Koncern HR, Løn, Personale og Systemoptimering

Hovedopgaverne er knyttet til systemejerskabet. Det vil sige koordination og support, kontrakt- og projektstyring af HR-system-porteføljen, leverandørkontakt, erhvervelse og koordinering af implementering af nye HR systemer samt inddragelse af brugerne.

Derudover varetager kontoret en række driftsopgaver på løn- og personaleområdet for Region Midtjyllands stabe og fællesfunktioner samt socialområdet og Regional Udvikling. Opgaverne omfatter bl.a. håndtering af personalesager, lønforhandling, lønfastsættelse, indberetning i lønsystemet, refusionshjemtagelse samt service og support.

Desuden løses en række driftsopgaver for hele koncernen, bl.a. brugeradministrationen af lønsystemet, feriehenlæggelser, udbetaling af tjenestemandspension og arbejdsskader samt indhentelse af statsrefusion.

Koncern HR, Løn, Personale og Systemoptimering er geografisk placeret i Regionshuset Viborg og ledes af en kontorchef.