Lægefaglig bedømmelse

Forud for ansættelse af en speciallæge skal der foreligge en lægefaglig bedømmelse. Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger er udarbejdet på baggrund af notat "Fælles principper for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger" fra Danske Regioner. Retningslinjerne har til formål at sikre:

  • at der er en fælles procedure for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger
  • At kompetencerne hos den ansatte matcher de opgaver og funktioner, som er knyttet til den pågældende stilling
  • At der er et højt fagligt niveau i speciallægegruppen

Ansættelsesmyndigheden er ansvarlig for at indhente bedømmelse af de lægefaglige kompetencer hos den indstillede ansøger. Bedømmelsen bør ske på nedenstående skema. 

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer

Assessment of the applicant's medical competences 


Specialerådene i Region Midtjylland er bedt om at udarbejde en oversigt over speciallæger, der kan indgå som eksterne bedømmere af lægefaglige kompetencer inden for det pågældende speciale i regionen - og på tværs af regioner. Oversigt over bedømmere findes på nedenstående link: 

Oversigt over lægefaglige bedømmere (liste under revision) 

Notat fra Danske Regioner om fælles principper for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger (2007)

Læs regional retningslinje om faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i eDOK

Specielt vedrørende ansættelse af overlæge

Direktionen besluttede den 3. januar 2017, at følge den Fælles regionale vejledning for ansættelser i speciallægestillinger. Det betyder, at der forud for opslag af alle speciallægestillinger, skal være en vurdering af om stillingen skal opslås som en overlægestilling eller den kan opslås som afdelingslæge. Det medfører endvidere, at ansættelse som overlæge, som udgangspunkt kræver, at ansøger har minimum 5 års anciennitet i en speciallægestilling inden for specialet. Der kan kun ske dispensation fra dette krav ved ansøgning til direktionen gennem Koncern HR.

Koncern HR forudsætter, at ansøgninger om dispensation fra minimum 5 års ansættelse som speciallæge før en overlægeansættelse, ikke fremsendes uden hospitalsledelsen for de enkelte hospitalers godkendelse. Ved fremsendelse af en dispensationsansøgning skal I forholde jer til de krav der ikke kan opfyldes i forhold til den konkrete ansættelse jf. vejledning nederst.

Som minimum skal følgende fremgå af ansøgningen:

  • hvorfor der er behov for at genbesætte den ledige stilling med speciallægekompetencer og hvorfor stillingen skal besættes som en overlægestilling?
  • Er ansættelsen blevet tilbudt som en afdelingslægestilling?
  • Er der f.eks. ledelsesopgaver i stillingen eller andet der skønnes at berettige til en dispensation?
  • Er der eventuelt andre forhold, der gør sig gældende?
  • Stillingsopslags og funktionsbeskrivelse skal fremsendes med ansøgningen
  • Det skal oplyses, om der er lavet en lægefaglig bedømmelse og resultatet eller om den afventer direktionens beslutning

 

 

Kontakt

Marrion Joseph

Tlf: 2148 1704
Mail:marrjo@rm.dk