderinger af, om noget falder indenfor ordningen, hvis det er uklart.

• Der er tilslutning til, at der generelt arbejdes med kommunikationen om whist-leblowerorningen på hjemmesiden. Således at det bliver tydeligt, at dialog og håndtering gennem ledelsessystemet er at foretrække, og at whistleblowerordnin-gen ideelt først bør anvendes, hvis man ikke kan komme igennem med sine bekymringer i ledelsessystemet, MED systemet eller gennem de tillidsvalgte. Der fo-reslås at udarbejde "beslutningstræer" med konkrete eksempler.

• Det understreges dog, at regionen ikke kan fastsætte en bestemt sagsgang, der skal være fulgt inden en sag kan indbringes for whstleblowerordningen. Hvis den indbringes i ordningen, og forholdet falder indenfor anvendelsesområdet, så skal den behandles herigennem. Men vi kan henstille til og opfordre til, at dialog er første valg.

• Det er svært at lave regler og standarder, når der er mange forskellige typer af eksempler på sager. Whistleblowerordningen er fortsat ny, og der vil også være behov for læring fremover. Sagerne bliver håndteret, og der bliver arbejdet seri-øst med dem. Men sagen fra MTK har vist, at vi desværre missede den sundhedsfaglige vurdering fra starten - og det vil der være en øget opmærksomhed på fremover. Dog har vi ikke lagt os fast på formen af den sundhedsfaglige screening. Det er noget af det, som vi er ved at afdække de nærmere muligheder for.

• Der er gået alle de rigtige veje i mave- og tarmkræftsagen, men den bliver allige-vel ikke grebet. Hvad skal man så gøre, når man står som medarbejder i den si-tuation? Det er et godt spørgsmål. Det er det, kerneårsagsanalysen forhåbentlig også vil gøre os klogere på. Det skal vi formentligt have et dybere læringsloop på.

Konklusion

RMU blev orienteret om status. RMU havde ikke andre konkrete forsalg til ændrin-ger end dem, der fremgår af sagsfremstillingen. De input og opmærksomheds-punkter, som fremkom under drøftelsen, vil indgå i det videre arbejde.

Yngre Læger har siden hjemtagelsen af store dele af den præhospitale drift til Region Midtjylland haft et ønske om, at være repræsenteret i MED systemet i Præhospitalet. RMU drøftede sagen i april måned 2022, hvor der var enighed om, at Yngre Læger kan tildeles en observatørplads.

FOA har siden meddelt, at de ikke mener Yngre Læger kan tildeles en plads. Da det ikke er muligt at blive enige herom, har direktionen besluttet at følge RMU's tilkendegivelser om, at Yngre Læger bør tildeles observatørplads i Præhospitalets MED system, på trods af FOA's efterfølgende tilkendegivelse af, at de ikke er enige i beslutningen.

(Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR, deltager under behandlingen af punktet).

Yngre Læger har igennem længere tid haft et ønske om, at være repræsenteret i Præhospitalets Hoved-MEDudvalg og Lokale MEDudvalg.

I april måned 2022 blev punktet drøftet i RMU. Det fremgik af sagsfremstillingen, at ledelsen mener den optimale løsning er at inddrage de konsulenttilknyttede læger gennem en ordinær plads i Hoved MEDudvalget og relevante Lokale MEDudvalg. Men at det ikke ud fra MED-og arbejdsmiljøaftalen er en mulighed, idet det fremgår af dennes § 5, stk. 5, at medarbejderrepræsentanternes pladser udpeges blandt "de ansatte" – hvilket tolkes som fastansatte. Derfor har ledelsen foreslået en observatørplads.

Ud fra en pragmatisk tilgang om, at det giver mening indholdsmæssigt, så var det RMU's opfattelse, at man godt kan aftale faste observatørpladser, og at Yngre Læger bør tilbydes en observatørplads i Præhospitalets MED-system.

FOA har efterfølgende meddelt, at FOA’s vurdering er, at lægerne ikke har adgang til Hoved-MEDudvalget i Præhospitalet, da de ikke er ansatte i ansættelsesretlig forstand.

Der har siden været gentagne drøftelser med FOA herom, men det er desværre ikke lykkedes at opnå enighed herom.

På den baggrund har direktionen drøftet sagen igen. Direktionen har truffet beslutning om, at følge RMU's beslutning fra april 2022 og dermed tildele Yngre Læger observatørplads i Præhospitalets Hoved MEDudvalg og relevante Lokale MEDudvalg.

Det indstilles, at RMU tager orienteringen til efterretning.

Pernille Blach Hansen henviste til, at RMU i april 2022 havde drøftet repræsentation af Yngre Læger i Præhospitalets MED-system. Ud fra en pragmatisk tilgang om, at det giver mening indholdsmæssigt, var det RMU's opfattelse, at Yngre Læger burde kunne tilbydes en observatørplads i Præhospitalets MED-system. Direktionen har truffet beslutning om at følge RMU's beslutning og dermed tildele Yngre Læger observatørplads i Præhospitalets HMU og relevante LMU'er.

Det blev fra FOA konstateret, at i så fald vil sagen blive videregivet til de centrale parter-ne, da man ikke er enig i, at der kan tildeles en observatørplads.

Pernille Blach Hansen bemærkede, at det er en rettighed, men at det ikke er den måde, som vi plejer at gøre det på i Region Midtjylland. Der er andre MED-udvalg, hvor der ak-tuelt sidder personer, som ikke er ansat på vores arbejdspladser – også i RMU sidder der personer, som ikke har deres daglige gang på regionens arbejdspladser. Det er svært at forstå, at ikke alle medarbejdere, som er på vores arbejdspladser og fx sidder i ambu-lancerne sammen, kan få lov at deltage i drøftelser i HMU om personaleforhold og ar-bejdsmiljø.

Det blev fra FOA's bemærket, at det er selve formulering om observatør, der gør, at der ikke er hjemmel til det. Det er vigtigt, at det er ordinære pladser, vi laver i HMU. Der er drøftet et forslag fra HMU på medarbejdersidens formøde, som er indstillet på, at AC får en ekstra plads i HMU, som kan gå til Yngre Læger. Det blev understreget, at der er et godt og frugtbart samarbejde med lægerne på Præhospitalet, men at det skal foregå på den rigtige måde i forhold til HMU.

Jørn Mørup bemærkede, at ledelsessiden under forløbet har været åben overfor en eks-tra ordinær plads, men fornemmede at vi ikke kunne komme igennem med det. Hvis det handler om en ordinær plads, så har vi som arbejdsgiver ikke noget problem i det.

Det blev fra medarbejderside bemærket, at bortset fra Yngre Læger, så er der kun en AC-tillidsrepræsentant på Præhospitalet. Regionen har flere gange haft observatører bl.a. i RMU og HMU for administrationen. Det handler ikke om at tage noget fra nogen, mere at øge bidraget.

Pernille Blach Hansen konstaterede afslutningsvist, at nu er der forslag om en udvidelse, og hvis parterne kan blive enige om det, så går vi med den løsning. Hvis ikke, så holder direktionen fast i sin beslutning om en observatørplads.

Konklusion

Der arbejdes videre med en udvidelse af HMU for Præhospitalet med en plads til AC til Yngre Læger.

Feriefonden for Region Midtjylland ledes af en bestyrelse, som udpeges af RMU. Der er valg til bestyrelsen hvert tredje år.

Ifølge Feriefondens vedtægter § 3, stk. 1, “vælges bestyrelsen hvert tredje år i maj måned. Genvalg kan finde sted”. Sidste valg skete efter dispensation fra tilsynsmyndigheden på RMU-mødet 4. juni 2020, da mødet i april 2020 blev aflyst på grund af corona. Der skal således ske nyvalg af bestyrelsen senest i maj måned 2023.

Det fremgår af Feriefondens vedtægter § 3, stk. 1, at bestyrelsen består af 10 medlemmer. Af § 3, stk. 2, fremgår endvidere, at seks medlemmer indstilles af medarbejdersiden, og fire indstilles af ledelsessiden i RMU. Medlemmerne af bestyrelsen skal være ansat i Region Midtjylland og må ikke være under konkurs eller være skyldig i en handling, som gør pågældende uværdig.

På denne baggrund bedes RMU foretage nyvalg til bestyrelsen for samtlige medlemmer til bestyrelsen.

Alle medlemmer af den nuværende bestyrelse har oplyst, at de gerne modtager genvalg.

Bestyrelsen har bestået af:

Fra ledelsesside: Michael Jensen, Lasse Plougstrup Hansen, Ole Echers og Hilde Elisabeth T. Holst.

Fra medarbejderside: Peter Hansen, Vibeke Bak, Sven Åge Braae, Kirsten Ægidius, Gitte Nielsen, og Aage Kleppe-Hansen.

Konstituering samt stilling og ansættelsessted fremgår af bilaget med bestyrelsens sammensætning.

Der vedlægges endvidere skriftlig orientering om og status for Feriefondens virke.

Der var ingen bemærkninger til indstillingerne, og de indstillede er således henholdsvis genvalgt og valgt.

Når der bliver en plads ledig på et tidspunkt, har man fra medarbejderside en kandidat.

Konklusion

RMU godkendte indstillingerne.

• Feriefondens bestyrelse 14042021
• Status på Feriefonden for Regions Midtjyllands 2023
• Vedtægter for Feriefonden for Region Midtjylland

RMU orienteres om den nye lægevagts-aftale og processen frem mod valg af løsningsmodel for Region Midtjyllands akutte natordning

Regionsrådet godkendte den 25. januar 2023 en ny lægevagtsaftale. Region Midtjylland skal som følge af den nye aftale overtage opgaven med at sikre borgere i regionen med akut ikke-livstruende sygdom eller skade, der ikke kan vente til næstkommende dag, adgang til relevant rådgivning og hjælp i nattetimerne (kl. 23-08). Opgaveovertagelsen skal ske fra den 1. marts 2024.

Direktionen vil på mødet orientere om den nye lægevagts-aftale og proces frem mod valg af løsningsmodel for Region Midtjyllands akutte natordning.

Poul Michaelsen orienterede om status for lægevagtsaftalen og processen frem mod en model for vagtdækningen om natten.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt som bilag.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Der tilbagestår mange spørgsmål. Hvordan vil det påvirke os? Hvad gør I jer af tanker om, hvem der skal byde ind på opgaven? Yngre læger eller læger fra eks-ternt vikarbureau? Har I gjort jer tanker om, hvordan det påvirker ind i akutom-rådet og de tilknyttede specialer? Det har store personalemæssige konsekvenser. Yngre Læger vil gerne bidrage i den kommende proces og dialogen om, hvad der skal ske.

• Vi er mange, som sidder og holder vejret på hospitalerne. Hvad kommer det til at betyde? Det kan hurtigt blive 1. marts næste år. Vi vil gerne spille ind og komme med input og forslag. Tidshorisonten udfordrer. Forslaget kommer 27. april, og så kan vi "kommentere", en formulering vi ikke plejer at bruge i MED-systemet, vi plejer at komme input.

• Fortsat tvivl om, hvem der kommer til at visitere? Hvornår beslutter I det?

• Poul Michaelsen svarede, at regionsrådet på deres sidste møde traf en be-slutning, hvor de lavede en rammesætning. Heri ligger, at almen medicine-res kompetence er helt afgørende i forhold til visitation, og derfor beman-des der herefter så vidt overhovedet muligt. Er det ikke muligt, må vi se lidt bredere. Erfaring og evidens viser, at hvis vi ikke kan få læger med almen medicinsk baggrund, så er sygeplejersker bedst, og først derefter kommer andre typer af lægegrupper. Det støtter vi os til. Han takkede for, at med-arbejderside gerne vil bidrage med input og tænke med – I vil blive inddra-get med 2-3 personer. Der er en risiko for øget flow på akutafdelingerne, hvis vi ikke lykkes, hvilket vi er meget opmærksomme på. Det vigtige er nu, at HMU'erne ser på modellerne og kommer med gode råd, kritik, spørgsmål osv. Det er ikke en traditionel og længerevarende formel hø-ringsproces, da det ikke er muligt på grund af den snævre tidsramme. Vi
skal hurtigt have valgt en model, da vi skal være i drift 1. marts 2024.

• Hvornår tænker I, at repræsentanter for de relevante faggrupper bliver inddraget i den videre proces? Vi vil virkelig gerne bidrage og har en åbenlys interesse. Det kan vi pt. ikke sige, men på den anden side af den politiske behandling. Forhåbentligt inden sommerferien.

• Vi vil tænke bredt faggruppemæssigt – fx Yngre Læger, Præhospitalet og sygeplejerskerne. I kan overveje det, når I læser materialet i HMU'erne, som også vil blive sendt til RMU.

• Der kommer tre forskellige modeller, som I skal forholde jer til. Jeres be-mærkninger kommer med inden forretningsudvalgsmødet, men kan ikke nås inden møderne i fagudvalgene. Regionsrådet vælger forhåbentligt en model ultimo maj, og så skal vi bagefter ned i detaljerne med denne model og se på, hvordan vi gør i praksis.

• Det blev drøftet, hvor meget fortrolighed materialet skal behandles med. Det er efterfølgende afklaret, at Koncernøkonomi tager det fortrolige om-kring økonomi ud af materialet, og at det så er ok at "dele med baglandet".

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning. 2-3 medarbejderrepræsentanter vil blive inddraget i det videre arbejde omkring den af regionsrådet valgte model.

• Oplæg om ny lægevagtsaftale på RMU 24. april 2023

Der gennemføres TULE i Region Midtjylland i perioden august 2023 – april 2024.

Der er foretaget mindre ændringer i formulering af spørgsmål om "seksuel omgangstone" og "uønsket seksuel opmærksomhed" og spørgsmål om udviklingssamtale.

Der gennemføres TULE i Region Midtjylland i perioden august 2023 – april 2024.

Erfaringer fra sidste TULE runde (2021-2022) viser, at to spørgsmål har været formuleret uklart/givet anledning til tvivl, hvorfor der foretages mindre ændringer i formulering af følgende to spørgsmål:

Spørgsmål om "seksuel omgangstone" og "uønsket seksuel opmærksomhed".

Spørgsmål om udviklingssamtale.

Der vedlægges et uddybende notat med beskrivelse af de tidligere og nye formuleringer af spørgsmålene.

Pernille Blach Hansen orientrede om, at der er foretaget mindre ændringer i formulering af to spørgsmål i TULE vedrørende "seksuel omgangstone" og "uønsket seksuel opmærk-somhed.

Der var fra medarbejderside ønske om et opfølgende spørgsmål, så det bliver belyst, om der bliver gjort noget ved det, hvis man været udsat for krænkende handlinger.

Ditte Hughes gjorde opmærksom på, at det i givet fald vil blive enkeltsager, som vi følger op på i TULE, og desuden at vi kun laver målinger hvert andet år. Det er bedre at gøre, som vi har aftalt, nemlig at gå til sin leder eller TR.

Spørgsmål 1 er kongespørgsmålet. Hvis det bonner ud, så bør det give anledning til, at arbejde med området. Det er væsentligt at få fulgt op på, om vi er gode nok til at hånd-tere, når der har været seksuel chikane. Koncern HR kan evt. arbejde med det.

Ditte Hughes forklarede, at vi har lavet politikken om i nogle omgange, og den har skuttet være behandlet i alle LMU'er. Vi kan lave en opfølgning på, hvordan de har arbejdet med emnet.

Jakob Olesen foreslog at tage budskabet med ind i arbejdet omkring revision af politik for vold og krænkende handlinger, hvor Henrik Ørskov og Jens Krag er udpeget af RMU til at indgå. Han orienterede desuden om, at der er vedtaget en ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser, som også vil blive tænkt ind i arbejdet med revision af politikken.

Lovændringen er en del af trepartsaftalen om initiativer til at modstå seksuel chikane på arbejdspladser – og en forlængelse af smileyordningen. Det betyder fx at der også frem-over vil være delt bevisbyrde ved sager om seksuel chikane. Det betyder også, at elever fremover får ret til at hæve deres uddannelsesaftaler, hvis der pågår en sag om seksuel chikane.

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning. Der vil blive set på opfølgning i forhold til seksuel chikane i forbindelse med arbejdet omkring revision af politik for vold og krænkende handlinger.

• Notat vedr. orientering om ændring af to TULE spørgsmål

Forslag til temaer på RMU's døgnseminar 24.-25. august 2023 drøftes.

Der afvikles RMU-døgnseminar 24. august - 25. august 2023. Der lægges op til, at HMU-formandskaberne og én arbejdsmiljørepræsentant fra hvert HMU inviteres til at deltage i temadrøftelserne begge dage i lighed med sidste år. RMU afvikler sit ordinære møde om torsdagen fra kl. 12.30-15.00, hvorefter deltagerne fra HMU'erne støder til.

Forslag til temaer på døgnseminaret drøftes.

Foreløbigt er der i regi af formandskabet overvejet følgende emner:

• Arbejdet med transformation i sundhedsvæsenet
• Onboarding/introduktion med afsæt i konkrete cases (fx via speeddating)

Speeddating fungerer rigtig godt sidste år, og formandskabet foreslår derfor noget lignende igen i år, hvor arbejdspladserne inspirerer hinanden med konkrete cases.

RMU-formandskabet foreslår, at det sociale arrangement denne gang består i et besøg i Dollerup Bakker med en guided tur til 'De Fem Halder' (borgruiner, voldsteder og smuk natur) og efterfølgende picnic enten indenfor i Naturskolens lokaler eller udenfor, hvis vejret tillader det.

Link til info om De Fem Halder: https://viborgmuseum.dk/bes%C3%B8g-os/de-fem-halder

Døgnseminaret afvikles i år på Golf Hotel Viborg.

Der lægges op til, at formandskabet i RMU og Koncern HR får ansvar for den praktiske planlægning af døgnseminaret.

RMU-repræsentanterne er også velkomne til at sende input/forslag til temadrøftelser efter RMU-mødet.

Pernille Blach Hansen sagde, at formandskabet synes, at det havde fungeret rigtig godt, at HMU-formandskaberne havde deltaget begge dage og i det sociale arrangement om aftenen sidste år, og det blev aftalt at gøre det samme i år.

Formandskabet foreslår, at der afvikles temadrøftelser om henholdsvis arbejdet med transformation i sundhedsvæsenet og onboarding/introduktion med afsæt i konkrete ca-ses. Derudover kan forslagene til emner tages med fra dagens drøftelse under punkt 3.

Der var fra medarbejderside blot et enkelt forslag til yderligere temadrøftelser på semi-naret, nemlig fastholdelse.

RMU-repræsentanterne er velkomne til at sende input/forslag til temadrøftelser efter RMU-mødet.

Konklusion

Forslag til temaer på døgnseminaret blev kort drøftet.

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne.

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker at videreformidle til HMU'erne, MidtNyt mv.

Der foreligger foreløbigt følgende "bruttoliste" med forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder:

• Vakanceopgørelsen (juni-mødet, hvor der foreligger nye tal)
• Sundhedsaftalen 2024-2027 (juni-mødet)
• Status vedrørende arbejdstidsplanlægningssystem (ønske fra medarbejderside 19/1/23)
• Løbende status vedrørende akutområdet i Region Midtjylland (ønske fra medarbejderside 19/1/23)
• Status for arbejdet med transformation af sundhedsvæsenet
• Temadrøftelse om digitalisering
• Sundhedsklynger
• Temadrøftelse om, hvordan der arbejdes med introduktion/onboarding i Region Midtjylland

Der kommunikeres om følgende fra dagens møde:

• Der er etableret nyt RMU. Alle HMU-områder er repræsenteret. Alt mødemateriale mv. kan ses på hjemmesiden: https://www.hr.rm.dk/medhjemmeside/regions-medudvalget/.

Ønsker man at "abonnere" på RMU-dagsorden/referat, så man automatisk får be-sked, når der frigives dagsorden/referat, gøres det via følgende link (tryk på abonner i højre hjørne): https://www.hr.rm.dk/medhjemmeside/regions-medudvalget/dagsordner/

• RMU fik en orientering om akutplanen med fokus på de tre centrale målsætninger og indsatser, som regionerne og hospitalerne bliver målt på omkring meraktivitet og nedbringelse af ventelister mv. (vedlagt plancher) samt en orientering om sta-tus vedrørende akutområdet. RMU drøftede input til det videre arbejde med at forsøge at skabe bedre balancer mellem aktivitet og personale nu og i fremtiden.

• RMU fik en orientering om det foreløbige arbejde med at følge op på regionsrådets 7-punktsplan og de igangværende udredninger.

• RMU mødes med forretningsudvalget 16. maj 2023 og ønsker at drøfte input til budget 2024 og Region Midtjylland som uddannelsesarbejdsplads.

• Opdatering af Politik for billed- og lydmedier og Patienten i pressen/GDPR drøftes igen i RMU senere på baggrund af input på mødet.

• RMU drøftede COVID-19-senskader.

• RMU drøftede input til evaluering af whistleblowerordning.

• RMU fik en orientering om ny lægevagtsaftale og processen frem mod valg af løs-ningsmodel for Region Midtjyllands akutte natordning. HMU'erne og RMU har mu-lighed for at komme med input inden den politiske behandling i maj, og der udsen-des en særskilt mail herom.

Konklusion

Der kommunikeres til HMU'erne om hovedbudskaber fra dagens møde. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning og vil blive suppleret med forslagene under punkt 3.

Udeladelse af efternavn på ID-kort og pseudonymisering

På baggrund af dialogen på sidste RMU-møde om tilgangen til at imødekomme begrundede ønsker om at udelade efternavn på ID-kort er der efterfølgende kommunikeret bredt i organisationen om direktionens tilgang. Hovedbudskaberne er, at medarbejderne som udgangspunkt optræder med både fornavn og efternavn på ID-kortet. Men hvis man som medarbejder føler sig utryg ved, at ens efternavn er synligt, når man er på arbejde, så vægtes medarbejderens følelse af tryghed højst, og efternavnet kan undlades. Den ændrede tilgang betyder, at der ikke fremover skal ske en egentlig ledergodkendelse af, at efternavnet fjernes fra kortet – men lederne vil i stedet få en besked herom igennem regionens BrugerStamdataKatalog (BSK). Direktionen opfordrer til, at lederne tager en snak med de medarbejdere, der ønsker et medarbejderkort uden efternavn. Samtalen kan hjælpe med at afdække, om der kan gøres yderligere i forhold til at minimere den konkrete medarbejders utryghed.

RMU blev orienteret herom i en mail den 9. marts, og der blev bragt en artikel i midtnyt nr. 5 den 16. marts.

Der udover kan der henvises til, at RMU-næstformænd i de regionale Hovedudvalg har fremsendt et brev med anbefalinger vedrørende pseudonymisering til Danske Regioner og politikere i Region Midtjylland. Danske regioner har svaret på henvendelsen. (Vedlagt henvendelse og svar).

Pernille Blach Hansen takkede for et godt og temmelig langt møde.

Det blev fra medarbejderside bemærket, at det havde været en rigtig godt møde med mange svære punkter, men at tiden havde været lidt for knap til så mange og alvorlige punkter.

• Henvendelse fra RMU-næstformænd i de regionale Hovedudvalg
• Svar fra Danske Regioner til RMU-næstformænd i de regionale Hovedudvalg