Adgang til regionens it-systemer kræver et ekstra klik
Fra mandag den 11. marts vil du møde en ekstra dialogboks på din PC-skærm, når du logger ind med kort og kortlæser.
Fra mandag den 11. marts kl. 18 kræver det et ekstra klik at logge på med kort. Du vil møde en ekstra dialogboks på din PC-skærm, når du logger ind med kort og kortlæser.
Når du fremover åbner Citrix, vælger ”ID-kort” som loginmetode på din skærm og klikker på ”Næste”, bliver du bedt om at lægge dit ID-kort på kortlæseren og indtaste din kortkode.
Som et led i en større opdaterig, vil du fra mandag den 11. marts kl. 18 møde en ny dialogboks, som vises, efter du har valgt, om du vil logge på med MitID eller ID-kort (hvis du logger ind med MitID kommer dialogboksen ikke op, og du fortsætter blot som sædvanligt).
Dialogboksen, som popper op, når du vælger kortlæser, ser sådan ud - vælg altid ”Brug en ekstern sikkerhedsnøgle”:
Et ekstra klik: ”Brug en ekstern sikkerhedsnøgle”
Når dialogboksen dukker op på din skærm, skal du vælge den mulighed som hedder: ”Brug en ekstern sikkerhedsnøgle”. Det vil være mulighed nummer to i dialogboksen. Derefter bliver du bedt om at lægge dit ID-kort på kortlæseren og indtaste din kode, som sædvanligt.