Ca. tre uger efter, at arbejdspladsen har udfyldt spørgeskemaerne, modtager du en rapport med undersøgelsesresultaterne. Du skal videreformidle resultaterne til medarbejderne.
Rapporterne kan ikke stå alene – de skal altid følges op af en dialog mellem dig og dine medarbejdere. Den opfølgende dialog skal finde sted senest 3 måneder efter, at din afdeling har udfyldt TULE-undersøgelsen.
Inden opfølgningen går i gang skal du overveje, hvordan du/I vil arbejde videre med resultaterne af dialogmøderne mellem dig og dine medarbejdere.
Vejledning til at læse resultatet af egen ledelsesevaluering
3 spørgsmål, der kan være en måde at "åbne" dit resultat på:
- Hvilket resultat gør dig stolt og glad? - Forsøg at beskrive for dig selv, hvilke konkrete grunde, du ser der kan til, at det ser ud som det gør
- Hvilket resultat gør dig forvirret? - Forsøg at komme rundt om emnet for at undersøge mulige forklaringer.
- Hvilket resultat gør dig ked af det, skuffet eller vred? - Prøv at konkretisere for dig selv, hvad det er der rammer dig. Vær undersøgende og åben om mulige forklaringer på resultatet og forsøg eventuelt at tage forskellige perspektiver derpå.
Gennemgå f.eks. resultatet med en god kollega eller en partner, for at få et par "neutrale" briller på tallene.
Se eksempel på en TULE-rapport Se eksempel på en TULE-rapport (pdf).