Det gode læringsforløb
Siden understøtter medarbejdere, ledere og kursusplanlæggere til at optimere udbyttet af læringsaktiviteter ved at koble uddannelse og praksis tættere sammen.
Baggrund
Det Gode Læringsforløb argumenterer for vigtigheden af at betragte en uddannelsesaktivitet - et kursus, møde eller en konference - som et led i et sammenhængende uddannelsesforløb - ikke som en isoleret begivenhed.
Det Gode Læringsforløb er altid et sammenhængende forløb bestående af følgende tre faser:
- Før uddannelsesaktiviteten (forberedelse og planlægning)
- Selve uddannelsesaktiviteten (intervention)
- Efter uddannelsesaktiviteten (implementering af nyerhvervede kompetencer på arbejdspladsen)
Formål
Det Gode Læringsforløb bidrager til, at medarbejdere og ledere bliver bevidste om, hvorfor medarbejdere skal deltage i uddannelse og hvordan kompetencerne efterfølgende implementeres i organisationen. På den måde styrker Det Gode Læringsforløb effekten af de ressourcer, der investeres uddannelsesaktiviteterne.
Målgruppe
Medarbejdere, ledere og uddannelsesplanlæggere.
Læringsskemaet
Centralt i Det Gode Læringsforløb står læringsskemaet, der er redskabet til at binde organisationens strategier og uddannelsesforløbets formål sammen med de konkrete uddannelsestiltag.
Læringsskemaet kan anvendes både til udvælgelse af kursus eller til at være bevidst om den røde tråd gennem et større uddannelsesforløb.
Video: Det gode læringsforløb - hvorfor?
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Video: Brug læringsskemaet, sådan gør du
Se videoen om brugen af læringsskemaet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Til medarbejderen
Som medarbejder er dine uddannelsesaktiviteter en del af arbejdspladsens samlede kompetenceudvikling. Planlæg dine aktiviteter nøje ud fra arbejdspladsens og dine behov for kompetenceudvikling.
Til lederen
Før I aftaler en uddannelsesaktivitet for en medarbejder er det vigtigt, at du og din medarbejder afklarer forventninger til udbytte og fremadrettet anvendelse af det lærte.
Til kursusudvikleren
Som kursusudvikler har du sikkert meget fokus på selve kurset. Hvordan afviklingen går, og hvad kursisternes umiddelbare oplevelse og læring på kurset er. Men meget kan gøres både inden kurset for at forberede dig selv og kursisterne - samt efter med henblik på vurdering og forbedring af kurset.