Kursusadministration
Du kan få hjælp til kursusadministration, her iblandt kursusopsætning, lokalebooking og meget mere. Find også praktiske oplysninger til dig som underviser.
Få hjælp til kursusadministration
En uddannelseskoordinator fra Center for Kompetenceudvikling kan hjælpe dig med at lette planlægning og afvikling af dine uddannelsesaktiviteter.
Du kan få hjælp til:
Kursusopsætning:
- Oprettelse af kurser, uddannelser og konferencer i Region Midtjyllands kursuskatalog: rm.plan2learn.dk
- Support og undervisning i kursusadministrativt system: rm.plan2learn.dk
Administrative opgaver:
- Tovholder på arrangementer som kurser, temadage og konferencer
- Udarbejdelse af budgetter og kontrakter med undervisere
- Lønudbetaling til undervisere
- Tilmeldingshåndtering og lokalebooking.
Læs om lokaleleje - Forplejningsbestilling og e-mail kommunikation til deltagere
- Fakturering af kursusgebyrer.
Materialer og print:
- Layout af kursusbeskrivelser, programmer, pjecer m.m.
- Produktion af navneskilte
- Upload af undervisningsmaterialer på rm.plan2learn.dk
- Udarbejdelse af kursusbeviser.
Læs retningslinjer for undervisningsmaterialer og print
På kursusdagen
- Fysisk tilstedeværelse under aktiviteten.
- Registrering af fremmøde
Leje af lokaler
Som afdeling/medarbejder i Region Midtjylland er det muligt at leje undervisningslokaler på Olof Palmes Allé 26 ud fra følgende retningslinjer:
- Alle undervisningslokaler kan bookes 6 mdr. i forvejen
- Bookingen er bindende ved aftalens indgåelse
- Der afregnes efter gældende takster. Se takster
Når du forespørger på et lokale
- Udfyldes alle felter i formularen vedr. lokalebooking. Se formular til lokalebooking.
- Oprettes booking i Pronestor med Olof Palmes Allé 26 som lokation. Du skal ikke vælge eller tilknytte et lokale i bookingen. Se Vejledning til at oprette tom booking i Pronestor.
Din forespørgsel bliver behandlet, når alle felter i formularen er udfyldt.
Når du har booket et lokale
Personen, der booker lokalet, er ansvarlig for følgende:
- Forplejning
- Oprydning af lokalet (Lokalet skal fremstår pænt og klar til dem, der skal bruge lokalet bagefter)
- Lukke vinduer og nødudgange samt hænge kabler på væggen.
Informer dine kursister
Hvis du afholder kurser på Olof Palmes Allé har vi samlet lidt praktisk information om find vej, kantine og Wi-fi på kursusstedet. Overvej at sende linket til kursusdeltagerne.
Computer og IT-faciliteter
Vores IT-faciliteter er brugervenlige og lever op til Region Midtjyllands krav om it- og netværkssikkerhed.
Hvis du er ansat hos Region Midt
Log ind med dit regionsID på PC'en i undervisningslokalet og find dit regionsdrev i Citrix.
Hvis du ikke er ansat hos Region Midt
Medbring selv PC eller Mac og tilkobl din enhed til projektoren i undervisningslokalet. Medbring gerne din egen omformer til HDMI-stikket.
Løn til underviser
Som underviser modtager du en mailkontrakt. I den kan du se dato, tid, sted for din undervisning, den aftalte løn og betingelserne for udbetaling. Her vil også være oplysning om, hvad du skal gøre, hvis du har transport, som skal refunderes.
Via din NEM-konto
Du kan få din løn udbetalt via din NEM-konto. Som udgangspunkt sker det måneden efter din undervisning.
Til din afdeling i Region Midtjylland
Du kan aftale med os, at din løn skal udbetales til din afdeling i Region Midtjylland. Det sker via Region Midtjyllands økonomisystem ØSIndsigt.
Til egen virksomhed
Har du egen virksomhed, kan du sende elektronisk faktura til vores EAN-nummer 5798 0027 64093. Skriv teksten på opgaven og navnet på kontaktpersonen hos os, som du samarbejder med om opgaven.
Generelt om løn
Hvis du er ansat hos Region Midtjylland og ønsker honoraret udbetalt til dig selv, forudsætter vi, at din undervisning ikke er en del af dit daglige arbejde i Region Midtjylland.
I forhold til SKAT er Region Midtjylland ikke ansvarlig for den del. Det er udelukkende et mellemværende mellem SKAT og dig som lønmodtager. Region Midtjylland sørger dog for lovpligtig indberetning af din løn til SKAT.
Undervisningsmaterialer
Bæredygtighed og minimal print
I Center for Kompetenceudvikling er vi opmærksomme på bæredygtighed. Som udgangspunkt printes undervisningsmateriale ikke på papir til vores kursister. Er materialet ikke egnet til undervisning i elektronisk form, kan materialet undtagelsesvis printes på papir. Dette kan du aftale individuelt med uddannelseskonsulenten/uddannelseskoordinatoren.
Online kursuskatalog
Som underviser har du mulighed for at oprette dig i vores elektroniske kursuskatalog, Plan2learn. Her har du mulighed for at uploade dit undervisningsmateriale i grupperummet til kursisterne. Du er også velkommen til at sende materialet i pdf-format til den uddannelseskonsulent/uddannelseskoordinator, som du samarbejder med om aktiviteten. Så sørger de for, at materialet uploades i grupperummet.
Som underviser beslutter du selv, om kursisterne skal have dit materiale før, under eller efter din undervisning.
Bemærk, at dit materiale må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.