Abonnér

Dagsorden og referater, Regions-MEDudvalget

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Regions-MEDudvalget
den 24. august 2023 kl. 12:30
i Golf Salonen, Hans Tausens Alle 3, 8800 Viborg

 


Pkt. Tekst
1 Mødedeltagere
2 Program, velkomst og godkendelse af dagsorden og referat (ordinært RMU-møde) (kl. 12.30-12.40 - 10 min)
3 Status vedrørende økonomi og budget 2024 (ordinært RMU-møde) (kl. 12.40-13.10 - 30 min)
4 Region Midtjyllands retningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser (ordinært RMU-møde) (kl. 13.10-14.05 - 55 min inkl 15 min pause)
5 Opfølgning om status på 7-punktsplan (ordinært RMU-møde) (kl. 14.05-14.20 - 15 min)
6 Status på implementering af Region Midtjyllands akutte natordning (ordinært-RMU-møde) (kl. 14.20-14.30 - 10 min)
7 Udkast til plan for udvikling af det medicinske område (ordinært RMU-møde) (kl. 14.30-14.40 - 10 min)
8 Drøftelse af forslag til temaer til møde med forretningsudvalget 10/10/23 (ordinært RMU-møde) (kl. 14.40-14.45 - 5 min)
9 Orientering om proces vedrørende strategi for robustgørelse af akutområdet (ordinært RMU-møde) (0 min)
10 Orientering om arbejdet i følge- og dialoggruppe vedr. mangfoldige arbejdspladser og personale (ordinært RMU-møde) (0 min)
11 Kommende møder og eventuel fortsat dialog om arbejdsform (ordinært RMU-møde) (kl. 14.45-14.55 - 10 min)
12 Gensidig orientering og eventuelt (ordinært RMU-møde) (kl. 14.55-15.00 -5 min)
13 Pause med kaffe, te og kage - HMU-formandskaber og AMIR'er støder til (kl. 15.00-15.15 - 15 min)
14 Velkomst til HMU-formandskaber og præsentation af eftermiddagens og aftenens program (kl. 15.15-15.30 - 15 min)
15 Årlig arbejdsmiljødrøftelse med baggrund i Arbejdsmiljøredegørelse 2022 og præsentation af eksempler via speeddating (kl. 15.30-17.15 - 105 min)
Sagnr.: 1-01-77-10-22

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Ledersiden

Jonas Dahl (konst. regionsdirektør), Anders Kjærulff (koncerndirektør), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Poul Michaelsen (koncerndirektør), Thomas Balle Kristensen (konst. hospitalsdirektør, AUH), Rikke Degn, (sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup), Tina Ebler (hospitalsdirektør, Psykiatrien), Mette Bærentsen (sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Randers), Ann-Britt Wetche (socialdirektør, Socialområdet), Palle Juelsgaard (lægefaglig direktør, Præhospitalet), Jimmy Riberholdt (funktionsleder, Socialområdet), Helle Skytte Andersern (chefsygeplejerske, HE Midt), Ditte Hughes (vicedirektør, Koncern HR), Jørn Mørup (vicedirektør, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).


Medarbejdersiden

Anja Laursen (kredsformand, DSR Kreds Midtjylland), Karin Vestergaard (regionsformand, Dbio Midtjylland), Ulla Gram (formand, FOA Silkeborg), Rene Lodal Christensen (Granbakken, SL), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernæring), Christina Thisted-Høeg (radiograf, RAR, Hospitalsenhed Midt), Laila Garsdal Petersen (sygeplejerske, DSR, Hospitalsenheden Vest), Jens Boe Krag, (plejer, FOA, Psykiatri), Niels Jørgen Nielsen (sygeplejerske, DSR, Regionshospitalet Horsens), Lene Thorbjørnsen (bioanalytiker, Dbio, Hospitalsenhed Midt), Henrik Ørskov (sygeplejerske, DSR, Psykiatri), Mette Højbjerg Skjødt (lægesekretær, HK, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, HK, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, DJØF, Regionshuset Viborg), Tanja Lyth (jordemoder, Jordemoderforeningen, AUH), Kirsten Hansen (sygeplejerske, DSR, AUH), Morten Krogh Christiansen (reservelæge, YL, Regionshospitalet Horsens), Lone Skov (faglig sagsbehandler, 3F, Viborg), Michael Møller Dalsgaard (SOSU, FOA, RH Randers), Helle Larson (Regional Udvikling, deltager som suppleant for Holger Lyngklip), Pernille Eriksen (fysioterapeut, Danske Fysioterapeuter, AUH).


HMU-formandskaber

Marianne Østerlund Madsen (næstformand, HMU AUH), Kirsten Strauss (2. næstformand, HMU AUH), Liselotte Svane Pedersen (næstformand, HMU Horsens), Kasper Kolind (suppleant for Lisbeth Gilberg, HMU Fællesfunktioner), Henning Voss (formand, HMU Gødstrup), Malene Sørensen (næstformand, HMU Gødstrup), Anna Mortensen (næstformand, HMU Randers), Peder Würtz (næstformand, HMU psykiatri).


AMIR'er

Alice Dahl Mortensen (Gødstrup), Frederikke Lydiksen (Horsens), Karen Rasmussen (Randers), Marianne Therkildsen (HE Midt), Mette Zacho Faurshold (AUH).


Afbud

Kim Kofod Hansen (udviklingsdirektør, Regional Udvikling), Nethe Lunden (faglig sekretær, 3F Aarhus Rymarken), Isabel Pedersen, AUH deltager i stedet, Alexander d`Amore (reservelæge, YL, AUH), Bo Simonsen (Præhospitalet), Isabel Pedersen (suppleant for Nethe Lunden),


Øvrige deltagere

Mette Jensen, økonomidirektør, Koncernøkonomi og Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR Stab, deltager under pkt. 3 om økonomi og budget 2024, Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR Stab, deltager under punkt 4 om retningslinjer for omplacering og afskedigelse, Kasper Bjørn, konst. kontorchef, Koncern HR Udvikling, deltager under punkt 15 om årlig arbejdsmiljødrøftelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

2. Program, velkomst og godkendelse af dagsorden og referat (ordinært RMU-møde) (kl. 12.30-12.40 - 10 min)

Resume

Dagsorden og referat af RMU-mødet 19. juni 2023 godkendes.

Det indstilles,

at dagsorden godkendes og


at referat af RMU-mødet 19. juni 2023 godkendes.

Sagsfremstilling

Dagsorden godkendes og referat af det ordinære RMU-møde 19. juni 2023 godkendes.


Referat og program for seminaret er vedlagt som bilag.

Beslutning

Jonas Dahl bød velkommen til det ordinære RMU-møde og efterfølgende seminar.


Det blev fra næstformandsskabet bemærket, at der ikke var afsat tid til punkt 9 og 10 i dagsordenen. Ordlyden til indstillingerne bør derfor ændres, så orienteringen ikke tages til efterretning, men til orientering. Der bør fremadrettet ikke være dagsordenspunkter, hvor der lægges op til at det er "til efterretning", og der bør generelt afsættes tid til evt. spørgsmål og dialog, når emner sættes på dagsordenen.


Formandskabet vil se på, at møderne planlægges med et bedre tidsspænd mellem møderne i 2024.


Jonas Dahl bemærkede, at der formentligt bliver behov for et ekstra RMU-møde i november.


Dagsorden og referat af det ordinære møde 19. juni 2023 blev godkendt.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

3. Status vedrørende økonomi og budget 2024 (ordinært RMU-møde) (kl. 12.40-13.10 - 30 min)

Resume

Der orienteres om status vedrørende økonomi i 2023 og arbejdet med at udarbejde budget 2024.

Det indstilles,

at orientering om status vedrørende økonomi i 2023 og budget 2024 drøftes med mulighed for spørgsmål og kommentarer.

Sagsfremstilling

Der gives på mødet en orientering om status vedrørende økonomi og i 2023 og budget 2024.


Regionsrådet 1. behandler budget 2024 d. 23. august 2023, dagordenspunktet kan findes her. Vedlagt som bilag til dagsordenspunktet er 'Forslag til 1. behandlingen af budget 2024', 'Notat om Region Midtjyllands gæld' samt 'Udtalelse vedr. Budget 2024 fra RMU-medarbejderside'.


Med udgangspunkt i Økonomiaftalen 2024 og de økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland, budgettilpasninger og administrationens vurdering af nødvendige budgettilpasninger forventes der en foreløbig manko på 175,5 mio. kr. i 2024.


Herudover skal der findes administrative besparelser for 60,2 mio. kr. på sundhedsområdet som følge af økonomiaftalen 2024. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er en administrativ besparelse på Regional Udvikling på 4,6 mio. kr., som også skal håndteres i budget 2024.


På baggrund heraf, tilkendegav regionsrådet på et møde d. 21. juni 2023, at der skal udarbejdes et sparekatalog på 360,2 mio. kr. på sundhedsområdet og 4,6 mio. kr. på Regional Udvikling, hvor indenfor regionsrådet kan prioritere besparelser i forbindelse med at bringe Budget 2024 i balance.


Forretningsudvalget og regionsrådet behandler 'Ramme for Politisk Sparekatalog 2024' på møderne d. 15. og 23. august 2023. Heraf fremgår de temaer, som det foreslås, at der arbejdes inden for. Dagsordenspunktet kan findes her.


Der vil blive orienteret yderligere om arbejdet med Politisk Sparekatalog 2024 herunder høringsproces.


Økonomidirektør Mette Jensen deltager under punktet.

Beslutning

Konstitueret regionsdirektør Jonas Dahl og økonomidirektør Mette Jensen orienterede om status vedrørende økonomi og budget 2024.


De gennemgik afslutningsvist tidsplan for proces og involvering af regionsrådet i forbindelse med udarbejdelse af Politisk sparakatalog 2024, som vedtages i slutningen af december. Der vil snarest blive suppleret med mere information til MED-systemet om høringsproces. Der planlægges efter at kunne afvikle et ekstra møde i RMU ultimo november.


De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt som bilag.


Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:


• Er der lavet en kalkule af, at det er billigere at sende patienter ud i det private? Kalkulen er, at nogle patienter ikke vælger privathospitaler. Noget vil køre privat.


• Anerkendelse af at regionsledelsen har det svært, men det undrer, at der er lavet beregninger af, at nogle patienter må vente længere tid vel vidende, at nogen af dem kommer på privathospitaler. Hvad forventer man at spare på det?


• Er praksisområdet en engangsudgift eller tilbagevendende udgift? Udgiften er ind-arbejdet fremover, og der lægges også en demografiberegning ind i beregningen.


• Hvis praksisområdet er tilbage til normal efter corona, hvorfor fremskriver vi så medicinudgifter med 20. mio. kr., når de stiger med 150 mio. kr.? Det er aftalt mellem regionerne at budgettere med 20 mio. kr. Det var svært at forudsige for et år siden. Tilskudsmedicin og praksisområdet stiger i alle regioner.


• Regeringen og de statslige styrelser bør også se på stigningen i medicinudgifter, ikke alene regionerne.


• Det er svært at forstå, at man som ansat skal straffes, fordi noget medicin bliver dyrere. Man kan give medicin, men hvis man ikke kan få behandling, så hjælper det jo ikke.


• Ser man som ung på, hvilken uddannelse man skal vælge, så virker sundhedsvæ-senet ikke attraktivt, nærmere medicinalindustrien. Det er et vigtigt signal at sende til regionsrådet og landspolitikerne.


• Der er afsat et engangsbeløb på 13 mio. kr. til akut natordningen, og det er 16,5 mio. kr. dyrere varigt at drifte i forhold til tidligere. Hvad skyldes det? Det var ikke muligt at lave en aftale med de praktiserende læger, og derfor måtte vi overtage opgaven. De 16,5 mio. kr. er merudgifter. Vi kommer fra en gammel aftale, som dækker aften og nat. Vi skulle lave en ny aftale, som vi ikke kunne lande for nat-ten. Vi kan ikke drive nattevagten for det, som vi drev den for tidligere. Vi kender ikke den præcise regning for aftalen, da vi først skal til at lande aftalerne. En ny aftale med PLO ville også have været væsentligt dyrere. Det har været meget lidt attraktivt for PLO at køre om natten.


• Bliver det ikke dyrere, når borgerne søger til privathospitaler? Der lægges et de-centralt budgetansvar ud på hospitalerne for at få hospitalerne til at vurdere, om de kan tilvejebringe behandlingen selv fx om lørdagen.


• Der er to mekanismer. Nogle patienter vil blive i det offentlige, og nogle vil gå ud i det private for behandling. Kan det betale sig med privat behandling eller kan vi selv tilvejebringe behandlingen. Det bliver op til den lokale hospitalsledelse at vur-dere.


• Hvis vi samler i klinikker, har man så haft overvejelser om, hvorvidt man kan re-kruttere medarbejdere til det, som måske skal til at køre længere? Det ved vi ik-ke, og det skal vi have set på. Der er både gode og dårlige erfaringer med flyt-ninger. Det er bestemt noget, som vi skal have en opmærksomhed på.


• Der er nogle paradokser, som er værd at hæfte sig ved genindførelse af decen-tralt budgetansvar. Der er en generel udfordring i de mange vakante stillinger, som er meget bekostelige. Med den ene hånd skrues der ned samtidig med, at der laves noget privat. Forstår ideen med et samlet frihospital, som lukker om natten og dermed giver besparelser, men hvad med de medicinske senge, som er der? Hvad har man tænkt om dem? Og hvad med alle de operationer, hvor patienter skal ligge i sengene, hvor forsvinder de hen? Der bliver en ekstrem ulighed i sund-hed. Det bør tages med til den politiske 2. behandling.


• Hvis vi bruger for mange penge i 2023, så får vi en bøde i forhold til budgetloven. Regionsrådet har bedt administrationen pege på nogle strukturelle besparelser. Vi peger blandt andet på nogle funktioner på Regionshospitalet Silkeborg, og der knytter sig nogle konsekvenser, som vi løbende må gøre politikerne opmærksom-me på. Der er paradokser i det decentrale budgetansvar.


• Vi kan mene meget om sparekataloget. Det er dog positivt, at man som politiker gøres ansvarlig i stedet for at køre det ud som "grønthøster".


• Der er også et arbejdsmiljø og nogle arbejdsbetingelser. Ledelsen og regionsrådet sidder med en bunden opgave. Der er nogle ting i sparekataloget, som er prøvet før og ikke har været så billige, som man forventede, og det har nogle konse-kvenser. Arbejdsmiljøet bør have et kæmpe fokus i forhold til regionsrådet. Be-kymret for, hvad udkommet bliver for medarbejderne.


• Bekymret for, at tendenserne til at man "stemmer med fødderne" som personale, vil blive forstærket - og også i forhold til, hvilke uddannelser man søger ind på.


• Der bliver brug for MED-systemets hjælp. Der er også bekymring for arbejdsmil-jøet i den proces, som vi nu går ind i. Det bliver en svær proces at være i, og vi
må arbejde med åben pande. Vi har også en opgave i at passe på de medarbejde-re, vi har nu.


• Datoen for den endelig politisk beslutning i december er problematisk. Det er me-get uheldigt at igangsætte personaleprocesser henover julen. Det blev understre-get, at personaleprocesserne ikke planlægges igangsat hen over julen.


• Jonas Dahl takkede afslutningsvist for input og bemærkninger. Han understregede vigtigheden af at holde kanalerne åbne mellem medarbejdere og ledere i den kommende tid.


Konklusion

Orientering om status vedrørende økonomien i 2023 og budget 2024 blev drøftet.

Der vil snarest blive udarbejdet information til MED-systemet om høringsproces, og der planlægges efter at arrangere et møde i RMU ultimo november.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

4. Region Midtjyllands retningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser (ordinært RMU-møde) (kl. 13.10-14.05 - 55 min inkl 15 min pause)

Resume

Det foreslås, at det materiale der forefindes i Region Midtjylland om afskedigelser begrundet i arbejdspladsens forhold sammenskrives i en opdateret drejebog, så det er mere tidssvarende og læsevenligt.


Herudover foreslås, at de dokumenter der foreligger vedrørende retningslinjer for omplacering ved strukturændringer og besparelser også sammenskrives og gøres mere læsevenlige, samt at det tydeliggøres hvilken forskel der er på omplacering indenfor og udenfor eget HMU område.


Endelig foreslås, at retten til omplacering i selve opsigelsesperioden justeres.

Det indstilles,

at RMU orienteres om og drøfter det fremlagte udkast til opdateret drejebog og det fremlagte udkast til opdaterede retningslinjer om omplacering og fremkommer med kommentarer, spørgsmål og eventuelle ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Vedr. drejebog

Region Midtjylland har i dag en generel drejebog vedrørende omplacering/afsked som følge af besparelser og omstruktureringer. Drejebogen er udarbejdet i 2015 og suppleres af en del materiale, der forefindes på hjemmesiden.


Det foreslås, at materialet vedr. drejebogen sammenskrives og opdateres. Dette for at øge læsevenligheden og brugbarheden. Herudover forslås, at det præciseret at materialet er til inspiration og at der lokalt i MEDudvalgene kan aftales processer, der fraviger fra dem i drejebogen fx i forhold til antallet af samtaler.


Vedr. retningslinjer for omplacering

Region Midtjyllands nuværende retningslinjer for omplacering og afskedigelse ved strukturændringer og besparelse er sidst opdateret og vedtaget af RMU i februar 2015.


Alene fordi retningslinjen er udformet for en del år tilbage, er der nogle ting fx omkring kommunikation vedrørende fysiske breve, læsevenlighed mv., der bør tilpasses således, at de er mere tidssvarende.

Men det opleves også, at retningslinjerne ikke understøtter fastholdelse af medarbejderne i det omfang, der var tiltænkt og derfor foreslås samtidig nogle justeringer.


I vedlagte udkast til opdaterede retningslinjer, er der således arbejdet med:

- Læsevenligheden

- Tydeliggørelse af, hvad der gælder i henholdsvis høringsperiode og opsigelsesperiode ved omplacering indenfor eget HMU område og hvad der gælder ved omplacering udenfor eget HMU område.

- Forslag til justering af omplaceringsretten – procedure og omfang


Ad 1 – Læsevenlighed

I dag er retningslinjerne suppleret med en række fortolkningsbidrag, og for at få det fulde overblik over indholdet er det nødvendigt at læse en række dokumenter fx:

- Retningslinjer for omplacering og afskedigelse

- Proces for omplacering på tværs af HMU områder

- Modregningsklausuler i forbindelse med omplacering


Det samlede materiale opleves dels uoverskueligt, men det er også forældet på en række punkter, idet de fx lægger op til fremsendelse af fysiske breve og udlevering af fysiske dokumenter.


Ad 2 – Tydeliggørelse af retningslinjernes anvendelsesområde

De nuværende retningslinjer gælder i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for omplacering indenfor eget HMU område, eller hvor en omplacering indenfor eget HMU område vil udgøre en væsentlig stillingsændring (på andre parametre end løn).


Det vil sige, der er forudsat en proces, hvor der i høringsperioden afsøges omplaceringsmuligheder i eget LMU-område, herefter eget HMU-område og kun, hvor der ikke er mulighed for omplacering her, så afsøges omplaceringsmuligheder i hele Region Midtjylland.


Det kan dog være vanskeligt at læse ovenstående direkte ud af retningslinjerne i dag, hvorfor den del bør tydeliggøres, så det fremgår klart, hvornår omplacering indenfor/udenfor eget HMU-område undersøges.

Herudover bør det fremgå klart, at der er forskel på processen i høringsperioden og efter opsigelsen er modtaget.


Ad 3 – Omplacering udenfor eget HMU område – uhensigtsmæssig og tung proces

I dag er der en ret til at blive omplaceret i en relevant ledig stilling i hele opsigelsesperioden. Til denne ret er der koblet en proces, som primært foregår imellem HR afdelingerne.


Det opleves at være en uhensigtsmæssig og tung proces, som ikke er til gavn for den enkelte medarbejder, og som ofte ikke medfører omplacering.

Koncern HR og de decentrale HR afdelinger oplever:

- At flere stillinger pludselig ikke skal besættes – hvis ansættende afdeling skal tage en medarbejder, der er i omplacering.

- Ansættelsesudvalgets mulighed for at vælge den bedst egnede kandidat er hindret.

- Medarbejderne oplever, at deres mulighed for at få et job er dårligere, hvis de påberåber sig fortrinsretten.

- Der bruges meget energi på skriftlighed mellem HR afdelingerne og afgivne og ansættende arbejdspladser, om uenigheder i forbindelse med en konkrete omplaceringer.

- En manglende ansættelse efterlader medarbejderne med en fornemmelse af slet ikke at være kompetent til den specifikke stilling, hvilket kan opleves som endnu et nederlag oveni afskedigelsen.


Det er derfor både Koncern HR's og de lokale HR-/Personalechefers vurdering, at retningslinjerne bør justeres – både i forhold til proces og i forhold til omfang, og at dette vil være til gavn for både de enkelte medarbejdere og arbejdspladser.


Ad 4 – Ændring af omplaceringsretten, procedure og omfang

Det bør fremgå klart, at der er forskel på de forpligtelser, som arbejdspladsen har i høringsperioden og i opsigelsesperioden.


I det vedlagte udkast, er det således præciseret, at der i høringsperioden er en egentlig ret til omplacering i ledige passende stillinger indenfor eget overenskomstområde og på samme organisatoriske niveau, forudsat at medarbejderen i øvrigt opfylder de krav til kvalifikationer fx i forhold til uddannelse, der nævnes i stillingsopslaget. Det er uden betydning for denne ret, om stillingen er i opslag eller ikke er kommet i opslag endnu.


For så vidt angår perioden efter afskedigelsen er der ikke en juridisk forpligtelse til at omplacere medarbejderne. Den forpligtelse, der er her, udspringer at retningslinjerne.

Her foreslås, at der fremover alene er en fortrinsret til samtalen. Fortrinsretten gælder på relevante lignende stillingen indenfor samme overenskomst og faggruppe, såfremt det af nærmeste leder/ansættelsesudvalget (evt. i samarbejde med den lokale HR afdeling) vurderes, at kandidaten opfylder de uddannelsesmæssige krav til stillingen


Konkret vil processen således fortsat være sådan, at medarbejderne selv skal søge stillingen. Medarbejderen skal i ansøgningen gøre opmærksom på, at vedkommende er i opsagt stilling og har fortrinsret til samtalen.

Ansættelsesudvalget/ansættende leder vurderer, om kandidaten opfylder betingelserne for at komme til samtale. Er det tilfældet, så indkaldes kandidaten til samtale.

Er det ikke tilfældet, så meddeles dette til kandidaten.

På baggrund af de afholdte samtaler, vurderer ansættelsesudvalget, hvem der er den bedst egnede til stillingen.

Den bedst egnede kandidat tilbydes stillingen.


Det er Koncern HR's og de lokale HR-afdelingers vurdering, at den fremgangsmåde sikrer, at medarbejderne får mulighed for at komme til en samtale på de stillinger, hvor der rent faktisk er et match. Men samtidig, at vedkommende kun ansættes, hvis man er den bedst egnede.

For den enkelte afdeling betyder det, at stillingen besættes med den bedste kandidat.

For medarbejderen betyder det, at de, hvis de får jobbet, aktiv er valgt til på grund af kompetencerne og ikke kan blive i tvivl om, hvorvidt vedkommende kun er ansat, fordi lederen skulle ansætte vedkommende.

Hvis medarbejderen ikke får jobbet, så skyldes det, at en anden var bedre egnet og ikke, at vedkommende slet ikke er kompetent til stillingen.


Alt i alt vil den justerede praksis:

- Sikre at Region Midtjylland altid ansætter den bedste kandidat i ledige stillinger.

- Sikre medarbejderne reel mulighed for at få et job i opsigelsesperioden, og dermed blive fastholdt i Region Midtjylland.

- Sikre en mere skånsom og smidig proces for medarbejderen – der ikke vil opleve, at blive betragtet og vurderet som uegnet til en stilling.

- Nedsætte administrationen betragteligt – både for ansættende og afgivne arbejdsplads.


Vedr. Støtteforanstaltninger

Der påtænkes ikke ændret i de støtteforanstaltninger, der i dag tilbydes til medarbejdere, der afskediges. De muligheder, der er for støtteforanstaltninger, vil dog blive beskrevet mere klart på hjemmesiden.


Bemærk, at der kan forekomme links i bilagene, som endnu ikke er opdateret.

Beslutning

Jakob Olesen præsenterede kort udkast til opdateret drejebog og opdaterede retningslinjer om omplacering.


Drejebogen og retningslinjer for omplacering er udarbejdet ad flere omgange for år tilba-ge, hvilket de bærer præg af. Koncern HR har på baggrund af tidligere erfaringer lavet et bud på en opdateret sammenskrivning. Noget for at gøre dokumenterne mere overskuelige, læsevenlige og up-to-date, andet mere substantielt, hvoraf det væsentligste er den foreslåede ændring omkring udmøntningen af "omplaceringsretten" i opsigelsesperioden efter høringsfasen, fordi alle HR-funktioner har kunnet konstatere, at det ikke fungerer godt og ofte medfører frustrationer hos både medarbejdere, ledere, ansættelsesudvalg og HR-konsulenter. Det er gjort ud fra de bedste intentioner om at hjælpe de medarbejdere, som bliver ramt af omplacering og afskedigelse, bedst muligt. Heldigvis har vi tradition for at lykkes med at langt de fleste som varsles afskediget ender med omplacering eller selv finder et nyt job, hvilket også nok skal lykkes denne gang.


Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:


• Vores værdibaserede personalepolitik blev vedtaget af RMU i 2008, og bygger på noget af det gamle fra Aarhus Amt. Drejebog og retningslinjer er altid blevet be-handlet i underudvalg i RMU og sidst evalueret i 2016. Der var dengang enighed om, at det er et fælles problem og en fælles løsning. Justeringen, der er indarbejdet i udkastet til sammenskrivningen, er faktisk en opsigelse af alle rettigheder (der er alene fortrinsadgang til samtale i høringsperioden på 2 uger). Det blev fo-reslået at genetablere det gamle underudvalg. Det her er noget, som vi bør drøf-te.


• Hospitalsenhed Midt har forsøgt at lave en ny drejebog i fredstid. Det hilses vel-komment, at det bliver skrevet sammen, men der er ikke blot tale om en sam-menskrivning. Der er en hel række ting, som er anderledes. Måske er det ikke hensigtsmæssigt af hensyn til tidsplanen at drøfte det hele i RMU i dag.


• Hvem er det, den nuværende proces er tung for? Det kunne være fint at høre, hvor mange den ikke er tung for. Der er nogle formuleringer i sammenskrivningen, som man vil føle sig ramt af, hvis man skal omplaceres/afskediges. Ligger der konkrete eksempler på nogle af de udfordringer som fx løn, som medarbej-dersiden tidligere har fremsendt? Udkastet er lidt for kvikt, og det ville være godt med en "ommer".


• Det oprigtige ønske har været at lave nogle forenklinger. Det lyder til, at medar-bejdersiden gerne vil indgå i en dialog. Kan vi få arrangeret nogle repræsentanter fra medarbejder– og lederside og relativt hurtigt sætte os sammen og se på det?


• Det er ærgerligt, at det skal være hurtigt. Hospitalsenhed Midt rettede henvendelse til regionen for
år tilbage, men dengang mente man ikke, at det var nødvendigt at ændre retningslinjerne.


• Det kalder på, hvilke værdier vi ønsker at have i Region Midtjylland, og denne værdidrøftelse er væsentlig, inden vi evt. skal lave om på disse retningslinjer.


• Det er et dårligt signal at sende. Det er en næsten umulig opgave at lave hurtigt. Det handler om, hvordan vi vil behandle de medarbejdere, som bliver til overs. Timingen er rigtig dårlig i forhold til det, at vi skal igennem nu. Hvis der kommer mange på samme tid er 14 dages høringsfrist meget kort tid til omplacering.


• Noget af sammenskrivningen er ren beskrivelse af, hvordan vi gør, hvilket er gjort mere letforståeligt. Der er medarbejdere, hvor det er svært at finde et match, og vi oplever, at mange HR-konsulenter har nogle rigtig svære opgaver og konstaterer, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt. Fra ledelsesside er der ønsker om at drøfte det, med afsæt i vores nuværende fundament, som vi står på, og forslagene til opdatering.


• Hospitalsenhed Midt bemærkede, at de regionale retningslinjer, som var svære at tyde, er blevet tydeligere og nemmere konkretiserbare. De vil dog gerne appellere til at der i tilfælde af strukturelle besparelser, også beskrives, hvilken type sam-menlægninger/fusioner der bliver tale om, så man ikke skal diskutere det hospita-lerne imellem.


• En arbejdsgruppe kunne i første omgang se på, om der er noget ukontroversielt og ukompliceret, som man kan blive enige om og rette det til. Er der længere drøftelser, så kunne det drøftes det på et senere tidspunkt.


• Langt hen ad vejen bør vi bruge det, som vi allerede har. Vi bør ikke haste noget igennem.


Konklusion

RMU drøftede det fremlagte udkast til opdateret drejebog og retningslinjer om omplace-ring. Der var ikke opbakning fra medarbejderside til at ændre de hidtidige retningslinjer.


Der var ikke tilslutning til at nedsætte en arbejdsgruppe, men det blev aftalt, at Koncern HR og formandskabet kan tage en opfølgende dialog.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

5. Opfølgning om status på 7-punktsplan (ordinært RMU-møde) (kl. 14.05-14.20 - 15 min)

Resume

På mødet gives en kort status på udvalgte punkter i 7-punktsplanen. Der lægges op til lokale drøftelser i MED-systemet vedrørende punkt 4 om forstærket ledelseskommunikation om håndtering af udfordringer af betydning for patientsikkerhed. Der vil være mulighed for input, spørgsmål og kommentarer fra RMU til det videre arbejde.

Det indstilles,

at RMU har mulighed for at komme med input til det videre arbejde med 7-punktsplanen og de lokale drøftelser i MED-systemet vedrørende punkt 4 og


at orienteringen om status vedrørende 7-punktsplanen tages til efterretning med mulighed for eventuelle spørgsmål og kommentarer.

Sagsfremstilling

RMU fik en orientering om 7-punktsplanen under punkt 5 på mødet den 24. april 2023. På mødet giver koncerndirektør Poul Michaelsen en kort status på udvalgte punkter i 7-punktsplanen.


Opfordring til lokal dialog i HMU/MED om punkt 4 i 7-punktsplanen

I regi af koncernledelsen er det aftalt, at punkt 4 i 7-punktsplanen vedrørende forstærket ledelseskommunikation om håndtering af udfordringer af betydning for patientsikkerhed skal drøftes i MEDsystemet, og der er efterspurgt et udkast til dagsordenspunkt, der kan tages afsæt i lokalt.


Gengivelse af punkt 4 i 7-punktsplanen:
"Forstærket ledelseskommunikation om håndtering af udfordringer af betydning for patientsikkerhed iværksættes

  • Iværksættelse af målrettet ledelseskommunikation på baggrund af mange overskridelser af maksimale ventetider inden for mave-tarmkræft. I den forbindelse understregning af vigtigheden af, at:

- der arbejdes systematisk med at identificere situationer, der kan blive kritiske for patientsikkerheden

- Region Midtjylland forventer, at alle i Region Midtjylland kommunikerer og handler konkret på informationer af alvorlig karakter, hvor patientsikkerheden er i fare

- hvis man ikke selv kan løse problemerne, videregiver man informationerne og beder om hjælp."

Det fremgår af MED-aftalens § 2 stk 1:
"
2 at Region Midtjylland støtter en virksomhedskultur, hvor det er legitimt og velkomment at henlede opmærksomheden på problemer, og hvor der er lydhørhed fra ledelsen, når der er problemer. Problemerne løses i et nært samarbejde mellem ledere og medarbejdere.

3 at i Region Midtjylland har både ledere og medarbejdere, der kommer ud for forhold, der skal anfægtes, pligt til at gå til den nærmeste overordnede. Medarbejderne vil også i disse situationer kunne inddrage deres tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant. Ved forhold af særlig alvorlig karakter er lederen og medarbejderen/tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljørepræsentanten desuden forpligtet til at følge, hvorvidt henvendelsen fører til handling - og i modsat fald gå videre op i ledelsessystemet."


MED-systemet er således en af de mulige veje til at tage udfordringer af betydning for patientsikkerheden op lokalt i LMU og/eller HMU. RMU har ved flere lejligheder tidligere opfordret til, at når der er noget, som ikke er, som det skal være, så bør man bruge ledelses- og MED-systemet.

Koncern HR vil - i forlængelse af dette RMU-møde og med afsæt i ovenstående - fremsende det efterspurgte udkast til dagsordenspunkt til HMU'erne, som der kan tages afsæt i lokalt. Såfremt RMU har input til de lokale drøftelser vil de blive indtænkt i dagsordenspunktet.

Beslutning

Poul Michaelsen gav en kort status på udvalgte punkter i 7-punktsplanen med henvisning til dagsordensteksten, som mest fokuserer på pkt. 4 i 7-punktsplanen. Koncern HR
forfatter et efterspurgt dagsordenspunkt til HMU'erne, som de kan tage afsæt i lokalt.


Ditte Hughes oplyste, at pkt. 4 i 7-punktsplanen er drøftet med HR-cheferne.


Før sommerferien blev der lavet en oplistning af områder med kapacitetsudfordringer (punkt 2 i 7-punktsplanen). Listen er under kvalificering på hospitalerne og behandles efterfølgende i Klinikforum i september.


Der er også gang i punkt 3 i 7-punktsplanen om kerneårsagsanalyse. Mere end 100 medarbejdere er blevet interviewet, og der afholdes tre workshops, hvor man drøfter resultaterne og kvalificerer dem. Det hele samles i en rapport, som forlægges forretningsudvalget 19. september 2023.


Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:


• Det blev spurgt til, om oplistning af områder med kapacitetsudfordringer kan sendes til RMU? Det forventes, at en databaseret liste kommer på en åben politisk dagsorden.


• Der er sket en masse (med henvisning til punkt 4 i 7-punktsplanen). Hvordan sikrer vi, at det ændrer sig? Det virker som om, at det er kulturbåret. Det er noget af det, som vi skal drøfte i workshoppene. Forhåbentligt vil man også drøfte det åbent i HMU'erne. Måske skal der være en opsamling i RMU på dialogen i HMU'erne.


• Det, der henvises til i sagsfremstillingen, har stået længe i MED-aftalen. Hvad er det egentlig, vi kommer til at ændre på? Vi har et ledelsesproblem, når det åben-bart har været nødvendigt at gå til medierne med problemet på Mave- og Tarmki-rurgisk afdeling. Vi har et MED-system og en whistleblowerordning. Systemerne har fejlet, og det er vi nødt til at se på. Hvad skal vi som HMU, RMU og ledelse gø-re?


• Alle skal føle, at MED-systemet er relevant og kende til det. Det er nok ikke alle medarbejdergrupper, som gør.


• Det er ærgerligt, at overlægegruppen ikke er repræsenteret i RMU. De bliver be-tragtet som ledere, men på et overordnet plan (RMU) føler de sig ikke som ledere.


• Vi har en udfordring i sammenhængen mellem RMU, HMU og LMU. Sammenhæn-gen er noget vi i fælleskab kan og skal arbejde med.


• Der er et arbejde i at skabe tillid mellem ledere og medarbejdere. Det er helt es-sentielt for at udvikle sig.


• Vi skal passe på med at sige, at der er problemer alle steder. Vi skal lede efter de gode ting, og gøre dem til kulturen.


• Måske skal dialogen koncentrere sig om, hvad vi kan gøre for at gøre det bedre – altså arbejde for at hæve vandstanden i stedet for at tale om, hvorvidt vandglas-set er halvt fuldt eller halvt tomt.

Konklusion

RMU drøftede status vedrørende arbejdet med den "7-punkts plan", som regionsrådet har vedtaget. Der er et forslag til dagsordenspunkt på vej til HMU'erne, hvor der lægges op til at drøfte særligt punkt 4 i planen med fokus på fx. MEDsystemets rolle og kulturens betydning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-55-23

6. Status på implementering af Region Midtjyllands akutte natordning (ordinært-RMU-møde) (kl. 14.20-14.30 - 10 min)

Resume

RMU orienteres om status for implementeringen af Region Midtjyllands akutte natordning og gives et indblik i, hvad vi ser ind i de kommende måneder.

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning og


at RMU udvælger 2-3 medarbejderrepræsentanter til at indgå i dialog omkring implementeringen.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i januar måned en ny lægevagtsaftale, og som følge heraf skal Region Midtjylland overtage opgaven med at sikre borgere i regionen med akut ikke-livstruende sygdom eller skade, der ikke kan vente til næstkommende dag, adgang til relevant rådgivning og hjælp i nattetimerne (kl. 23-08). Opgaveovertagelsen skal ske fra den 1. marts 2024.


Formålet med dagsordenspunktet er at give en status på projektet og implementeringen samt give et indblik i, hvad vi ser ind i de kommende måneder.


Den valgte model

Den 24. maj traf regionsrådet beslutning om model for Region Midtjyllands akutte natordning, hvilket betyder, at løsningen om natten kommer til at indeholde:

  • at telefon- og videokonsultationer fortsat skal være omdrejningspunktet for natordningen. Samtidig er det prioriteret, at speciallæger i almen medicin også i fremtiden tager imod opkald og varetager visitationsopgaven om natten.
  • at der kommer et yderligere konsultationssted på Regionshospitalet Gødstrup i tidsrummet 23-08 foruden det eksisterende på Aarhus Universitetshospital.
  • at sygebesøg i hjemmet vil blive udført af paramedicinere, erfarent ambulancepersonale eller erfarne sygeplejersker.


I forlængelse af regionsrådets beslutning har direktionen overgivet opgaven med at få opbygget og organiseret en model svarende til det vedtagne til Præhospitalet. Præhospitalet har dermed fået ansvaret for at rekruttere personale til den nye ordning, at sikre den relevante uddannelse af personalet, samt at anskaffe det nødvendige materiel mv., så ordningen er klar til ikrafttrædelse 1. marts 2024. Opgaven udføres i tæt samarbejde med regionens øvrige hospitaler og administration, og følges løbende af Styregruppe for Region Midtjyllands akutte natordning med repræsentation af direktion og hospitalsledelsesrepræsenter.


Status

Styregruppe for Region Midtjyllands akutte natordning er blevet nedsat for sikre en velfungerende implementering og udvikling af den akutte natordning samt sikre at den samlede økonomiske ramme bliver holdt for natordningen. På styregruppemødet den 9. august blev governancestrukturen og projektorganiseringen fastlagt, således at der under styregruppen er:

  • en projektorganisation i Præhospitalsregi, som bl.a. skal sørge for biler til sygebesøg, lokaler, bemanding, uddannelse, visitationsretningslinjer, funktionsbeskrivelser og lignende.
  • en intern operationel samarbejdsgruppe på tværs af enheder berørt af natordningen som bl.a. skal sikre, at der udarbejdes en samarbejdsaftale omkring etablering og drift af konsultation og følge op på, om der er et velfungerende samarbejde samt en patientsikker og hensigtsmæssig drift ift. de tre delelementer af ordningen (visitation, konsultation og sygebesøg), samt
  • PLO/RM implementeringsgruppe ift natordningen og overgange (aftalt i Lægevagtsaftalen) som bl.a. skal sikre en aftale om gode overgange og samarbejde mellem lægevagtsordningen og Præhospitalet i overgangssituationerne, afklare brug af og muligheder i fælles IT-systemer og aftale hvordan uhensigtsmæssigheder afklares og løses i driftssituationen.


Projektorganisationen i Præhospitalet har siden juni haft fokus på at etablere et overblik over opgaver, risici, vigtige beslutninger, som skal træffes, for at kunne nå i mål med implementeringen, samt igangsætte arbejdsgrupper.


Hvad ser vi ind i de kommende måneder?

Der vil i den kommende tid skulle arbejdes videre med risikoanalysen og kritiske milepæle efterhånden som de underliggende arbejdsgrupper får arbejdet med mulige løsninger.


Herudover vil der de næste par måneder bl.a. skulle træffes vigtige beslutninger om, hvorvidt det er realistisk at rekruttere praktiserende læger under de givne vilkår eller om andre faggrupper skal indgå i visiteringen i natordningen, valg af journaliseringssystem i visitationen og konsultationen og der vil skulle igangsættes et tæt samarbejde med PLO om overgangene mellem deres lægevagt og regionens natordning, og et internt samarbejde omkring etablering af konsultationerne.


I august starter en række informationsmøder, for at skabe interesse for ansættelse i besøgsordningen både internt og eksternt. Rekruttering vil ske løbende henover de kommende måneder. Uddannelse til varetagelse af opgaver i besøgsordningen vil finde sted fra november 2023 frem til februar 2024.


Med henblik på at drage erfaring fra Region Sjælland, som overtog hele Lægevagten fra PLO-Sjælland i oktober måned sidste år, planlægges et besøg hos dem den 23. august.


Involvering af HMU og RMU

Internt i Præhospitalet er nedsat en HMU task force, som er operationelt orienteret og som giver input til implementeringen og de dilemmaer, som måtte opstå.


På mødet i RMU i april måned blev besluttet, at 2-3 medarbejderrepræsentanter vil blive inddraget i det videre arbejde omkring den af regionsrådet valgte model. Det er aftalt i RMU-formandsskabet, at medarbejderrepræsentanterne inviteres til at deltage i et første møde i Præhospitalets HMU task force, og derefter aftales det, hvad der vil være relevant i forhold til inddragelse.


RMU vil på mødet den 11. december 2023 få en ny status på projektet og implementeringen.


Beslutning

Lægefaglig direktør Palle Juelsgaard orienterede kort om status for implementeringen af Region Midtjyllands akutte natordning.


Konklusion

RMU tog orienteringen om status for implementeringen af Region Midtjyllands akutte natordning til efterretning. Medarbejderrepræsentant Morten Christiansen, Ulla Gram og Anja Laursen blev udpeget til at indgå i dialogen om implementeringen.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

7. Udkast til plan for udvikling af det medicinske område (ordinært RMU-møde) (kl. 14.30-14.40 - 10 min)

Resume

Regionsrådet bad med budget 2022 om at få udarbejdet en plan for udviklingen af det medicinske område i Region Midtjylland.


Et udkast til planen er sendt til kommentering på hospitalerne med opfordring til at involvere relevante dele af MED-systemet. Derudover er udkastet sendt til de tværfaglige specialeråd inden for intern medicin samt akutmedicin.


I sagsfremstillingen gives en kort præsentation af det politiske opdrag og rammesætning samt overvejelser om planens opbygning og indsatsområder.

Det indstilles,

at orienteringen om udkast til plan for udvikling af det medicinske område tages til efterretning med mulighed for input, spørgsmål og kommentarer.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog med Budget 2022 en hensigtserklæring om, at få udarbejdet en plan for det medicinske område, primært akutte medicinske patienter. Målet med planen er "i så høj grad som muligt at undgå indlæggelse og sikre lokale tilbud, hvor det er fagligt forsvarligt, samtidig med, at det regionale område fastholder den nødvendige kapacitet – herunder sikrer nødvendig uddannelse og forskning".


Regionsrådet har efterfølgende afgrænset planen til ældre medicinske patienter over 65 år.


Afgrænsning

Planen tager afsæt i sundheds- og hospitalsplanen (2020), som præsenterer retningen for fremtidens sundhedsvæsen i den midtjyske region.


Planen er afgrænset til at omfatte ældre medicinske patienter over 65 år. Afgrænsningen tager afsæt i, at den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og forlænget levetid er en økonomisk og organisatorisk udfordring for sundhedsvæsenet. Andelen af 65+-årige stiger, vi lever længere med vores sygdomme, flere lever med kroniske sygdomme og flere har mere end én (kronisk) sygdom på samme tid (multisygdom). Det påvirker antallet af akutte indlæggelser, og de mere komplekse sygdomsbilleder gør udredningen mere krævende og øger behovet for diagnostiske værktøjer som for eksempel scanninger.


Indhold og rammesætning

Planen for det medicinske område har seks fokusområder:

1. Den rette behandling og de rette patienter i sengene

2. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

3. Fælles beslutningstagen og patientinddragelse

4. Fremtidens arbejdsplads

5. Digital sundhed

6. Læring og spredning af viden


Under hvert fokusområde er der beskrevet nogle udviklingsmål, samt eksempler på konkrete indsatser, som afdelingerne arbejder med.


Det er tanken, at planen skal synliggøre det medicinske område, som det tager sig ud i dag, vise gode eksempler og udpege områder og udviklingsmål for at imødekomme udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen. Planen har blandt andet fokus på videndeling og læring og brug af digitale løsninger i samarbejdet mellem patienter og sundhedspersonale og mellem sektorerne.


Som bilag til planen er der udarbejdet en beskrivelse af det medicinske områdes organisering i Region Midtjylland og en række nøgletal for området. Da der er tale om en plan, der skuer fremad, er det valgt, at der i bilaget præsenteres data for 2022 ("her er vi nu"), frem for at præsentere data bagud skuende (fx 2014-2022).


Udkast til plan og udkast til bilag til planen er vedlagt. Hertil kommer tre sider som eksempel på det grafiske design (endelig grafisk opsætning foretages først efter endelig godkendelse i regionsrådet).


Udkastet er udarbejdet på baggrund af:

  • De temaer, der er præsenteret og drøftet i forbindelse med regionsrådspolitikernes besøg på de medicinske afdelinger (januar og februar 2023)
  • Regionsrådets temadrøftelse med repræsentanter fra Præhospitalet, almen praksis og kommunerne (den 27. marts 2023).
  • Drøftelse mellem Klinikforum og formændene for de tværfaglige specialeråd inden for intern medicin og akutmedicin (den 10. marts 2023),


Herudover har der været dialog mellem Sundhedsplanlægning og hospitalerne (sagsbehandlerniveau) om opbygning og data.


Udkast til planen blev den 31. maj 2023 sendt til kommentering på hospitalerne med opfordring til at involvere relevante dele af MED-systemet. Derudover er udkastet sendt til de tværfaglige specialeråd inden for intern medicin samt akutmedicin.


Den videre proces

Den videre proces er følgende:


  • Juni – august: Kvalificering på hospitaler og i specialeråd
  • August: Mundtlig orientering til regionsrådet om intentioner og sigtelinjer i planen
  • 8. september 2023: Behandling i Klinikforum
  • 26. september 2023: Behandling i Koncernledelsen
  • September / oktober: Eventuel inddragelse af relevante stående politiske udvalg
  • 10. oktober 2023: Frist for sager til de stående udvalg og regionsrådet (nov. 2023)
  • 22. november 2023: Godkendelse i regionsrådet


Eventuelle bemærkninger fra RMU vil blive vedlagt den politiske behandling.

Beslutning

Jonas Dahl orienterede kort om udkast til plan for udvikling af det medicinske område.


Udkastet har endnu ikke været rundt i alle HMU'er, og det sendes ud igen via hovedpostkasserne, så det sikres, at det kommer omkring alle relevante HMU'er.


Emnet vil komme på RMU-dagsordenen igen til december.


Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:


• Der tales om den medicinske patient. Derved taler vi til sygdommen og ikke til mennesket. Vi er nødt til at gøre noget ved sprogbrugen.


• Processen falder i øjnene. Det er utrolig lægetungt. Der savnes en mere sygeplejefaglig involvering og forandring.


• Der sidder bl.a. sygeplejefaglige ledere i Klinikforum.


Konklusion

RMU tog orienteringen om udkast til plan for udvikling af det medicinske område til efterretning. Udkastet sendes ud via hovedpostkasserne igen, så det sikres, at det kommer omkring alle relevante HMU'er. Emnet sættes på RMU-dagsordenen igen til december.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

8. Drøftelse af forslag til temaer til møde med forretningsudvalget 10/10/23 (ordinært RMU-møde) (kl. 14.40-14.45 - 5 min)

Resume

Forslag til temaer på mødet med forretningsudvalget drøftes.

Det indstilles,

at forslag til temaer på mødet med forretningsudvalget drøftes.

Sagsfremstilling

RMU drøfter, hvilke temaer der skal lægges op til at fokusere på i forbindelse med mødet med forretningsudvalget 10. oktober 2023.


Forslag:

1. Det vedtagne budgets konsekvenser i forhold til personaleforhold (formelt obligatorisk punkt)


2. Drøftelse af 7-punkts planen og RMU-medarbejdersidens åbne brev til regionsrådet af 21. juni 2023 (vedlagt)


3. Eventuelle andre input/forslag?

Beslutning

Det blev besluttet at gå videre med de to foreslåede temaer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

9. Orientering om proces vedrørende strategi for robustgørelse af akutområdet (ordinært RMU-møde) (0 min)

Resume

I oktober 2022 besluttede Hospitalsudvalget at igangsætte udarbejdelse af en ny strategi for robustgørelse af akutområdet i Region Midtjylland. Strategien forventes at blive sendt i høring i november måned og forelagt til endelig politisk godkendelse i januar måned 2024. Sundhedsplanlægning ønsker at involvere RMU i strategiarbejdet, og det er på nuværende tidspunkt planen at involvere RMU på RMU-formandsskabsmøde 6. november og på RMU-møde 11. december 2023.

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning, og RMU drøfter strategien på mødet 11. december 2023.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget besluttede i oktober 2022 at igangsætte udarbejdelsen af en ny strategi for robustgørelse af akutområdet i Region Midtjylland baseret på 7 indsatsområder, bl.a. indsatsområde 1 'Tiltrækning og tilknytning'. Styregruppe Fokusområdet det Nære Sundhedsområde er styregruppe på projektet, og formålet med strategien er at sikre, at regionen bliver bedst muligt rustet til at modstå en stigende efterspørgsel efter sundheds-ydelser fra borgerne i kombination med mangel på kvalificeret arbejdskraft.


Strategien forventes at blive sendt i høring i november måned og forelagt til endelig politisk godkendelse i januar måned 2024.


Relevante interessenter inddrages i videst muligt omfang i hver af indsatsområderne. For indsatsområdet 'Tiltrækning og tilknytning' er HR- og personalechefskredsen blevet inddraget i forbindelse med at samle igangværende initiativer, og i august måned vil samme kreds blive bedt om at komme med forslag til en række udviklingsmål og nye initiativer for indsatsområdet.


Flere andre indsatsområder i strategi for robustgørelse af akutområdet relaterer sig dog også til HR, fx lægevagt, akutklinikker, akut psykiatri mv. HR-delen kan dog i det store hele koges ned til at handle om den rette brug af tilgængelige ressourcer og kompetencer. Tiltrækning og tilknytning af personale tyder på at blive modarbejdet af arbejdspres, og derfor sigter strategien efter at nedbringe belastningen på akutområdet, skabe bedre arbejdsmiljøer for medarbejderne, samt at bruge medarbejderne, der hvor der er størst behov. Dette kan skabe politiske dilemmaer, fx om tilgængelighed vs. optimal brug af personaleressourcer i akutklinikker, hvor aktiviteten i dagtid er meget lav. Sådanne dilemmaer vil være en del af den workshop, der afholdes for regionsrådet mfl. 24. oktober.


Sundhedsplanlægning ønsker at involvere RMU i strategiarbejdet, og arbejder på at sikre at dette sker rettidigt. På nuværende tidspunkt er det planen at involvere RMU på RMU-formandsskabsmøde 6. november og på RMU-møde 11. december. Derudover vil udkast til strategien blive sendt i høring i perioden cirka 10.-24. november.


Seneste procesplan er vedlagt.

Beslutning

RMU kommer til at drøfte strategien på RMU-mødet til december.


Den skriftlige orientering blev taget til orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

10. Orientering om arbejdet i følge- og dialoggruppe vedr. mangfoldige arbejdspladser og personale (ordinært RMU-møde) (0 min)

Resume

Følge- og dialoggruppen vedrørende personale og mangfoldige arbejdspladser har indtil videre afholdt to møder i 2023. Der er vedlagt referat at møderne.

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Følge- og dialoggruppen vedrørende personale og mangfoldige arbejdspladser har afholdt to møder i første halvår af 2023 og arbejdet med følgende temaer:


  • Ansatte på særlige vilkår med fokus på etablering af "KLAPjob"
  • Præsentation af resultater fra surveys om flere timer/op i tid og tilknytning af seniorer
  • Resultater fra surveys om fuldtid /flere timer og fortsat tilknytning af seniorer
  • Orientering om arbejdet med at fremme en mere ligelig kønsfordeling og fremtidige rekrutteringsmuligheder med mulighed for input


Der er vedlagt referat af de to møder.


Der er planlagt endnu et møde i følge- og dialoggruppen den 13. december 2023.


Der kan i øvrigt henvises til, at survey-undersøgelserne er på programmet den 25. august 2023.


Orientering om samarbejdsaftale med KLPAJOB

Region Midtjylland har siden 2012 haft en samarbejdsaftale med KLAPjob om at skabe job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjobbere. Målgruppen er bl.a. udviklingshæmmede og personer med kognitive vanskeligheder, som er tildelt førtidspension eller fleksjob. Læs mere: www.klapjob.dk


Samarbejdet med KLAPjob kan være med til at understøtte det fortsatte arbejde med Mangfoldighedspolitikken, Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed og Det Sociale Kapitel.


Det er aftalt at udsende en informationsmail til arbejdspladserne i Region Midtjylland om mulighederne for at ansætte en borger i KLAPjob (folder om KLAPjob vedlagt).

Beslutning

Den skriftlige orientering blev taget til orientering.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

11. Kommende møder og eventuel fortsat dialog om arbejdsform (ordinært RMU-møde) (kl. 14.45-14.55 - 10 min)

Resume

Der følges op på drøftelsen i forbindelse med konstituering af nyt RMU om ønsker til samarbejdsform og temaer.


Efter dialog i RMU-formandskabet er der lavet et opdateret "bruttoliste" med forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder.

Det indstilles,

at ønsker til samarbejdsform og temaer drøftes og


at de foreløbige punkter til kommende RMU-møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der lægges op til, at der kan følges op på drøftelsen i forbindelse med konstituering af nyt RMU den 24. april 2023 om ønsker til samarbejdsform og temaer.

Efter dialog i RMU-formandskabet er der lavet en opdateret "bruttoliste" med forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder.

Opsamling på dialog i grupper den 24. april 2023 om input vedrørende RMU’s opgaver, ønsker til temaer/drøftelser i den kommende tid samt ønsker til udvalgets samarbejde og arbejdsform er vedlagt.

Nedenfor ses "bruttolisten" med forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder – til orientering og eventuel kommentering.

- Besparelser - fortsat
- Status vedr. akutplanen i Region Midtjylland
- Strategi for robustgørelse af akutområdet (december-mødet - relevante LMU og HMU involveres inden)

- Digitalisering
- Status vedrørende arbejdstidsplanlægningssystem og demonstration af systemet (december-mødet)
- Sundhedsklynger
- Rekruttering og fastholdelse (løbende med fokus på forskellige perspektiver)
- Orientering om arbejdet i de to følge- og dialoggrupper nedsat af RMU (løbende)
- Status vedrørende udviklingsplan for AUH
- Robusthedskommissionen
- Følge og evt. give input arbejdet med strukturreformen

Beslutning

Det blev fra medarbejderside bemærket, at en medarbejder fra Danske Regioner havde sagt på Folkemødet, at man er gået væk fra pseudonymisering.


Koncern HR vurderer at der er tale om en misforståelse. Den fælles regionale løsning handler om, at man kan lukke af for den enkelte patient, men at der er noget lovgivningsmæssigt, som Danske regioner ikke havde forudset. Det forventes, at der vil gå 2-3 uger, før der er nyt fra Danske Regioner.


Det er problematisk, at vi skal pege på de patienter, som vi tænker er farlige. Hvordan får vi peget på dem? I de sager, der har været, har man ikke opfattet patienterne som farlige.


Der følges op på emnet på RMU-mødet i december.


Konklusion

De foreløbige punkter til kommende møder blev taget til efterretning. Formandskabet ser på planlægningen af de kommende RMU-møderne.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

12. Gensidig orientering og eventuelt (ordinært RMU-møde) (kl. 14.55-15.00 -5 min)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

13. Pause med kaffe, te og kage - HMU-formandskaber og AMIR'er støder til (kl. 15.00-15.15 - 15 min)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

14. Velkomst til HMU-formandskaber og præsentation af eftermiddagens og aftenens program (kl. 15.15-15.30 - 15 min)

Sagsfremstilling

Velkomst til HMU-formandskaber og AMIR'er og præsentation af eftermiddagens og aftenens program ved konstitueret regionsdirektør Jonas Dahl.


Mødedeltagerne præsenterer sig kort.

Beslutning

Konstitueret regionsdirektør Jonas Dahl bød velkommen til seminaret og præsenterede kort dagens program, hvorefter deltagerne præsenterede sig selv.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-77-32-22

15. Årlig arbejdsmiljødrøftelse med baggrund i Arbejdsmiljøredegørelse 2022 og præsentation af eksempler via speeddating (kl. 15.30-17.15 - 105 min)

Resume

Arbejdsmiljøredegørelse 2022 giver et overblik over arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland. Der lægges op til, at RMU drøfter hovedbudskaber i arbejdsmiljøredegørelse 2022 og fastlægger arbejdsmiljøfokus for 2024. Herefter afvikles speeddating med afsæt i eksempler på aktuelle arbejdsmiljøtemaer, HMU-områderne har arbejdet med.

Det indstilles,

at orienteringen om Arbejdsmiljøredegørelse 2022 tages til efterretning,


at der er gruppedrøftelser om hovedbudskaberne i Arbejdsmiljøredegørelse 2022,


at det fastlægges, at arbejdsmiljøfokus for 2024 fortsat er et sikkert og sundt arbejdsmiljø med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af risikoadfærd (ved operationalisering med vægt på psykologisk sikkerhed, sikkerhedskultur og fremme af mening, fællesskab og gode vaner) og


at mødedeltagerne gennemfører speeddating med afsæt i eksempler på aktuelle arbejdsmiljøtemaer.

Sagsfremstilling

Arbejdsmiljøredegørelse 2022

Ifølge MED- og Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland skal der på alle niveauer i MED- og Arbejdsmiljøorganisationen én gang årligt drøftes status på arbejdsmiljøområdet på baggrund af den årlige arbejdsmiljøredegørelse med henblik på at retningssætte Region Midtjyllands forebyggelsesindsats ved at se på data og viden om, hvor organisationen har særlige udfordringer inden for arbejdsmiljø samt inddrage viden om tiltag, der er lykkedes særlig godt.


På mødet vil hovedpointer fra Arbejdsmiljøredegørelse 2022 indledningsvist kort blive præsenteret (10 min)


Herefter lægges der op til gruppedialog om hovedbudskaberne i Arbejdsmiljøredegørelse 2022 efterfulgt af en kort opsamling i plenum (25 min i alt).


Gruppedialog kan eksempelvis tage afsæt i følgende:

  • Hvilke hovedbudskaber er de væsentligste i Arbejdsmiljøredegørelse 2022?
  • Hvilke gode eksempler fra redegørelsen kan vi blive inspireret af?
  • Hvordan kan MED- og Arbejdsmiljøorganisationen understøtte arbejdsmiljøfokus 2024?


Forslag til arbejdsmiljøfokus for 2024 i Region Midtjylland (10 min)

RMU besluttede på sit møde den 8. december 2021, at målene vedrørende arbejdsmiljø i Bæredygtighedsstrategien og de 4 nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen danner fælles ramme for arbejdsmiljøindsatsen i Region Midtjylland frem mod 2030.


For 2023 blev følgende arbejdsmiljøfokus besluttet, der supplerer de fælles langsigtede 2030-arbejdsmiljømål fra Bæredygtighedsstrategien og den nationale arbejdsmiljøstrateg:


Et sikkert og sundt arbejdsmiljø med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og fore-byggelse af risikoadfærd.


Med afsæt i redegørelsen og med et sigte mod arbejdsmiljømålene frem til 2030, drøfte-de HR-/Personalechefkredsen den 8. maj 2023 og HR-forum den 1. juni 2023, om det giver anledning til særlige indsatser i 2024.


For at understøtte kontinuiteten i arbejdsmiljøindsatsen anbefaler HR-/Personalecheferne og HR-forum at fortsætte det spor, der allerede er lagt med fokus på lokale og fælles regionale tiltag, der er målrettet 2030-arbejdsmiljømålene.


Koncern HR anbefaler, at RMU fastlægger følgende arbejdsmiljøfokus for 2024 (samme fokus som i 2023):


Et sikkert og sundt arbejdsmiljø med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af risikoadfærd.


Ved operationalisering med vægt på psykologisk sikkerhed, sikkerhedskultur og fremme af mening, fællesskab og gode vaner.


Arbejdsmiljøredegørelsen 2022 bliver forelagt for direktionen den 12. september 2023.


Bæredygtighedsstrategien kan læses her:

https://www.rm.dk/om-os/organisation/baredygtighed


Arbejdsmiljøhandlingsplanen kan læses her:

https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/12/regeringen-og-arbejdsmarkedets-parter-er-enige-om-nye-maal-for-arbejdsmiljoeet/


Speeddating med afsæt i aktuelle arbejdsmiljøtemaer/eksempler fra HMU-områderne (60 min)


Der afvikles herefter speeddating med afsæt i eksempler. Hvert HMU-område har forud for døgnseminaret forberedt sig, så de på seminaret kan præsentere de øvrige deltagere for aktuelle arbejdsmiljøtemaer/eksempler.


Der afvikles to halvlege af speeddating af hver en halv times varighed med fire stande/eksempler, hvor man har mulighed for at vælge to stande/eksempler i hver halvleg. Hver speeddating varer 10-12 minutter, og hver deltager har således mulighed for at besøge fire stande/eksempler.


Man vælger stande/eksempler på dagen.

Beslutning

Arbejdsmiljøredegørelse 2022


Jonna Pedersen, kontorchef, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, gav indledningsvist en kort status på arbejdsmiljøarbejdet på baggrund af hovedpointer fra Arbejdsmiljøredegørelse 2022.


De slides, som blev brugt i forbindelse med præsentationen, er vedlagt som bilag.


Ditte Hughes introducerede herefter gruppedrøftelsen. På baggrund af hovedpointerne fra redegørelsen og med et sigte imod arbejdsmiljømålene frem til 2030, drøftede RMU om de kunne tilslutte sig HR-/Personalechefkredsen- og HR-forums anbefaling til fælles særligt fokus for arbejdsmiljøindsatsen i 2024, som er:


”I 2024 foreslås at fortsætte med samme fokus som 2023 – og ved operationalisering med vægt på psykologisk sikkerhed, sikkerhedskultur og fremme af mening, fællesskab og gode vaner”.


Konstitueret kontorchef Kasper Bjørn samlede op på gruppedrøftelserne med følgende illustration:




Opsamling i stikordsform:


Gruppe 1

• Helt enig i psykologisk sikkerhed som fokus for arbejdsmiljøindsatsen i 2024

• Perspektiv om psykologisk sikkerhed – tema om oplevet uretfærdighed

• Fokus på vores omdømme som arbejdsplads

• Hvad er det gode arbejdsliv? Vi vil gerne være mere fleksible i forhold til den enkelte medarbejder, men det skal også gå op


Gruppe 2

• Psykologisk sikkerhed er vigtig at arbejde med. Det skal ud og leve, og det kan være svært

• Vi skal arbejde videre med emnet

• Enige i det, der står. Fællesskab er også væsentligt, men sprogbrugen med gode vaner kan blive lidt moraliserende. Det kan godt misforstås


Gruppe 3

• Enig i at fortsætte med fokus på psykologisk sikkerhed i 2024. Vigtigt at drøfte ordlyden og betydningen af det fælles fokus på arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdspladser – fremme af mening, fællesskab og gode vaner


Gruppe 4

• Vi foldede fokus på arbejdsmiljøindsatsen lidt ud, som vi grundlæggende er enig i

• Udover psykologisk sikkerhed talte vi også om ergonomi. Det er vi også nødt til at tænke i, og få ergonomien bredt ud, så det ikke alene handler om forflytning, men også omfatter fx kontor, skærm, pc mv.


Gruppe 5

• Vi tilslutter os, at vi viderefører psykologisk sikkerhed indtil videre

• Vi talte også om ressourcer. Væsentligt at kunne sige fra udad til - også til fx poli-tikere


Gruppe 6

• Enig i at fortsætte med samme fokus i 2024. Vi er nødt til at drøfte det lokalt. Måske skal det fremgå af vores overordnede plan

• Sygefravær bliver ved med at være på et relativt højt niveau i Region Midtjylland

• Drøftede brugen af begrebet psykologisk sikkerhed. Kan psykologisk sikkerhed overrule psykologisk tryghed?


Gruppe 7

• Vi drøftede også begreberne psykologisk sikkerhed og psykologisk tryghed. Hvad betyder det for den enkelte. Der er behov for dialog på den enkelte arbejdsplads i LMU og HMU. Der skal også være psykologisk tryghed for vores ledelser

• Vi skal sikre udviklingsmuligheder for den enkelte fremover


Der blev herefter samlet op på, hvad formandskabet havde hørt i inputtene fra grupper-ne. De var enige om, at alle bakker op om at forsætte med samme fokus for arbejdsmiljøindsatsen i 2024.


Det blev foreslået, at psykologisk tryghed eventuelt kan være et fremtidigt et emne til møde med forretningsudvalget.


Der blev herefter afviklet speeddating om følgende lokale eksempler:


Runde I:

1. HMU for RH Gødstrup - Nærvær og fremmøde er et fælles fokus og Prioriterede indsatser fokuserer på nærvær samt fremmøde

2. HMU for RH Randers - Godt Begyndt - i en ny og opdateret version

3. HMU for Præhospitalet - Nyt onboarding-koncept i Præhospitalet

4. HMU for socialområdet - Kollegial samling


Runde II:

5. HMU for AUH - Bæredygtigt arbejdsliv

6. HMU for RH Horsens - Regionshospitalet Horsens nye onboarding-program

7. HMU for psykiatrien – Psykiatriakademiet samt Deeskalering


Konklusion

Orienteringen om Arbejdsmiljøredegørelse 2022 blev taget til efterretning.


Med afsæt i Arbejdsmiljøredegørelse 2022 og de årlige arbejdsmiljødrøftelser i ledelses- og MEDsystemet har direktionen den 12. september 2023 tiltrådt anbefalingerne vedrørende arbejdsmiljøfokus for 2024 (samme hovedfokus som i 2023), som supplerer de fælles langsigtede mål:


Et sikkert og sundt arbejdsmiljø med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af risikoadfærd - med vægt på psykologisk sikkerhed/tryghed, sikkerhedskultur, fremme af mening, fællesskab og samarbejde.

Tilbage til toppen