Girafsprog
Girafsprog kan hjælpe til at holde overblik i kommunikationen mellem vejleder og lærende i en saglig tone.
Girafsprog om ikke-voldelig kommunikation
Girafsprog kaldes ikke-voldelig kommunikation og er et udtryk for en særlig måde at kommunikere på, som foregår i 4 trin:
- Hvad skete der: Udgangspunkt i fakta og beskrivelser af disse - undlader at fortolke eller blande følelser ind.
- Følelser: Udtrykker følelserne i den beskrevne situation.
- Behov: Udtrykker behovene i situationen, dækkede og udækkede behov.
- Anmodning: Hvad man konkret kan anmode om og til hvem for at få dækket behovene.
Betegnelsen giraf henviser til giraffens store hjerte, som symboliserer medfølelse, og den lange hals, som giver overblik. Modsat giraffen er ulven, som i sit sprog angriber og anklager den anden.
Udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg.
Optrappende sprog vs. afspændende sprog
Optrappende -> Afspændende
Du-sprog -> Jeg-sprog
Afbryder -> Lytter til ende
Ligeglad -> Interesseret
Ledende spørgsmål -> Åbne spørgsmål
Bebrejder -> Udstykker sit ønske
Abstrakt -> Konkret
Fokus på fortiden -> Fokus på nutid/fremtid
Går efter personen -> Går efter sagen.