Faciliteter

I MidtSim afholdes en lang række kurser, hvor vi tager hånd om alt det praktiske, så du som kursusleder/kursist kan koncentrere dig fuldt ud om det faglige indhold.

Vi kan bistå med lokaler og udstyr, herunder klargøring og oprydning, forplejning og nærværende dialog og support.

Faciliteter

MidtSim råder over ca. 2.200 kvm lyse og fleksible lokaler lige over for Aarhus Universitetshospital:

  • 16 undervisningsrum til simulationsbaseret undervisning, workshops, etc.
  • 4 teorilokaler, hvori det er muligt at samle op til 100 personer i ét lokale
  • 4 simulationsstuer med tekniske installationer samt tilhørende operatørrum og debriefingrum
  • 4 facultyrum til planlægnings- og mødeaktiviteter for undervisere

Desuden er der kantinefaciliteter til rådighed.

Udstyr

Søger du oplysninger om, hvilket simulationsudstyr MidtSim råder over, eller ønsker du sparring i forhold til, hvilket udstyr der er optimalt til dit / din afdelings behov, så er koordinator Lotte Helmersen klar til at hjælpe dig på: kontakt.midtsim@rm.dk, eller 3011 9445 eller 7841 0707.

Udstyrskatalog

Du kan få det fulde overblik over vores udstyr i MidtSims Udstyrskatalog nedenfor.

Vejledning til kataloget

Ved hvert enkelt stykke udstyr er det angivet, om det er muligt at låne udstyret til brug i egen afdeling.

De angivne forhold omkring, hvorvidt udstyr skal afhentes eller kan leveres, er vejledende.

MidtSim har stor erfaring med anvendelsen af simulationsudstyr. Derfor vil vi også guide og vejlede i forhold til, hvilket udstyr der bedst opfylder det konkrete behov.

Basis utensilier og udstyr

MidtSim har derudover et bredt udvalg af almindeligt sundhedsfagligt udstyr, som stetoskoper, laryngoskoper, otoskoper og lignende. Vi vil gerne bede dig aftale med kursuskoordinatoren hvilket udstyr, udover det simulationsfaglige, som MidtSim kan/skal stille til rådighed ved kurser som afholdes i MidtSim.