Solo taksonomien kan bidrage med en systematik, når der formuleres mål (forståelsesniveauer): det elever/studerende gør med et teoretisk stof.

Stigende kompleksitet

Den beskriver en stigende kompleksitet, hvor der er fokus på struktur i observerbart læringsudbytte og fokus på kompleksitet i struktur af elevens/den studerendes besvarelse (modsat kategorisering).

Læringsudbytte

Solo taksonomien kan bruges til at definere både det forventede læringsudbytte (mål) og det faktiske udbytte (evaluering).

Den er en ramme til at identificere forudgående viden: Elevens/den studerendes læringsudbytte skyldes noget, eleven/den studerende selv har gjort - en egen indsats (modsat held eller medfødte evner).

I solo taksonomien er der en forforståelse af, at læring er noget, der udvikles gradvist.

sammenlignelige trin (se illustration). Udvikling af læring/forståelse sker i to tempi: Kvantitet og kvalitet.

Kvantitet og kvalitet

Kvantitet henviser til, at mængden af detaljer vokser, dvs. omfang og mængde. Kvalitet er når detaljerne vokser ind i strukturer og mønstre, hvilket giver dybde.

Delniveau

Hvert delniveau forudsætter, at indlæring på forudgående (lavere) niveau har fundet sted. Det er således alene muligt at begynde på det laveste niveau, når noget nyt skal læres.

Solo taksonomien er udviklet af Biggs og Collis (1982) og beskrevet af Biggs (1999) på baggrund af forskning, hvor der kan observeres øget strukturel forfinelse af elevers tænkemåde.

Kilde: John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality at University 2007