I 2019 afsagde EU-domstolen en dom der fastslog, at EU medlemslandene skal kræve af arbejdsgiverne, at de etablerer systemer, der kan registrere de ansattes faktiske arbejdstid.

Formålet hermed er at sikre, overholdelse af reglerne om:

  • Daglig hviletid
  • Et ugentligt fridøgn og
  • Maksimal ugentlig arbejdstid

Forpligtelsen er implementeret i Danmark i arbejdstideloven, der træder i kraft den 1. juli 2024.

Loven ændrer ikke på indholdet af arbejdstidsreglerne. Men regulerer udelukkende kravet om at kunne dokumentere, at reglerne overholdes. Herunder er det også fastsat, at den enkelte medarbejder skal have adgang til indsigt i registreringerne.

Ifølge loven er der metodefrihed i forhold til, hvordan arbejdstiden skal registreres.

Der er dog følgende krav:

  • Registreringerne skal ske i et system der er objektivt, pålideligt og tilgængeligt
  • Den daglige arbejdstid skal fremgå
  • Oplysningerne skal kunne tilgås af medarbejderne
  • Oplysningerne i systemet skal gemmes i 5 år efter udløbet af den periode, der udgår grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

I Region Midtjylland er det besluttet, at det alene er afvigelser fra den planlagte arbejdstid, der skal registreres.

Det fremgår af Retningslinjer for registrering af arbejdstid i Region Midtjylland, hvordan loven efterleves på Region Midtjyllands arbejdspladser.

Retningslinjer for registrering af arbejdstid

Gælder kravet for alle medarbejdere?

Udgangspunktet er, at alle medarbejdere er omfattet af krav om registrering af deres daglige arbejdstid.

Undtaget fra registreringspligten er:

  • Medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ikke kan måles eller fastlægges, og som kan træffe selvstændige beslutninger bl.a. om hvornår og hvor meget de arbejder.

Det er altid en konkret vurdering, om en leder eller medarbejder er undtaget fra reglerne.

Er man undtaget fra kravet om tidsregistrering, så vil det fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt eller tillæg hertil.

De enkelte HR afdelinger har ansvaret for, sammen med ledelsen, at vurdere om en medarbejder er undtaget fra kravet om registrering af arbejdstid.

Til brug for vurderingen er der udarbejdet en Vejledning til vurdering, som der tages udgangspunkt i .

Vejledning til vurdering

Vurderes det, at du er undtaget fra reglerne om tidsregistrering, så vil du modtage et tillæg til din ansættelseskontrakt.

Har du modtaget et tillæg til din ansættelseskontrakt – og er du ikke enig i, at du er undtaget – så skal du kontakte din lokale HR afdeling på følgende mail:

Hvad skal registreres?

Medarbejderens daglige arbejdstid er forhåndsregistreret i systemet. Derfor skal der kun foretages registrering, hvis der sker afvigelser i forhold til den på forhånd fastsatte daglige arbejdstid.

Skal jeg registrere afvigelser hver dag?

Afvigelsen skal registreres hurtigst muligt, og senest indenfor 1 uge efter der er sket en afvigelse fra den daglige arbejdstid.

Det er medarbejderens ansvar at sikre, at tidsregistreringen er opdateret og korrekt.

Hvor skal jeg registrere afvigelser?

Region Midtjylland anvender flere forskellige systemer til registrering af arbejdstid.

Flere ansættelsesforhold i Region Midtjylland

Region Midtjylland betragtes som udgangspunkt som et ansættelsesområde, og derfor skal bestemmelserne om hviletid, ugentligt fridøgn og maksimal ugentlig arbejdstid samlet set overholdes, også selv om der reelt er tale om to adskilte ansættelsesforhold i Region Midtjylland.

Ledelsen har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at se, hvordan medarbejderen er vagttilrettelagt i et eventuelt andet ansættelsesforhold indenfor regionen, og det vil derfor være medarbejderens eget ansvar at være opmærksom på, at reglerne om hviletid og maksimal arbejdstid er overholdt.

Arbejder du for meget?

Gå i dialog med din leder, hvis du arbejder for meget

Medarbejderne opfordres til at være opmærksomme på, at arbejdstidsreglerne overholdes og gå i dialog med deres leder, såfremt der opleves uhensigtsmæssigheder eller bekymringer i forhold til overholdelse af arbejdstidslovens bestemmelser om hviletid, fridøgn og maksimal ugentlig arbejdstid.

Definitionen af arbejdstid

Arbejdstid er defineret som den tid, hvor medarbejderen er på arbejde og står til rådighed for arbejdspladsen.

Arbejdstiden begynder når medarbejderen går i gang med at arbejde og slutter, når medarbejderen ophører med at arbejde.

Arbejdstid efter arbejdstidsloven er i nogle situationer mere vidtgående end det arbejdstidsbegreb, som overenskomsterne bygger på. Arbejdstidsregistreringen er således uafhængig af den honorering der er aftalt i overenskomsterne. Det betyder, at der i nogle tilfælde skal registreres arbejdstid, selvom det ikke vil udløse løn eller frihed.

Rådighedsvagt på tjenestestedet

Ved rådighedsvagter fra tjenestestedet indgår også den ”inaktive” del af rådighedsvagten fuldt ud i arbejdstidsopgørelsen, uanset hvor meget effektiv arbejdstid, der er i vagten.

Rådighedsvagt fra hjemmet

Ved rådighedsvagter fra hjemmet er det alene den effektive arbejdstid, der indgår i arbejdstidsopgørelsen. Det gælder uanset hvor mange rådighedstimer, der er planlagt med.

Adgang til egne tidsregistreringsoplysninger

Medarbejderne har adgang til at se egne tidsregistreringer.

For medarbejdere der vagttilrettelægges, kan tidsregistreringer ses i MinPlan.

For medarbejdere der ikke vagttilrettelægges, kan tidsregistreringer ses i MedarbejderNET eller MinLøn.

Vejledning til MinPlan, MedarbejderNET og MinLøn findes her.

Ledelsen fører tilsyn med registreringerne

Ledelsen fortager ikke en egentlig godkendelse/kontrol af registreringerne. Men har ansvar for at påse, at medarbejder registrerer eventuelle ændringer i arbejdstiden i henhold til denne retningslinje.

En tidsregistrering kan aldrig i sig selv give ret til over-/merarbejde eller afspadsering.

Mulighed for at fravige den maksimalt ugentlige arbejdstid

Det fremgår af EU-arbejdstidsdirektivet, at den ugentlige arbejdstid maksimalt må være 48 timer set hen over en referenceperiode på et år. Fra den 1. juli 2024 indføres der dog i Danmark mulighed for at fravige denne bestemmelse, hvis den faglige organisation har indgået en aftale om det.

Danske Regioner har indgået aftale med nedenstående faglige organisationer om, at der kan indgås individuelle aftaler om at fravige 48-timers reglen (opt-out):

Indgåelse og opsigelse af en opt-out aftale

Eksempel på udfyldt blanket.

Til brug for indgåelse af aftaler om fravigelse af den ugentlige arbejdstid er der udarbejdet en digital blanket.

Blanketten findes på selvbetjeningsportalen.

Ønsker medarbejderen at opsige opt-out aftalen så skal der også ske gennem blanketten på selvbetjeningsportalen.

Flere ansættelsesforhold til Region Midtjylland

Indgås der en opt-out aftale så omfatter den alle ansættelsesforhold i Region Midtjylland.

Blanketten skal dog kun godkendes af din personaleleder på dit hovedarbejdssted. Denne godkender således blanketten for alle ansættelsesforhold i Region Midtjylland.

Hvad indebærer en opt-out aftale?

En Opt Out-aftale for medarbejdere indebærer:

  • at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan udgøre mere end 48 timer i referenceperioden.
  • For medarbejderen ansat i henhold til overenskomst for ambulanceuddannet personale kanden gennemsnitlige arbejdstid udgøre op til 65 timer set hen over en referenceperiode på et år. For Læger er der ikke sat et loft over antallet af timer.
  • Bestemmelser om hviletid og fridøgn skal fortsat overholdes.
  • Det er ikke hensigten at øge den ”effektive ” arbejdstid.
  • Indgåelse af opt-out ændrer ikke på bestemmelser om tjenestens planlægning.

FAQ

Vil du have mere info har vi samlet ofte stillede spørgsmål om tidsregistrering på sin egen side.

Se FAQ her.